Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Randers Kommune er en af bundskraberne, når det gælder tildeling af omskoling til byens borgere.

Som Fagbladet3F skrev tirsdag har Randers Kommune sagt nej til en revalidering til Claus Houlberg.
FOTO: Niels Aage Skovbo

To borgere. Så få er i år begyndt på et revalideringsforløb i Randers Kommune.

Revalidering er en slags omskoling til et nyt fag, hvis man er for syg eller fysisk hæmmet til at varetage sit oprindelige.

Og netop dét er randrusianeren Claus Houlberg, 53 år og nedslidt murerarbejdsmand, som Fagbladet 3F har skrevet om i denne uge.

Han er dog ikke én af de to. Han har nemlig fået afslag på revalidering – selvom der står en plads åben til ham på pædagoguddannelsen pr. 1. februar.

Randers er bundskraber

Det lave tal på to har Randers Kommunes Social- og Arbejdsmarkedssekretariat oplyst i et notat til byrådet den 25. august på foranledning af et spørgsmål fra Beboerlisten.

Og sammenligner man Randers Kommune, der er landets 8. største målt på indbyggertal, med øvrige kommuner, er den at finde langt nede på listen over tilkendelser af revalidering.

Ifølge tal fra jobindsats.dk er kun fem personer i gang med en revalidering i august 2017 i Randers Kommune. Så små tal finder man primært i kommuner, der har væsentligt færre indbyggere end Randers, for eksempel Dragør og Vallensbæk.

Det skyldes økonomi

Hos Beboerlisten i Randers er Jens Laursen vred over, at revalidering bruges så sjældent i kommunen.

- Jeg finder det grotesk, at man ikke benytter revalidering mere i Randers Kommune. Der er ingen tvivl om, at det skyldes økonomiske hensyn. Vi håber, at man efter valget kan få en anderledes tilgang til problematikken, siger Jens Laursen, der også er Transportgruppeformand i 3F Randers.

Vi følger praksis

Randers Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag med Claus Houlberg.

Men Lars Præcius, afdelingsleder for sygedagpengeafdelingen i Randers, forklarer, at det forhold, at man har en uddannelse, som man ikke længere kan bruge, ikke i sig selv giver ret til en ny uddannelse.

Derimod følger Randers Kommune de revalideringsbestemmelser og den praksis, som Ankestyrelsen har udstukket de seneste år. Udviklingen har givet et øget fokus på mulighederne på det såkaldte “brede arbejdsmarked”. Altså arbejde, som borgeren ikke nødvendigvis er uddannet til, men som han/hun kan varetage efter en kort oplæring.

Det betyder, at Randers Kommune i øget grad har haft fokus på andre ordninger – for eksempel løntilskud eller skånehensyn – der kan gøre borgeren selvforsørgende på det brede arbejdsmarked. Derfor er revalidering blevet nedtonet i forhold til tidligere, forklarer han.

Revalidering forudsætter for eksempel også, at en borger har varige begrænsninger i arbejdsevnen, oplyser Lars Præcius.

- Revalidering er subsidiær i forhold til andre ordninger. Revalidering anvendes kun i de tilfælde, hvor øvrige indsatser og aktiviteter i beskæftigelseslovgivningen ikke kan føre til selvforsørgelse, siger Lars Præcius.

3F: En trist tendens

På landsplan er antallet af revalideringer da også generelt styrtdykket siden begyndelsen af 00’erne, hvor op mod 20.000 blev revalideret.

I august 2017 var i alt kun 4.972 i gang med en revalidering ifølge tal fra jobindsats.dk. En meget uheldig udvikling, lyder det fra den socialt politisk ansvarlig i 3F, Ellen K. Lykkegård.

- Nogle få kommuner satser på revalidering i stor stil. Men en udvikling som i Randers ser man desværre flere steder.  Og det er jo uheldigt, når man ved, at revalidering er et af de redskaber med den allerbedste effekt. Det er dyrt, men også effektivt, siger Ellen K. Lykkegård.

Hun henviser til, at næsten hver tredje er i ordinært job, tre år efter de er blevet revalideret til et andet fag.

Jens Laursen fra Beboerlisten er enig:

- En person som Claus Houlberg ville åbenlyst få gavn og glæde af en revalidering. Han har evnerne og kompetencerne. Men i stedet tænker kommunen bare kortsigtet. De tænker økonomi før mennesker. Og nu frygter jeg desværre, at Claus Houlberg sendes ud i et eller andet meningsløst forløb i stedet, siger Jens Laursen.