Gå til hovedindhold

Når kommuner sender kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik i landets supermarkeder, er det kun et fåtal, der stadig er ansat i butikken et år efter praktikken er slut, viser en ny rapport.

Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere bliver hvert år sendt i virksomhedspraktik i butikker som Netto, Bilka og Brugsen som en del af indsatsen for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Når praktikken er overstået, er det dog kun et fåtal af de ledige, der et år efter praktikken stadig kan trække i arbejdstøjet som ansat i en af landets supermarkedskæder.

Det viser en ny rapport, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har udarbejdet for HK Handel på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det skriver A4 Nu.

Således var det kun syv procent af de kontanthjælpsmodtagere, der afsluttede deres praktikforløb i de første seks måneder af 2017, som i marts 2018 var ansat i et supermarked, viser den nye rapport.

I alt havde 15 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der var i praktik i 2017's første kvartal, et job knap ét år senere, viser de nye tal.

Netop ordningen med at sende ledige i virksomhedspraktik er tidligere blevet fremhævet af regeringen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som et af de værktøjer, der er særligt effektivt til at få ledige i arbejde.

Per Tønnesen, formand for HK Handel, ser den nye rapport fra Højbjerre Brauer Schultz som et udtryk for, at virksomhedspraktikordningen “overhovedet ikke virker efter hensigten”.

- Meningen med de her praktikforløb er jo at give udsatte borgere fodfæste på arbejdsmarkedet, og tallene viser jo med al tydelighed, at det ikke er det, der sker nu, siger Per Tønnesen til A4 Nu.

- Til gengæld får supermarkedskæderne adgang til en masse gratis arbejdskraft, og jeg mener, at vi er nået til et punkt, hvor der er tale om rendyrket social dumping med statsstøtte, tilføjer Per Tønnesen.

Ifølge rapporten, som Højbjerre Brauer Schultz har udarbejdet for HK, har knap en tredjedel af de kontanthjælpsmodtagere, der var i praktik i detailbranchen i 2017 og 2018, deltaget i mere end tre forløb i løbet af de to år.

Det er mere end en tredjedel flere end de kontanthjælpsmodtagere, der har været i praktik i resten af den private sektor.

HK Handel-formand Per Tønnesen mener, at tallene flugter med den virkelighed, som mange kontanthjælpsmodtagere møder, når de begynder i praktik i et af landets supermarkeder.

Hos supermarkedsgiganten Coop så informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at flere virksomhedspraktikanter kom i job.

- Det kræver, at der er ledige stillinger, men også at den enkelte har lysten og evnerne til at fortsætte i et job hos os, og det er desværre ikke altid tilfældet, siger Jens Juul Nielsen til A4 Nu.

Han afviser dog, at de mange gratis praktikanter er en guldgrube for Coop, da der også er meget ekstraarbejde forbundet med at have virksomhedspraktikanter.

I en anden af landets store dagligvarekæder, Salling Group, mener man, at HK's kritik af virksomhedspraktikordningen er forfejlet.

- Det bliver for sort-hvidt, hvis man kun ser på, om folk bliver ansat hos os, når deres praktik er slut. For det er ikke nødvendigvis jobcentrenes hovedformål med et praktikforløb, siger Anette Vittrup, HR Senior Partner i Salling Group til A4 Nu.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at man skal være varsom med at konkludere, at virksomhedspraktikordningen ikke hjælper ledige i job.

- Samtidig er det værd at bemærke, at mange af de kontanthjælpsmodtagere, som er i praktik i detailbranchen, er længere væk fra arbejdsmarkedet end praktikanter i andre brancher. Her vil det første skridt i den rigtige retning netop være at få dem tættere på arbejdsmarkedet i form af eksempelvis praktikker og småjob, der så kan være en trædesten til et ordinært job, skriver Troels Lund Poulsen i et mailsvar til A4 Nu.