Lene PetersenSelvom dagpengene er højere end kontanthjælpen, så er en ledig på kontanthjælp dyrere for statskassen end en ledig på dagpenge. Det skyldes, at lønmodtagerne via a-kassebidrag selv betaler en stor del af regningen til dagpenge, viser nye tal.
18.403 kroner om måneden før skat. Er du ledig og dagpengeforsikret, så er det max-beløbet, der hver måned ryger ind på din bankkonto fra a-kassen. Det er uanset din alder, om du er gift, og om du har børn.
Kontanthjælpen er lavere. Ifølge Borger.dk kan du maksimalt få 14.808 kroner om måneden, hvis du er +30 år og forsørger, og 11.143 kroner, hvis du ikke har børn.
Alligevel er kontanthjælpen dyrere for samfundet pr. borger end dagpenge.
For medlemmerne af a-kasserne betaler selv en stor del af regningen via bidraget til arbejdsløshedsforsikringen.
I 2016 havde staten samlede udgifter til dagpenge og feriedagpenge på 16,7 milliarder. Men der kom 8,4 milliarder ind i medlemsbidrag via a-kasserne. Med andre ord betalte lønmodtagerne selv rundt regnet halvdelen af udgifterne. Derfor koster en dagpengeledig kun staten 55.600 kroner om året, mens en kontanthjælpsmodtager koster cirka 84.000 kroner efter skat. Det viser nye beregninger fra 3F.
Opsigtsvækkende
Eva Obdrup, forretningsfører for 3FA, synes, at tallene er opsigtsvækkende.
- Man kan konkludere, at politisk set bør man egentlig arbejde for at holde folk i dagpengesystemet, når de er ledige, frem for at lade dem glide ud og over i det offentlige system. Ikke kun fordi de derved er tættere på arbejdsmarkedet via deres tilknytning til a-kasser og fagforeninger, hvor de kan få vejledning og hjælp fra folk med specialiseret kendskab til netop deres branche. Men også fordi det rent faktisk er billigere for statskassen, siger hun.
Trygheden var blevet for lav
Professor Jon Kvist, RUC, medlem af Dagpengekommissionen, der i 2015 kom med sit forslag til et nyt dagpengesystem, siger, at Dagpengekommissionens forslag netop havde til formål at beholde ledige længere i dagpengesystemet, fordi de indtil da i uhørt stort omfang var faldet ud af systemet.
- Vi ville gerne bevare et dagpengesystem på et højere økonomisk niveau end andre ydelser og uafhængigt af familieforhold. Flere skulle have dagpenge i længere tid, for trygheden var blevet for lav, siger professor Jon Kvist.
Men med hensyn til finansieringen pointerer han, at staten bærer risikoen: Når ledigheden stiger, vokser statens udgifter. Medlemmerne betaler det samme.
- I andre lande stiger medlemmernes betaling ved øget ledighed, eller arbejdsgivere og -tagere betaler hele udgiften. Så i den sammenligning er det danske system dyrt for staten, siger han.
Nyuddannede skal fastholdes
De generelle forringelser de senere år har dog ikke fået medlemmerne til at løbe skrigende væk. Omkring 2,2 millioner er medlem af en a-kasse, og tendensen er stigende.
I forbindelse med Dagpengekommissionen ønskede flere organisationer for højtuddannede en trappemodel med højere dagpenge til nyledige, for at systemet fortsat skal være attraktivt for højtlønnede.
- Men vi kunne se, at også højtlønnede forsikrer sig. Til gengæld må vi ikke forringe dagpengene for nyuddannede yderligere, så de opgiver at melde sig ind. Det er en samfundsmæssig interesse at få dem ind i a-kasserne, konstaterer Jon Kvist.
