Lader du blikket glide ned over den lange liste af kandidater til Folketingsvalget, kan du godt nå at blive tør i øjnene, inden du lander på en murer eller receptionist.
Der er nemlig langt mellem de faglærte og ufaglærte blandt kandidaterne for de 14 partier, som er på stemmesedlen 1. november.
Det viser en undersøgelse af kandidaternes uddannelsesniveau, som Fagbladet 3F har lavet.
Blandt mere end 700 kandidater er der kun 187, som har taget en erhvervsuddannelse eller har folkeskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse.
Det svarer til 26 procent. Til sammenligning er det ifølge Danmarks Statistik 70 procent af den voksne befolkning, som er faglærte eller ufaglærte.
“Stort problem”
Altså er der et stort mismatch mellem virkelighedens Danmark og de politiske kandidater, der vil på tinge og være med til at styre samfundets retning.
– Det er et problem, fordi vi har et ideal om, at Folketinget skal ligne danskerne. Vi skal kunne spejle os i politikerne, og det bliver udfordret, når Folketinget er domineret af hvide, højtuddannede mænd, siger Kasper Møller Hansen, der er professor på Københavns Universitet og forsker i vælgeradfærd og valgdeltagelse.
– Det interessante er, at vælgerne gerne vil have kandidater med for eksempel korte uddannelser. Men partierne gør det svært at få kandidater med ufaglært og faglært baggrund, og de står ofte langt nede på opstillingslisterne og får derved ikke den støtte fra partierne, som de har brug for, hvis de skal vælges, fortsætter Kasper Møller Hansen.
Højtuddannede dominerer kandidatlisten
Mens der er langt mellem kandidater med fysisk og manuelt arbejde, er der en stor overrepræsentation af højtuddannede, viser gennemgangen.
Hele 42 procent af folketingskandidaterne er akademikere med en kandidat-, master- eller ph.d.-uddannelse. I den brede befolkning i den arbejdsdygtige alder ligger andelen af højtuddannede kun på 12 procent.
– For hvert skridt, vi træder tættere på Folketinget, så dominerer de højtuddannede og offentligt ansatte mere og mere, konstaterer Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
Ifølge Helene Helboe Pedersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er der en risiko for, at der kommer en kløft mellem vælgerne og politikerne.
– Tendensen til, at politikere i stigende grad har en grad fra universitetet, er blevet kaldt ”diploma democracy” (diplomdemokrati, red.). Det er en tendens, der findes i hele Europa. Studier fra Storbritannien viser, at politikere med arbejdsklassebaggrund er mere optaget af spørgsmål, som interesserer arbejderklassen. Det kan skyldes, at de har en bedre forståelse for de problemer, som folk i den klasse oplever. Der kan desuden være risiko for, at vælgere med kortere uddannelser ikke kan identificere sig med de valgte politikere, siger Helene Helboe Pedersen.
3F-formand: Bekymrende
Henning Overgaard, formand i fagforbundet 3F, som organiserer de faglærte og ufaglærte, mener også, at det er et problem for demokratiet.
– Det er bekymrende, at der er så få faglærte og ufaglærte kandidater til valget, som vores medlemmer kan spejle sig i, hvis de skal føle sig hørt og repræsenteret i Folketinget. En ting er jo, hvor mange, der stiller op. Noget andet bliver sammensætningen af selve folketinget, når valget er ovre. Nu har vi haft en periode med flere folketingsmedlemmer, som også er medlemmer af 3F, men ellers er det jo også 3F’s opgave at minde politikerne om, hvad der er vigtigt for den almindelige lønmodtager, siger han.
