En række østlande med Bulgarien i spidsen raser over vejpakken, der forleden blev vedtaget i Europa-Parlamentet, og vil nu lægge sag an ved EU-domstolen.

Vejpakken er omfattende og skal sætte ind mod social dumping på de europæiske landeveje og forbedre arbejdsvilkårene for lastbilchauffører.

Den indeholder en lang række tiltag. Blandt andet at lastbiler fremover skal hjem til hjemlandet hver ottende uge plus nye begrænsninger for cabotagekørsel.

Det er den del af vejpakken, der har gjort østeuropæerne mest vrede. Bulgarien anfægter vejpakkens lovlighed og mener, at reglerne diskriminerer bulgarske vognmænd og chauffører. 

Da vejpakken blev vedtaget 8. juli slog Bulgariens transportminister, Rosen Zhelyazkov, fast, at de vil indbringe en retssag for EU-Domstolen.

Østlande forsvarer egne interesser 

Han opfordrer Rumænien, Polen, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Cypern og Estland til at gå med i retsagen, da de også er udfordret af vejpakken. Det oplyser det bulgarske nyhedsbureau novinite.com.

Den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, støtter planerne om at gå til kamp mod vejpakken.

-  Jeg mener, at Litauen, ligesom andre østeuropæiske lande, har ret til at forsvare sine interesser til det yderste, siger præsidenten, der er imod kravet om, at lastbiler skal vende tilbage til deres registreringsland hver ottende uge.

- For det første er det absolut unødvendig kørsel af lastbiler i EU. For det andet forurener det og er uforeneligt med ambitionerne om at gøre økonomien grønnere, siger Gitanas Nauseda følge det litauiske netmedie delfi.en.

EU-politiker Marianne Vind (S), som sidder i Europa-Parlamentets Transportudvalg, oplyser, at østeuropæiske EU-politikere modarbejdede strammere regulering på vejene ad flere omgange og til det sidste forsøgte at udvande vejpakkens indhold. 

EU-politiker: Endnu et forsøg på benspænd 

Hun siger, at modstanden er endnu et forsøg på at spænde ben for bedre arbejdsvilkår og mere fair konkurrence.

- Det er blot det seneste i en lang række af eksempler, der har vist, at landene er mere optagede af at bremse vejpakken end at bekæmpe social dumping, siger Marianne Vind.

Hun peger på, at den indædte modstand blandt andet skyldes, at mange vognmænd i disse lande har bygget en forretning på at udnytte smuthuller i lovgivningen og presse chaufførernes lønninger i bund.

- Vejpakken sætter en stopper for det, og dermed mister de østeuropæiske lande deres fordel i konkurrencen med os andre, understreger Marianne Vind, der ikke tror, at østeuropæerne får held med at spænde ben for vejpakken.

- Vejpakken blev vedtaget med et stort flertal, og jeg mener ikke, at de østeuropæiske lande har ret i deres kritik. Jeg håber og tror ikke, at domstolen vil give landene medhold, for vejpakken leverer nemlig de sociale fremskridt, som EU er sat i verden for at skabe, siger hun.