En jul bagte 3F’eren Anita Bang Degn småkager og lavede chokolader og smed billederne af de søde sager på Facebook.

Anita Bang Degn, der lider af rygproblemer og ikke havde haft et fuldtidsarbejde i fire år, blev kort tid efter kontaktet af sin sagsbehandler fra Aalborg Kommune.

Sagsbehandleren havde set Facebook-opslaget. Og når Anita Bang Degn var i stand til at bage småkager, kunne kommunen også hæve hendes arbejdstid i et ressourceforløb som køkkenmedhjælper fra 12 til 16 timer om ugen, lød beskeden.

Anita Bang Degns sag er et eksempel på, at den digitale overvågning kan gå over stregen. Og netop dét var et af temaerne på en virtuel konference om digital retssikkerhed afholdt af 3F i denne uge.

- I 3F får vi i større og større omfang henvendelser fra vores lokale afdelinger, der har medlemmer, som er kommet i klemme, fordi deres kommune på forskellig vis har brugt digital overvågning til at træffe en afgørelse, sagde Tina Christensen, socialt politisk ansvarlig i 3F, da hun indledte konferencen.

- Vi oplever, at kommunerne i højere og højere grad benytter digital overvågning i deres sagsbehandling. Og tit på en usaglig måde. Den indsamlede information bliver tit bare brugt helt ukritisk, sagde Tina Christensen.

Flere eksperter var inviteret til konferencen for at sætte ord på de udfordringer, der er, når det offentlige får adgang til mere og mere digital data om borgerne. Og adgang til stadigt flere digitale redskaber. Og brugen af dén data.

Uklare retningslinjer

Vicedirektør i den uafhængige tænketank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, efterlyste tydeligere, nationale retningslinjer for, hvor langt det offentlige må gå i indsamlingen af data om borgerne, og hvad de må bruges til.

- Grænserne for, hvad man må indsamle af data i dag, er uklare. Det samme gælder proportionaliteten, for eksempel i hvilket omfang det vil være proportionelt at overvåge venner og bekendte til en borger i en længere periode, sagde Birgitte Arent Eiriksson.

- Der mangler også en vejledning i bevisværdien af de data, der indsamles. Og vi skal have en vejledning på nationalt plan udstedt af det ansvarlige ministerium, så borgerne sikres en ens retstilstand, uanset hvilken kommune de bor i, lød Birgitte Arent Eirikssons bøn.

Kan sikre færre fejl 

Thomas Hildebrandt, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, har fokus på software og teknologier, der passer til brugerne.

Og han pointerede på konferencen, at kommunernes brug af digitale redskaber aldrig må være afgørende i forhold til at træffe konkrete afgørelser i en borgers sag.

Men digitalisering kan bruges til at sikre færre fejl og en mere retfærdig, korrekt og ensrettet sagsbehandling.

- Digitalisering skal ikke sige, hvad man skal gøre, men skal være med til at tydeliggøre lovgivningen, så man kan finde rundt i lovgivningen på en mere overskuelig måde. En slags GPS i vores dagligdag til at finde ud af, hvad det er for et vejnet, vi kører på, så vi kan finde vej og ikke kører forkert, lød Thomas Hildebrandts sammenligning.

- Men det skal stadig altid være mennesket – sagsbehandleren – der træffer afgørelsen, sagde Thomas Hildebrandt.

Fornuftigt eller spild af tid

Anders Kjærulff, der er journalist og blandt andet er kendt for sin kritiske tilgange til overvågning af privatborgere, mente, at Danmark mangler en grundlæggende debat om, hvor vi vil hen med den digitale udvikling.

- Ordet digitalisering burde sendes på ferie. For det dækker ikke over noget som helst. Det er et gummibegreb, som ingen har noget ansvar for. Vi skal bruge teknologi, ja, men vi er nødt til at vurdere, om det er fornuftigt at bruge teknologi, eller om det er spild af tid.

Grundlæggende handler det i den kommunale sagsbehandling om at sidde ned og tale sammen og finde en løsning, sagde Anders Kjærulff.

- Hvorfor skal man bruge kunstig intelligens til det? spurgte han retorisk.