Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For første gang nogensinde har flertallet af de halvanden million medlemmer af en fagforening en kvindelig formand, skriver Mandag Morgen.

Anja C. Jensen er en af de kvindelige fagforeningsledere og den første kvindelige formand i HK Danmark i over 120 år.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor fagbevægelsen var styret af mænd.

Det var dengang, det klassiske medlem af fagbevægelsen var en mand i blå overalls, og topbosserne var mænd, der sad i røgfyldte lokaler og forhandlede overenskomster med de mandlige arbejdsgivere.

Men nu er den tid forbi.

Det skriver medier og tænketanken Mandag Morgen.

Efter 150 års mandlig dominans er den kønsmæssige magtbalance i fagbevægelsen tippet i kvindernes favør.

Langt de fleste af Danmarks knap halvanden million erhvervsaktive medlemmer af den traditionelle fagbevægelse har nu en kvindelig formand.

Første kvindelige formand i over 120 år

Det viser en stor kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget. Det historiske skifte i magtbalancen er sket nærmest i al stilhed i løbet af det seneste halve år.

Med valget af to nye kvindelige forbundsformænd – HK Danmarks første kvindelige formand i over 120 år, Anja C. Jensen, og senest Laura Klitgaard for Ingeniørforeningen IDA med tilsammen over en kvart million medlemmer – er flertallet skiftet fra mænd til kvinder i den traditionelle fagbevægelse.

En af landets førende arbejdsmarkedsforskere, Søren Kaj Andersen, centerleder af Faos på Københavns Universitet, kalder skiftet for “bemærkelsesværdigt”.

- Fagbevægelsen bliver ofte beskyldt for ikke at følge med tiden, at have svært ved at få fat i de unge og at hænge fast i en romantik, der udspringer fra 1970’erne. Men vi må altså bare konstatere, at når det handler om kønslig lighed i ledelsen, så rykker fagbevægelsen. Her rykker kvinderne ind på topposterne og afspejler dermed, hvem medlemsmassen er, mens det står meget stille i virksomhedernes ledelse og deres bestyrelser med at få kvinderne ind på topposterne, siger Søren Kaj Andersen til Mandag Morgen.

Står i spidsen for store forbund

49 lønmodtagerorganisationer har i dag en mandlig formand. 44 lønmodtagerorganisationer har en kvindelig formand. Men kvinderne står oftere i spidsen for nogle af de større forbund med flest medlemmer. Dermed tipper balancen over i kvindernes favør.

Det betyder, at næsten 800.000 erhvervsaktive fagforeningsmedlemmer i dag har en kvindelig formand på tværs af hovedorganisationerne. Kun knap 700.000 medlemmer har en mandlig formand

HK Danmarks formand, Anja C. Jensen, er overbevist om, at hendes 170.000 medlemmer kommer til at mærke, at der nu sidder en kvinde i toppen af deres forbund.

- Tre ud af fire medlemmer i HK er kvinder. De kan nu for første gang i forbundets over 120 år lange historie identificere sig med kønnet på deres formand. Det, tror jeg, har en kæmpestor betydning, siger Anja C. Jensen.

Specielt hos akademikerne

Kvindernes indtog i magtens top er specielt bemærkelsesværdig i den akademiske fagbevægelse. Her har 280.000 ud af de godt 300.000 erhvervsaktive medlemmer i dag en kvindelig formand – svarende til mere end ni ud af ti medlemmer.

Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, betragter det som en naturlig udvikling.

- Der bliver flere og flere kvindelige akademikere. Derfor er det heller ikke så underligt, at der også bliver flere kvindelige formænd. Jeg vil stærkt opfordre industrien og andre virksomheder og deres bestyrelser til at blive mere opmærksomme på de mange kompetente kvinder, der er på alle vores områder i dag, i stedet for bare at blive ved med at vælge Rip, Rap og Rup, siger Lisbeth Lintz til Mandag Morgen.

Glæder sig over flere kvinder på topposter

Det er ikke mange år siden, at antallet af kvindelige forbundsformænd i LO kunne tælles på én hånd. Sådan er det ikke mere.

Nu har næsten halvdelen af de godt én million erhvervsaktive medlemmer i Fagbevægelsens Hovedorganisation en kvindelig formand. Kvindernes lyst til at nå fagbevægelsens top glæder formanden for FH, Lizette Risgaard.

- Fagbevægelsen består jo af demokratiske foreninger, og medlemmerne vælger den person til topposten, de mener, er den rigtige – uanset køn. Der er ingen tvivl om, at jeg glæder mig over, at der er flere kvinder, som både er inspireret til og nu stiller op for at søge indflydelse også på topposterne, siger Lizette Risgaard.