Det er københavnske omegnskommuner som Brøndby og Ishøj, der maler Danmarkskortet mest rødt, når det gælder langtidsledighed.

Det viser nye tal for langtidsheden i marts måned fra jobindsats.dk.

Til gengæld er der stor forskel mellem øst og vest. I Brøndby er der 32 langtidsledige for hver 1.000 personer i arbejdsstyrken. I Skive er der kun fem.

- Overordnet er billedet, at der er flest langtidsledige i københavnsområdet og i de større kommuner. Det kan skyldes flere ting. Blandt andet sammensætningen af befolkningen, hvor en del af kommunerne i hovedstadsområdet har mange indvandrere, der er blevet relativt hårdt ramt af corona-krisen, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen.

- En anden medvirkende forklaring kan være, at hotel- og restaurationsbranchen, som blev hårdt ramt af krisen, fylder mere i de større byer. Det er dem, der blev arbejdsløse under første nedlukning, som nu er blevet langtidsledige, siger han.

Kan ikke leve med det

Skive Kommune er ifølge de nye tal her, hvor der er allerfærrest langtidsledige målt i forhold til arbejdsstyrken. Altså antallet af borgere i den arbejdsduelige alder.

Det undrer ikke arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum. For kommunen har længe ligget i den ende. Og det er der en god forklaring på, mener hun.

- Forklaringen er, at vi har et meget bevidst fokus på vores langtidsledige. Vi siger, at ledighed kan vi ikke undgå, men langtidsledighed kan vi ikke leve med, siger hun.

Ifølge arbejdsmarkedschefen har kommunen ansat ekstra ressourcer, som alene skal arbejde med de langtidsledige.

- De har hele tiden kontakt og sikrer at få dem ud i virksomhederne og få dem præsenteret, så arbejdsgiveren vælger dem, næste gang man skal ansætte. Vores jobkonsulenter, der arbejder med de langtidsledige, har kun 15-20 sager ad gangen. Og som jobkonsulent skal du bare få nogle få i arbejde, så er din løn tjent hjem. Derfor er det også en god business-case, siger Dorthe Hamrum.

Lige midt i “produktions-Danmark”

Samtidig erkender hun, at kommunen også er begunstiget af at ligge i “Produktions-Danmark” og har meget industri og håndværk. Samtidig er der ikke mange ledige, nyuddannede akademikere, tilføjer hun.

- Men indsatsen betyder virkelig meget. For der er brug for en håndholdt indsats, særligt i slutningen af ledighedsperioden, pointerer hun.

I 3F Skive-egnen kan formand, Gert Ringgaard, fortælle om en ledighed, som mange andre 3F-afdelinger må misunde ham, på bare 3,2 procent. Midt i april havde han 150 ledige. Ud af dem havde kun 16 personer været ledige mere end et år.

Har ligget lunt

Gert Ringgaard mener, at det først og fremmest skyldes sammensætningen af virksomheder i kommunen.

- Det lokale arbejdsmarked har ikke været meget præget af corona, og 3F-området har ligget lunt i svinget. Vi havde lidt hjemsendelser og arbejdsfordeling i begyndelsen af krisen, men ellers er det næsten kørt normalt. Nogle har endda haft mere travlt end normalt, siger Gert Ringgaard.

- Samtidig har vi heller ikke et stort hotel- og restaurationsområde. Så vi har ikke mistet en masse job og har en bred sammensætning af virksomheder, forklarer han:

- Generelt er vi egentlig sluppet rimeligt ud af det.

I 3F Skive-egnen er ledigheden faldet yderligere. I dag er der kun cirka 125 ledige.

- Vi er på niveau – eller lavere – end før krisen, fastslår afdelingsformanden.

Ifølge 3F-økonom Jesper Grunnet-Lauridsen, så er det samlede antal af langtidsledige steget meget de senere måneder, men faldt dog lidt i marts, hvis man måler i antal personer. Måler man i forhold til gruppen af ledige, er der til gengæld blevet lidt flere langtidsledige – eller en større andel.