Ramler fattige børn hovedet mod kontanthjælpsloftet og slår sig, eller giver loftet et skub til deres forældre, så de skaffer sig et job?

Det er og har været et af hovedspørgsmålene omkring kontanthjælpsloftet, lige siden det blev indført 1. oktober 2016.

Onsdag var beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og socialminister Mai Mercado (K) kaldt i samråd omkring loftets konsekvenser. Loftet gør, at der er en lavere grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan opnå i støtte fra det offentlige.

Bedre betale sig at arbejde

Troels Lund Poulsen fremhævede, at antallet af kontanthjælpsmodtagere det seneste års tid er raslet ned med flere tusinder. Mange indretter sig efter reglerne og tager de småjob, de kan få, sagde ministeren:

- Det bedste, jeg synes, vi kan gøre for børn af kontanthjælpsmodtagere, er, at mor og far kommer i beskæftigelse. Det understøtter kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, fordi det gør, at det bedre kan betale sig at arbejde, siger Troels Lund Poulsen.

Fattigdom er en tatovering

Men beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der havde kaldt ministrene i samråd, er af en ganske anden opfattelse. Han hæfter sig ved, at antallet af børn, der bor i en familie med en indkomst under fattigdomsgrænsen, steg med over 10.000 i 2016. Primært på grund af kontanthjælpsloftet, viser beregninger fra AE.

- Det vil sige, at 17 børn sendes ud i fattigdom, hver gang maksimalt én voksen kommer i job. Og fattigdom er altså en tatovering, børn har utrolig svært ved at slette senere i livet, siger Karsten Hønge.

Men økonomisk fattigdom hos børn er en for snæver måde at se tingene på, lød det fra Mai Mercado.

- Social udsathed handler ikke alene om, hvor mange penge en familie har at gøre godt med. Det handler også om, hvilke ressourcer der er i hjemmet. Jeg erkender, at det kan være hårdt og stramt at være på kontanthjælp, men et alt for snævert fokus på økonomien bliver for unuanceret. Økonomi spiller ikke hele rollen, siger Mai Mercado.

Fyldt af huller

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, anklagede til gengæld regeringen for at blive ved med at fokusere på en jobeffekt af kontanthjælpsloftet, som slet ikke kan dokumenteres.

- Effektanalysen er fyldt med huller - den kan man ikke bruge til noget som helst, slog hun fast og henviste til ministeriets egen analyse af en jobeffekt på cirka 600 job.

Den har blandt andre Fagbladet 3F og DR’s Detektor kritiseret for at være misvisende, og senest har også den liberale tænketank Cepos fejet analysen af bordet. Det gjorde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen så også selv i forrige uge, hvor han igangsatte “en grundig gennemgang af, om analysen estimerer resultaterne af reformen korrekt”.

Tror stadig på værdien af loftet

- For mig er det faktisk trist og også lidt bekymrede, hvis vores effektanalyse ikke viser det rigtige. Det må ikke være sådan, at ministeriet ikke giver det mest opdaterede talmateriale. Nu er der rejst en berettiget tvivl om tallene, og derfor har jeg bedt om en opdateret effektanalyse, som kan give et bedre oplysningsgrundlag, siger Troels Lund Poulsen.

Misvisende analyse eller ej - det får ikke ministeren til at tvivle på kontanthjælpsloftets og 225-timers reglens værdi:

- Regeringen har den meget klare holdning, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi indført de her regler, som man så kan være uenige i eller ej, siger Troels Lund Poulsen på samrådet.