Over 200.000 ansøgninger om hjælpepakker er endt på Erhvervsstyrelsens bord, siden corona-krisen gjorde sit indtog. 

Alligevel er kun 7.344 ansøgninger til statens hjælpepakker taget ud til særlig kontrol for snyd og fusk.

Det svarer til, at 3,5 procent af ansøgningerne har været gennem ekstra kontrol.

Antallet af kontrollerede ansøgninger skal ses i lyset af, at tæt på hver tredje revisor har oplevet, at virksomheder har forsøgt at misbruge statens hjælpepakke til faste omkostninger.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, vurderer, at antallet skal hæves, hvis staten skal fange personer og virksomheder, som snyder med hjælpepakkerne.

- Jeg synes, at 3,5 procent lyder lavt. Det er markant lavt, siger han.

Store beløb kalder på kontrol

I alt har staten modtaget 207.220 ansøgninger fra virksomheder og selvstændige, som har haft brug for hjælp til at betale løn, husleje og andet. Og politikerne har brugt mere end 23,8 milliarder – et historisk stort beløb – på at give den private sektor økonomisk åndedræt.

- Alene størrelsen på hjælpepakkerne kalder på meget stærk kontrol fra samfundet, siger Per Nikolaj Bukh.

Per Nikolaj Bukh forklarer, at hvis ikke Erhvervsstyrelsen får kontrolleret flere af ansøgningerne, så vil det føre til problemer med at inddrive de penge, som uærlige virksomheder og personer har snydt sig til.

- Og det bliver sværere at få pengene tilbage, som tiden går, siger Per Nikolaj Bukh.

Per Nikolaj Bukh understreger, at det udefra kan være svært at vurdere præcist, hvor høj andelen af manuelt kontrollerede ansøgninger bør være.

- Men det er højere end 3,5 procent, siger han.

‘Forunderlig’ kontrol

Elan Schapiro, partner i revisorfirmaet Christensen Kjærullf og statsautoriseret revisor med mere end 20 års erfaring, mener, at Erhvervsstyrelsens prioritering af kontrol med de forskellige hjælpepakker er 'forunderlig'.

Han henviser til, at Erhvervsstyrelsen har kontrolleret hjælpepakken til faste omkostninger intensivt sammenlignet med hjælpepakkerne til lønkompensation og for selvstændige, selvom ordningen for faste omkostninger allerede har krav om revisorkontrol.

- Min vurdering er, at de godkendte revisorer generelt udfører et fornuftigt og tilstrækkeligt arbejde, som det offentlige har bedt os om. Jeg mener derfor, at Erhvervsstyrelsen bør bruge relativt flere kræfter på at kontrollere lønkompensation og hjælpepakken til selvstændige, hvor der slet ikke er sket kontrol af en godkendt revisor, siger han.

Styrelse afviser kritik

Erhvervsstyrelsen afviser, at antallet af af ansøgninger udtaget til kontrol er for lavt.

- Allerede ved modtagelsen af kompensationsansøgningerne sker en automatisk kontrol, som ud fra en række forskellige parametre hjælper Erhvervsstyrelsen med at identificere de ansøgninger og ansøgere, hvor der umiddelbart kan være en forhøjet risiko for fejl eller forsøg på svindel, skriver styrelsen i et skriftligt svar til Fagbladet.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at de som led i kontrolarbejdet bruger kunstig intelligens og sammenkørsel af store datamængder som led i kontrolarbejdet med kompensationsordningerne.

- Hvilket har hjulpet styrelsen med at finde svigmønstre gennem risikoscoring baseret på analyser af den ansøgende virksomhed, skriver de.

135 politianmeldelser

Herudover oplyser Erhvervsstyrelsen, at alle virksomheder skal indsende dokumentation for hjemsendelser af medarbejdere og omsætningsnedgang, og at de kan bede virksomhederne om at bruge en revisor.

- Ligesom Erhvervsstyrelsen her vil udtage en række sager til grundig manuel kontrol.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at der pr. 9. oktober er foretaget i alt 135 politianmeldelser vedrørende snyd med hjælpepakkerne.