Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Landets kommuner følger med i, hvad borgere på sociale ydelser foretager sig på de sociale medier og i deres fritid. Der er behov for nogle helt klare regler, der sikrer borgernes retssikkerhed, mener den juridiske tænketank Justitia og flere advokater.

En anonym henvendelse om, at den sygemeldte Torben Hedegaard sælger fotos via sin Facebook-side, har fået kommunen til øjeblikkeligt at lukke for kassen og melde ham rask.
Claus Bjørn Larsen

Modtager du en social ydelse, er der store chancer for, at der bliver holdt øje med dig. Og reglerne for kommunernes kontrol af borgerne er meget komplekse og uklare.

Det mener Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia.

- Reglerne varierer fra område til område og består af et stort miskmask af forskellige former for lovgivning, forvaltningsretlige principper, menneskerettigheder og praksis fra Folketingets Ombudsmand, klageinstanser og domstole, siger Birgitte Arent Eiriksson.

- Som borger i Danmark er din retssikkerhed større, hvis politiet mistænker dig for en overtrædelse af straffeloven, end hvis en kommune vil kontrollere, om du uberettiget modtager en social ydelse. Der er behov for en fælles “Bibel”, der omfatter reglerne for alle dele af kontrolarbejdet, og gør det helt klart, hvad myndighederne må og ikke må, siger hun.

Grænsesøgende adfærd

Justitia udgav tidligere i år en analyse af kommunernes kontrol med ydelsesmodtagere foretaget af Birgitte Arent Eiriksson. Den viste, at den nuværende retstilstand er så uklar, at den ofte fører til en grænsesøgende adfærd fra kommuner og sagsbehandlere, hvor reglerne også bliver overtrådt.

Birgitte Arent Eiriksson henviser til, at der for eksempel skal være en saglig, relevant grund til, at man tjekker, hvad en borger poster og offentliggør af billeder fra sit liv på de sociale medier.

- Hvis en sagsbehandler hver dag i en længere periode bare går ind og tjekker en borgers Facebook-profil, kan det blive anset for at være for vidtgående og i strid med de principper, der skal regulere de offentlige myndigheders indgriben i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, siger hun.

“Totalt uklart - selv for en advokat”

Advokat Mads Pramming, Ehmer Pramming Advokater, har haft flere sager om borgere på sociale ydelser, der er blevet overvåget på blandt andet Facebook, til vurdering.

Ingen af sagerne har foreløbig ført til en stævning, men Mads Pramming efterlyser også fuldstændigt klare regler for, hvornår kommunerne må overvåge borgerne, og hvad oplysningerne må bruges til.

- I dag er det totalt uklart. Selv for en advokat. Der er meget stor elastik i, hvornår kommunerne kan gå ind og overvåge en borger på Facebook, og det er i høj grad op til sagsbehandlerne at vurdere, siger Mads Pramming.

Redigeret skønmaleri

Han understreger, at alle har en interesse i at få sat en stopper for svindel og snyd med sociale ydelser.

- Men problemet med denne form for overvågning er, at den ryster folks retsfølelse og mistænkeliggør og presser nogle i forvejen syge, sårbare og pressede mennesker, siger Mads Pramming.

Med mindre at der afsløres klokkeklar svindel, mener han ikke, at overvågningen på de sociale medier kan bruges til ret meget.

- De billeder, som offentliggøres på de sociale medier, er ofte et redigeret skønmaleri af folks liv. Hvis du sygemeldt, ensom og gerne vil have en kæreste, poster du jo ikke et billede af dig selv, hvor du ligger i sengen og er helt hvid i hovedet, siger Mads Pramming.

- Så det eneste, man får ud af det, er ofte kun, at borgerne føler sig krænkede og mistænkeliggjorte, siger han.

Bekymret over udviklingen

Advokat Karsten Høj, Elmer Advokater, har arbejdet med personskadeerstatninger, forsikrings- og sociale sager i 25 år.

Han er også bekymret over udviklingen i kontrollen og overvågningen af borgerne og efterlyser klare regler for retssikkerheden.

- Der er ingen tvivl om, at grænserne for det, der tidligere blev kaldt dyneløfteri, har flyttet sig i takt med den teknologiske udvikling og de nye medier. Og der er masser af problemer i forhold til, hvad man kan uddrage i en sag på baggrund af en borgers opslag og billeder på de sociale medier, siger Karsten Høj.

- Det er et helt studie værd i forhold til borgernes retssikkerhed, og det virker som om, at nogle sagsbehandlere er blevet grebet af en Sherlock Holmes, siger han.

Advokat: Forsikringsselskaber googler dig

Selvom folk har ret til et fritids- og privatliv, mener Karsten Høj, at borgerne skal være opmærksomme på, om de vil dele det med resten af Danmark på de sociale medier.

- Stort set hver gang, at der bliver rejst en forsikringssag, kan du være sikker på, at forsikringsselskabet googler dig, siger Karsten Høj.

- Det tager heller ikke mange minutter at lave en screening af dig på de sociale medier. Det er nemt og gratis, og der er ingen grund til at sende en pensioneret politimand ud med skæg og blå briller for at se, hvad du foretager dig, hvis man kan se det hele på internettet, siger han.