Direktør kom på Twitter til at røbe, at det ikke er en regulær lønfest at arbejde som madbud hos leveringstjenesten Uber Eats.
Den amerikansk-iranske Uber-boss Dara Khosrowshahi er cyklet direkte i en shitstorm.
Stormen skyldes, at Dara Khosrowshahi på det sociale medie Twitter proklamerede, at han var trukket i cykeltøjet for at prøve at arbejde som madbud for den amerikanske platformstjeneste Uber Eats.
Det skriver flere udenlandske medier.
Uber-chefen kom nemlig til at røbe, at han kun havde tjent cirka 19 dollar i timen – svarende til godt 118 kroner. Det er væsentligt mindre, end Khosrowshahi plejer at tjene: Hans årlige løn lyder på svimlende 74 millioner kroner.
Og de 118 kroner i timen er også kun lidt over den lovbestemte minimumsløn i San Fransisco i Californien, hvor reklame-stuntet fandt sted.
Dertil kommer, at Uber Eats-budene selv skal betale for transportmiddel, mad, pauser, pension, feriepenge og så videre, ligesom vi i Danmark kender det fra platformsarbejdere for madtjenester som Wolt og Hungry. De amerikanske bude skal derudover også selv stå for sundhedsforsikring.
LÆS OGSÅ: Mød de digitale daglejere – læs om livet som Wolt-bud bag facaden.
Svært at leve af
Uber Eats har mødt kritik for, at budene bliver betalt så lav en løn, at det er svært at leve af. The Guardian har beskrevet, hvordan budene i Australien tjener ned til 23,5 kroner for en levering, hvor de skal cykle fem kilometer.
En del af kritikken lyder, at Uber Eats har sat lønnen ned under corona-pandemien. Herhjemme mødte platformstjenesten Wolt også kritik, da de under corona-krisen ændrede det weekendtillæg, budene tjener. Det fik flere bude til at strejke i protest mod systemet.
LÆS OGSÅ: Wolt er restauranternes svar på Amazon.
På Twitter er mange brugere heller ikke imponerede over det, der blandt andet bliver beskrevet som et PR-stunt fra Uber-bossen.
- Prøv så at leve af det i en måned, og forsøg at forsørge din familie på den løn, skriver en bruger.
- Wow, sikke en overraskelse, at du, direktøren for Uber Eats, synes, det er et fedt arbejde. Prøv at have det som den eneste indkomst, skriver en anden bruger.
Nægter at ansætte sine bude
I januar 2020 blev den såkaldte “AB5”-lov vedtaget i Californien. Den betød, at de app-baserede platforme skulle behandle de ansatte som lønmodtagere og ikke såkaldte “gig workers” eller daglejere. Loven sikrede platformsarbejdere en lovbestemt minimumsløn, overtidsbetaling, arbejdsløshedsforsikring og andre goder.
Men Uber Eats og andre tech-firmaer har investeret millioner af dollars i en lobbyindsats for at få vedtaget en undtagelse, der fritager dem fra at være omfattet af loven.
Flere firmaer varslede gebyrer for kunderne, hvis de ikke blev undtaget fra loven, og Uber truede med helt at forlade Californien, hvis undtagelsen ikke blev vedtaget.
Den såkaldte “Prop 22” blev vedtaget i november 2020, og den fritager blandt andet Uber Eats fra at betale sine bude en minimumsløn eller at give dem forskellige lønmodtagergoder.
Flere “gig workers” har beskrevet, hvordan lønnen er faldet, og arbejdsforholdene er forblevet ringe, siden Prop 22 blev vedtaget.
- Jeg tror, jeg har haft tre-fire nætter, hvor jeg bogstaveligt tjente fire dollars (cirka 25 kroner, red.), fortæller en Uber-chauffør til The Guardian.
