Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

I gennemsnit lever vi længere ifølge Danmarks Statistik. Men overklassen lever længst, viser flere nye tal. Samtidig er pensionsalderen på vej op. S holder fast i velfærdsaftale, men vil hjælpe nedslidte.

Levealderen er steget med cirka 0,3 år i gennemsnit det seneste år. I takt med at levealderen stiger, skal pensionsalderen følge med, og det gælder stadig. Men vores levealder og dødelighed er ikke lige, viser nye tal.

Mænd lever nu i gennemsnit 79,3 år. Kvinder i 83,2 år.

Sådan lyder den gode nyhed fra Danmarks Statistik om vores middel-levetid. Tallene er en stigning på cirka 0,3 år sammenlignet med sidste år, både for kvinder og mænd.

Men der er forskel på, om man er fru Jensen i Nordsjælland eller hr Nielsen i Vest- og Sydjylland.

I Vest- og Sydsjælland må mændene skrue forventningerne ned. Her er mænds middel-levetid på 77,9 år. Det er landets laveste; det er 1,4 år lavere end landsgennemsnittet for mænd.

Nordsjællandske kvinder lever derimod længst. De kan forvente at blive 84,1 år. Det er 0,9 år højere end landsgennemsnittet for kvinder.

Pensionsalder stadig på vej op

Sidste år steg pensionsalderen til 65,5 år. I år er den 66 år. De næste to år skal man være henholdsvis 66,5 og 67 år for at få folkepension, og i 2030 stiger den til 68. Derefter skal pensionsalderen vedtages af politikerne. Princippet, der blev aftalt i velfærdsreformen i 2006, er, at pensionsalderen stiger, når levealderen stiger. Beskæftigelsesordfører Leif Lahn fra Socialdemokratiet mener, at aftalen stadig skal stå ved magt af økonomiske årsager.

- Vi holder fast i det, der er besluttet i velfærdsforliget, at pensionsalderen skal stige, hvis levealderen stiger. Men samtidig havde vi dengang en efterløn, der hjalp dem, der havde brug for tidligere tilbagetrækning. Derfor er vi i dag bekymrede for dem, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet indtil folkepensionsalderen. Det er derfor, at vi siger, at vi skal hjælpe dem, der er nedslidte og har haft et langt arbejdsliv, når de ikke længere kan følge med, siger Leif Lahn.

- Derfor kommer vi med et udspil efter overenskomstforhandlingerne, og vi ender forhåbentlig med at lande en god løsning. Men vi er nødt til at holde fast i, at vi skal arbejde længere, hvis vi kan, for det giver nogle penge, der er med til at betale velfærden for os alle, tilføjer han.

Det bliver senere i år, at partierne, der er med i velfærdsforliget, skal tage stilling til yderligere stigninger i pensionsalderen.

Nogle dør tidligere

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har kigget på forskellene i seniorlivet.

I en ny analyse dokumenterer AE, at dobbelt så mange i gruppen af førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, langtidssyge og langtidsledige dør tidligt sammenlignet med overklassen og højere middelklasse.

AE-analysen sammenligner dødeligheden i alderen 60-75 år, altså tidlig død, for forskellige grupper. Tallene viser klare tendenser: I overklassen og højere middelklasse dør cirka 17 procent engang i alderen fra 60 til 75 år. Men i gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet er det over 35 procent, der dør fra 60 års alderen og op til 75 år. Altså mere end hver tredje.

Senioranalytiker Emilie Agner Damm, AE:

- Vi kan se, at der er en forskel i sundhedstilstanden mellem grupperne. I gruppen uden for arbejdsmarkedet fylder førtidspensionisterne og de langtidssyge en del, og da de typisk har alvorlige sygdomme trækker det dødeligheden i den gruppe op. Men også i gruppen af almindelige lønmodtagere dør flere tidligere end i overklassen. Det kan blandt andet skyldes hårdt fysisk arbejde, mener Emilie Agner Damm.

Blandt faglærte, ufaglærte og lignende er det cirka 23 procent, der dør i alderen 60-75 år.

Emilie Agner Damm peger også på, at levetiden ikke stiger lige meget for alle grupper.

- Hvis levealderen og pensionsalderen fortsætter med at stige, vil en større og større gruppe komme i klemme: De, der ikke er raske nok til at arbejde, men for raske til at få pension. Spørgsmålet er også, hvor mange gode leveår, der reelt er tilbage, jo ældre vi bliver. Det ved vi ikke endnu. Men allerede i dag er der grupper, der har brug for en løsning, mener Emilie Agner Damm.

AE’s analyse kan ses her.