Venstre og Nye Borgerlige vil helt have dem lukket. Andre – herunder Socialdemokraterne – vil spare milliarder.

Det er kommunernes jobcentre, der står for skud og er blevet et tema i valgkampen.

Kritikken af jobcentrene, hvis overordnede formål er at hjælpe ledige i job, har gennem lang tid handlet om blandt andet unødvendigt bureaukrati, uværdig behandling af syge, og om at jobcentrene ikke henviser folk til arbejde. Det har de seneste dage og uger fået partierne til at foreslå alt fra lukninger til milliardbesparelser.

Men eksperter er nu begyndt at melde ud, at kritikken af jobcentrene har flere nuancer.

En af dem er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

De giver jobcentrene skylden

Thomas Bredgaard siger, at de ting, som politikerne er utilfredse med på beskæftigelsesområdet, giver man bare jobcentrene skylden for.

- Det har skabt en politisk enighed over midten om, at der skal spares, og at noget skal laves grundlæggende om. Men den politiske retorik har ikke hold i virkeligheden, siger han.

Ifølge Thomas Bredgaard har jobcentrene en vigtig rolle, nemlig at være med til at skabe et velfungerende arbejdsmarked.

- Og det har vi med rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Det ville ikke kunne ske uden jobcentrene, som er med til at motivere ledige og give et skub til dem, der har brug for det, og give andre opkvalificering. Jobcentrene har en række vigtige funktioner, som ikke kan fjernes, pointerer han.

Ingen private kan gøre det arbejde

Thomas Bredgaard mener heller ikke, at andre umiddelbart kan overtage de opgaver, jobcentrene i dag udfører.

- Ser vi på erfaringerne fra 00’erne med private aktører, så er det ikke nødvendigvis hverken bedre eller billigere. Der er heller ikke en underskov af private virksomheder, som står parate til at overtage indsatsen. Det findes ikke. Det vil tage lang tid at skabe et velfungerende privat marked på det her område, siger han.

Ifølge Magnus Paulsen Hansen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, viser undersøgelser også, at der er en stor gruppe af borgere, der faktisk er relativt tilfredse med den behandling, de får i jobcentrene. Og det forløb, de kommer igennem, får dem også tættere på arbejde.

Men samtidig er der en mindre gruppe, for hvem turen omkring jobcentrene ikke ser ud til at virke. Her er effekten faktisk ofte helt modsat – borgere får det dårligere, eller kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Og det er især her, at jobcentrene ikke slår til.

- De her borgere har ofte nogle andre problemer ud over ledighed. Det kan være syge borgere i ressourceforløb eller på kontanthjælp. Og det er jo dem, der er tilbage i jobcentrene i en højkonjunktur som nu. Og de oplever generelt ikke en værdig behandling, for her virker den “medicin”, som man giver til alle de andre borgere, ikke. Der er behov for en bedre, helhedsorienteret indsats over for dem, siger Magnus Paulsen Hansen.

De har selv skabt spillereglerne

De kommuner, der har succes med at samle denne gruppe borgere op, er ofte kommuner, der er blevet fritaget for alle de regler og krav, som politikere gennem tiden har stillet op.

For man skal huske på, at de partier, der nu vil skære på jobcentrene, selv har skabt de spilleregler, jobcentrene agerer i, understreger Magnus Paulsen Hansen.

- Det er igennem brede forlig på Christiansborg, at man har sat detaljerede krav op om, hvornår man skal i aktivering, hvor mange samtaler, der skal afholdes, hvor mange job, der skal søges, og så videre. Og det er jo et udtryk for mistillid til kommunerne og borgerne, siger han – og præciserer:

- Det er mistillid til, at kommunerne selv kan afgøre, hvad der virker for at få den her gruppe borgere tilbage i samfundet. Og der er mistillid til, at borgeren rent faktisk gerne vil tilbage og have et arbejde, siger Magnus Paulsen Hansen.

Men det er sådan set ikke jobcentrenes skyld. Mere de rammer, de har at arbejde under. Og spørger man jobcentrenes chefer og sagsbehandlerne, har mange med sikkerhed stor vilje til at gøre tingene anderledes og på en bedre måde, mener Magnus Paulsen Hansen.

- Men politikerne undlader at spørge dem til råds, fordi der er den her indbyggede mistillid. I stedet taler de om “afbureaukratisering” – som om det bare har vokset sig stort af sig selv. Men det har det jo ikke.

Giv friheden tilbage

Et godt sted at starte i stedet for bare at svinge sparekniven ville være at give mere frihed tilbage til kommuner og borgere. Så man laver noget, der giver mening og virker for de enkelte borgere, mener Magnus Paulsen Hansen.

- Og så skal man også blive bedre til at forstå, hvad effekterne er af beskæftigelsespolitikken. Man måler på, om folk kommer i arbejde her og nu. Men nogle kommer jo også ud med dårligere helbred. Hvis man blev bedre til at have disse borgeres oplevelser in mente og for eksempel sætte en stopper for meningsløse afklaringsforløb, ville man også undgå den her generelle frustration over jobcentrene, siger Magnus Paulsen Hansen.

Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet er enig i, at jobcentrene kan gøre det bedre. Især i forhold til det hjørne, der handler om borgere i ressourceforløb og på førtidspensionsområdet.

- Men det, jeg godt kunne tænke mig, er, at eventuelle reformer bliver bygget på viden og evidens frem for politikernes mavefornemmelser. Jeg synes, at man skal se objektivt på tilstanden i jobcentrene. Jeg har svært ved at se, at den negative politiske retorik – på tværs af det politiske spektrum – er sagligt og fagligt begrundet, siger han.