Asger WesthPrisstigningerne på energi og varer er de største i mange år. Det kan mærkes på Fyn, hvor køkkenchef Kristoffer Filskov og hans familie er nødt til at skrue ned for varmen og forbruget.
Det første, som Kristoffer Filskov gør, når han står op om morgenen i parcelhuset i Ryslinge på Fyn, er at tænde op i brændeovnen.
- Det er også det første, som min kone eller jeg gør, når vi kommer hjem fra arbejde, siger han.
Sådan har det været siden december sidste år. Her fik 36-årige Kristoffer Filskov, der er personale- og køkkenchef i kantinen hos Sund & Bælt i Korsør, og hans hustru Jeanette en regning for naturgas på cirka 3.500 kroner for sidste kvartal af 2021.
Det var godt 1.500 kroner mere end normalt. Oveni fik de en elregning, der var omkring 3.000 kroner højere, end den plejer at være. Fortsætter det sådan, risikerer familien at skulle betale op til 18.000 kroner mere for naturgas og el i år.
Må tage ekstra tøj på
Så siden ekstraregningerne kom, har der været slukket for radiatorerne i alle rum på nær badeværelset, og når Kristoffer Filskov er hjemme, går han rundt og slukker for al unødvendig strøm og belysning.
- Vores tre børn er begyndt at kalde mig Onkel Joakim, fordi jeg er blevet sådan en gnier. Men når du får ekstra regninger på 4.500 kroner, skal pengene jo findes et sted, siger Kristoffer Filskov.
- Børnene har vænnet sig til, at vi alle må tage ekstra sokker og en trøje på, siger han.
Varmehjælp rækker ikke langt
I februar i år besluttede et flertal i Folketinget at sætte en milliard kroner af til varmehjælp for de mest trængte plus yderligere 250 millioner kroner til at fremskynde udskiftningen af gasfyr herhjemme.
Varmehjælpen forventes at komme til at gavne cirka 320.000 husstande, som hver vil få et beløb på godt 3.750 kroner. For at få del i pengene kræver det dog, at man fyrer med gas, eller at man bor et sted, hvor fjernvarmen hovedsageligt kommer fra gas. Plus, at husstandens samlede indkomst er mindre end 550.000 kroner om året.
“Som at pisse i bukserne”
I parcelhuset i Ryslinge må Kristoffer Filskov og hans hustru, der er pædagog, kigge langt efter pengene. De tjener lige præcis for meget til at få del i varmehjælpen.
- Det er fint nok. Der er helt sikkert mange andre, som er hårdere ramt end os. Et beløb på 3.750 kroner er også som at pisse i bukserne. Det varmer kun et øjeblik, siger Kristoffer Filskov.
Han er ikke sur over, at hans familie ikke får en økonomisk håndsrækning. Han synes dog heller ikke, at det er helt fair.
- Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis du er på dagpenge, når der er inflation, og priserne stiger så meget. Uden at dagpengesatsen følger med, siger Kristoffer Filskov.
- Men selv med min og min kones løn er det svært at følge med. Vores lønninger reguleres med få procent om året efter de gældende overenskomster. Derfor synes jeg, at politikerne burde have fordelt varmehjælpen på en anden måde. Så de mest trængte fik flest penge, men der blev givet penge til mange flere, siger han.
Kombination af mange dårlige ting
Inflationen og de stigende priser på olie, el, gas, benzin og fødevarer skyldes en kombination af mange dårlige ting, der har ramt på en gang.
En hård vinter sidste år betød, at reserverne af gas allerede var lave, inden den nuværende vinter begyndte. Samtidig har krigen i Ukraine ført til stigende gaspriser. Priserne på energi presses yderligere i vejret af, at produktionen stiger i hele verden. Den lagde corona-pandemien en dæmper på i lang tid, men nu er der stor efterspørgsel på varer og gang i maskinerne igen.
- Kistebunden er ved at være nået, nu hvor prisen for naturgas og benzin stiger så meget. Politikerne må godt se at komme ud af starthullerne og handle. For eksempel ved at øge kørselsfradraget, siger Kristoffer Filskov.
Skærer ned på forbruget
Han tænder op i brændeovnen flere gange dagligt, selvom han godt ved, at røgen kan indeholde sundhedsskadelige partikler.
Ifølge Miljøstyrelsen er partikler fra brændeovne skyld i, at cirka 550 danskere hvert år dør for tidligt. Kristoffer Filskov sætter dog sin lid til, at hans brændeovn er så ny, at den ikke forurener så meget, at det går ud over familiens helbred.
Og han fyrer ikke op i den for hyggens skyld. Ud over de stigende energipriser kan det også mærkes på familiens økonomi, at dagligvarerne er blevet dyrere.
- Vi er begyndt at skære utroligt meget ned på vores forbrug og se efter de gule mærkater med tilbud, når vi handler, siger Kristoffer Filskov.
- Tidligere kunne vi godt købe chips, sodavand og snold til hyggen fredag aften. I dag må børnene vælge, om de vil have chips eller sodavand. Der er ikke råd til begge dele, siger han.
Har ikke råd til at isolere
Selvom Kristoffer Filskov og hans familie bor til leje, tror han godt, at han kunne få lov til at efterisolere huset i Ryslinge.
Problemet er bare, at der ikke er råd til det, når de ekstra regninger skal betales. Familien har heller ikke lyst til at flytte.
- Vi er glade for at bo her, så vi må vende hver en krone for at have råd til det, siger Kristoffer Filskov, der håber på et politisk indgreb.
- Energiselskaberne burde blive pålagt at fastfryse priserne på el og naturgas, så der ikke kommer flere stigninger, siger han.
