Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver tredje mand har ikke savnet kollegaerne under hjemmearbejdet. Til gengæld savner kvinderne det sociale på job. For nogle har hjemmearbejdet været en gave, siger ekspert.

Mens de fleste 3F'ere har passet jobbet, som de plejer under corona, har mange andre faggrupper været hjemsendt i månedsvis. Og blandt dem har det især været hårdt for kvinderne at undvære kollegaerne, viser en ny rundspørge, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

I disse dage åbner Danmark op. Restauranter, kultur og idræt er åbnet igen. Skoleelever og studerende er tilbage – og nu åbner flere og flere arbejdspladser for at lade de ansatte vende tilbage til hverdagen. 

Fra i fredags anbefalede regeringen og et flertal i Folketinget, at 20 procent af de hjemsendte kan starte op på jobbet igen. Og fra 1. august skal alle danskere være tilbage på arbejde.

Men det er ikke alle, der har savnet kollegaerne lige meget.

Det viser en rundspørge, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F blandt et bredt udsnit af befolkningen.

Her svarer flere kvinder end mænd, at de har savnet deres venner fra arbejdet.

Mens 78 procent af kvinderne har savnet deres kollegaer i høj eller nogen grad, er det kun 62 procent af mændene, der har savnet kollegaerne lige så meget.

Hver tredje mand savner ikke kollegaerne

En stor andel af mændene har ligefrem nydt at være hjemsendt, fremgår det af rundspørgen.

Faktisk svarer 37 procent af mændene, at de enten i mindre grad eller slet ikke har savnet kollegaerne, mens de har været hjemsendt fra jobbet.

Her er andelen hos kvinderne blot 23 procent.

Og det skyldes ifølge kønsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, at der simpelthen er forskel på mænd og kvinder.

- Det er en klassisk kønsforskel, som vi kender dem. Vi ved, at de sociale relationer betyder mere for kvinderne – både på job og i almindelighed – end det gør for mange mænd, siger hun.

Anette Borchorst påpeger, at der også er mange mænd, der har lidt under hjemmearbejdet og afsavnet af kollegaer. Men for en gruppe har hjemsendelsen været en gave, ikke et minus.

- For nogen har det været fint at komme hjem og arbejde. Og det er gruppen af introverte, som oftest består af mænd. For dem har det været en tiltrængt pause ikke at skulle møde på job hver dag, siger hun.

- Men spurgte man den samme gruppe, om de ikke har savnet at kunne gå til fodbold eller sport, vil de sikkert sige, at dét har de. For vi får alle vores sociale relationer et sted. For mænd kan det bare ofte ske andre steder end kun på job, siger Anette Borchorst.

- Til gengæld har de ekstroverte lidt under ikke at kunne have en daglig kontakt til andre. For dem har de sidste mange måneder ikke været sjove, siger hun.

Yngre savner kollegaer mere end ældre

Ser man dybere ned i rundspørgen, er det især de yngre danskere, der har savnet samværet med kollegaerne mest.

Her svarer 77 procent af de 18-29-årige, at de har savnet deres kollegaer i høj eller nogen grad, mens de 50-59-årige og 60-69-årige ligger på henholdsvis 61 og 64 procent, der har mærket et afsavn ved at undvære kollegaer til dagligt.

- Det er interessant, for det afslører, at de unge ofte er i starten af deres karriere. For dem er det vigtigt med de sociale relationer for også at være en del af arbejdspladsen. Når man har en højere anciennitet og er tættere på pensionen, betyder det ikke så meget, siger Anette Borchorst.

Chefer har savnet kollegaer mest

Ser man nærmere på, hvilke jobfunktioner, der har savnet kollegaerne mest, så skiller særligt to grupper sig markant ud.

Her har ledere ikke overraskende savnet kollegaerne allermest. Hele 53 procent af lederne siger, at de i høj grad har savnet at have deres ansatte tilbage på jobbet.

Modsat står de ufaglærte, hvor kun otte procent har savnet kollegaerne i høj grad. 

- I store træk kan man sige, at de mindre spændende job her i landet findes hos de ufaglærte. Det kan være, at man skal stå ved den samme maskine eller samlebånd hver dag – og så mødes man kun med kollegaerne i kantinen til frokost. Så bliver afsavnet ikke helt så stort, siger Anette Borchorst.

- På den anden side står lederne, som jo har brug for nogle at lede – og som også gerne skulle være glade for at være sociale. Ellers ville de være i det helt forkerte job, siger hun.