Fagbladet 3F har spurgt Hedensted Kommune til håndteringen af sagen om Melda Esgici, der har kroniske rygsmerter og lider af fibromyalgi. Hun fik frataget sine sygedagpenge i marts i år, blandt andet efter at en kulturmedarbejder havde stillet en række spørgsmål om Melda Esgicis tyrkiske baggrund.

Tre måneder efter Melda Esgicis møde med kulturmedarbejderen stoppede kommunen for sygedagpengene med den begrundelse, at Meldas “fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle”.

Hvad er årsagen til at I har brugt en kulturmedarbejder i en sygedagpengesag?

Aneline Tietgen, afdelingsleder, Arbejdsfastholdelse, Hedensted Kommune: – Det er første gang, vi har gjort det. Vi syntes, det var en sag, der var svær at komme videre med. Melda havde en afvigende adfærd i sin praktik (som køkkenmedhjælper i en børnehave, red.). Der var nogle ting, der ikke hang sammen. Så vi tænkte, om det kunne gøre, at man kom videre. Det er ikke sådan, at vi har en kulturkonsulent inde over, hver gang vi har en borger med anderledes baggrund. Det var et forsøg i forhold til en helhedsorienteret vurdering.

Men hvordan skulle en kulturmedarbejder hjælpe Melda videre, når hun er syg?

Aneline Tietgen: – Arbejdsgiveren beskrev en adfærd, som var anderledes, og som vi ikke kunne løse i en dialog. Så tænkte vi, at der kunne være noget i hendes forståelse for samfundet eller i hendes opvækst, som kunne være med til at forklare hendes måde at håndtere smerte på og at begå sig på arbejdsmarkedet på. Arbejdsgiveren sagde, at hun ofte lagde sig i et rum ved siden af, og at hun havde et usædvanlig stærkt udtryk af smerter. Så kulturmedarbejderen var et forsøg på at finde ud af, om der lå noget dér.

I begrundelsen for at fratage hendes sygedagpenge uddyber I ikke, hvad der ligger i en “social-kulturel” årsag – hvad ligger der i det?

Aneline Tietgen: – Når vi siger social-kulturel, så ligger der deri, at der er andre ting, der ikke handler om sygdom. For at modtage sygedagpenge skal man jo være syg på grund af egen sygdom, og så skal man gøre alt for at komme tilbage i arbejde igen. Der er nogle ting, vi ikke kan forklare – den måde hun agerede på. For eksempel den måde hun gav udtryk for sin smerte på på arbejdspladsen. Det har vi ikke set hos andre. Så vi vurderer, at det ikke ligger i sygdommen alene.

Men hun gav vel udtryk for smerter, fordi hun havde smerter?

Aneline Tietgen: – Jeg er ikke i tvivl om, at hun har ondt. Men jeg er nødt til at sige til dig, at det her absolut ikke er noget, vi har mødt før. Når en borger er på en arbejdsplads i nogle få timer, så har man mulighed for at rekreere rigtig mange timer bagefter – mulighed for at komme sig. Men dét, at man giver et usædvanligt stærk udtryk af smerter set i forhold til de skånsomme arbejdsopgaver og den meget beskedne arbejdstid, som tillige blev afbrudt af mindst to-tre pauser med behov for at ligge ned – det er ikke sædvanligt.

Så det er de stærke udtryk for smerter, som I betragter som social-kulturel adfærd?

Aneline Tietgen: – Det er en meget anderledes adfærd, hun har i forhold til smertehåndtering. Der var fundet en meget skånsom arbejdsprøvning, men det er en meget anderledes og meget aparte adfærd, hun har med de skånehensyn, der var. Og det er grundlæggende vores opgave at undersøge, om og hvordan vi kan hjælpe hende bedst.

Men hvad har dét at gøre med, om man er medlem af en tyrkisk forening eller om man er tyrkisk gift, som var nogle af de spørgsmål, kulturmedarbejderen stillede Melda?

Aneline Tietgen: – Det handler om, at vi alle præges meget i vores opvækst og af den kultur, vi vokser op med. Og som beskæftigelsesrådgivere er det vores opgave at anvende en helhedsvurdering. På den anden side skal vi heller ikke indhente flere oplysninger end nødvendigt. Så i første omgang behandles en sygedagpengesag ud fra diagnosen, lægens anbefaling og vores muligheder for at matche borgeren med et nyt arbejde. Men lykkes det ikke, skal vi dybere ned i værktøjskassen. I denne sag blev det en kulturkonsulent i håb om, at vi ville finde noget, der kunne hjælpe os videre. Kulturkonsulenten skal spørge ud i forskellige hjørner for at danne sig et billede – derfor er det ikke retvisende, at du kun fremhæver et par enkelte spørgsmål. Men uanset vores forsøg, så hang tingene stadig ikke sammen. Så vores vurdering er, at der må være social-kulturelle årsager, og derfor kan vi ikke arbejde videre med de rammer, der er inden for sygedagpengelovgivningen. Men det betyder hverken, at vi ikke tror på, at hun har smerter, eller hun vurderes som rask. Hun skal fortsat have en indsats fra jobcenteret. Det skal bare ske i en anden afdeling, fordi hun så tilhører en anden målgruppe.

Kan du forstå, at det føles krænkende at blive adspurgt om sin tyrkiske baggrund, når man har boet i Danmark i over 25 år?

Aneline Tietgen: – Nej, det kan jeg nok ikke. For det er jo ikke sådan, at vi startede ud med at spørge til hendes tyrkiske baggrund, da hun kom ind til os først. Vi var ret langt fremme i forløbet, og så oplevede vi, at tingene ikke hang sammen. Den baggrund, vi har med os, præger os jo enormt, så derfor synes jeg ikke, det er usædvanligt, at vi spørger ind til dét, vi mener er relevant. For vi skal teste, om der ligger noget andre steder, når det ikke bare er en glat sag.

Men fordi hun udtrykker smerter stærkere, end en ganske almindelig dansker gør, så når I dertil, at hendes smerter ikke er så alvorlige?

Aneline Tietgen: – Nej, sådan skal du ikke tolke det. Arbejdsgiveren siger, at i de få timer, hun var afsted, brugte hun faktisk mest tid på at ligge ned i et rum og ikke lave noget. Men du skal ikke tolke det, som om det er, fordi hun siger noget højere end andre.

Men derfra og til at tage hendes sygedagpenge fra hende – er det ikke et stort skridt?

Aneline Tietgen: – Jeg vil ikke udtale mig om afgørelsen. Den er påklaget, og den ligger i Ankestyrelsen, og så udtaler vi os ikke om den.

Fagbladet 3F har efterfølgende spurgt Melda Esgici, hvad hun mener om det billede, Aneline Tietgen tegner omkring praktiktiden:

- Jeg kan slet ikke genkende det. Jeg har da aldrig været så højlydt omkring mine smerter. Det virker, som om det er noget, de bare finder på, siger Melda Esgici.