Morten Halskov
Asger Havstein EriksenFå dage efter at Odense Kommunes borgmester skrev på Facebook, at kommunen "i den grad" bakker ukrainere op, har kommunen afgjort, at ukrainske krigsflygtninge ikke længere kan få tilskud til bolig.
Gravide Tetiana Kornieieva og hendes familie kan ikke længere få et økonomisk tilskud på i alt 300 kroner om dagen til livet som ukrainsk krigsflygtning i Odense.
For Odense Kommune vil ikke længere betale tilskuddet til logi, som er på 100 kroner per person om dagen.
Beslutningen fremgår af et brev fra kommunen til hendes bror, Oleksii Pidkopai, der fast bor og arbejder i Odense og har skaffet sin søster og hendes familie en lejlighed i udkanten af Danmarks tredjestørste by.
- Denne beslutning gør os ikke noget godt. Med disse penge betalte vi huslejen for lejligheden, og vi kunne købe dagligvarer. Desværre står vi uden mulighed for at tjene penge på grund af krigen i Ukraine, og disse små beløb hjalp os, siger 35-årige Pavlo Kornieiev til Fagbladet 3F.
På ferie i udlandet
Han er gift med 31-årige Tetiana Kornieieva og sammen har de en fireårig dreng, Lev. Samt et ufødt barn på vej til august.
Inden krigen i deres hjemland arbejdede hun som højtuddannet på en privat lægeklinik i Kharkiv, mens hendes mand arbejdede i et privat firma.
To uger inden Ruslands invasion af Ukraine tidligt om morgenen 24. februar 2022, var ægteparret og deres søn rejst på familiebesøg i Dubai i Mellemøsten.
Familien havde købt flybilletter og skulle efter planen flyve tilbage til Ukraine 24. februar, men flyvningen på invasionsdagen blev aflyst. Og efterfølgende turde familien ikke vende tilbage til deres hjem i Kharkiv, hvor bomber og missiler regnede ned over Ukraines næststørste by, der ligger tæt på grænsen til Rusland.
I stedet rejste familien til Odense, hvor Tetiana Kornieievas ukrainske bror, chauffør og 3F’er Oleksii Pidkopai, bor i et rækkehus med sin kone og søn. Og hvor deres mor også har opholdt sig under hele krigen.
LÆS OGSÅ: Afgørelse: Gravid ukrainsk flygtning og hendes familie nægtet opholdstilladelse i Danmark
Kommune: Frivillig ordning
For nylig fik Tetiana Kornieieva og hendes familie afslag på opholdstilladelse efter den såkaldte særlov for ukrainere. Ifølge afslaget skal den ukrainske flygtningefamilie rejse ud af Danmark senest 21. maj. Men familien har klaget over afgørelsen og må blive her i landet, indtil at deres klagesag er blevet behandlet.
Afgørelsen betyder, at ægteparret ikke længere må arbejde i Danmark – og på den måde forsørge sig selv – fremgår det af brevene fra Udlændingestyrelsen til familien.
Ifølge styrelsen skyldtes afslaget, at familien var rejst ud af Ukraine før 24. februar 2022, og at de ikke opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark på det tidspunkt.
I et brev dateret 20. maj skriver Odense Kommune til den herboende Oleksii Pidkopai, at han ikke længere kan få kompensation for logi til de tre ukrainske familiemedlemmer. Og at støtten er stoppet fra 5. maj – dagen før, at hans søster, svoger og nevø fik afslag på opholdstilladelse i Danmark.
“I Odense kommune har vi valgt at udbetale til private, hvis de huser personer, der er fordrevet fra Ukraine, som har søgt om ophold efter særloven. Odense Kommune udbetaler, indtil afgørelsen på ophold efter særloven bliver truffet,” skriver en medarbejder hos kommunens beskæftigelses- og socialforvaltning i brevet.
Kommunen gør samtidig opmærksom på, at man ikke kan klage over afgørelsen, eftersom særloven er en frivillig ordning, som kommunerne kan benytte. Men ikke skal benytte.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Flertal for lovændring
Odense Kommunes afgørelse om stop for hjælp til familien kommer dagen efter, at regeringen har meldt ud, at den vil hjælpe ukrainske krigsflygtninge – som netop familien Kornieiev – ud af den klemme, de sidder i.
Regeringen vil 23. maj fremsætte et forslag til ændring af særloven, som blev vedtaget 16. marts af et bredt flertal i Folketinget. Regeringen er indstillet på at rykke skæringsdatoen for, hvornår man skal være udrejst af Ukraine for at få opholdstilladelse i Danmark til 1. februar – i stedet for 24. februar, der er skæringsdatoen i den nuværende særlov.
Både Venstre, SF og Det Radikale Venstre støtter regeringen i, at særloven skal ændres – og dermed er der flertal i Folketinget for det.
Lovforslaget kommer, efter Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan flere ukrainske børnefamilier fik afslag på ophold, fordi de ikke opholdt sig i Ukraine eller Danmark, da krigen brød ud.
Ifølge Udlændingestyrelsen har 26.937 personer pr. 19. maj søgt om opholdstilladelse efter særloven. Heraf har 16.896 ukrainere fået opholdstilladelse, mens 56 personer har fået afslag.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil ændre særlov: Ukrainske flygtninge i klemme kan blive i Danmark
Borgmester på Facebook: Vi er klar til at hjælpe hele vejen
Familien Kornieiev håber, at Odense Kommune vil ændre dets afgørelse.
- Vi håber virkelig, at kommunen vil genoverveje sin beslutning i lyset af de seneste begivenheder. Vi ved, at Odense kommune er meget støttende over for ukrainerne og hjælper på højeste niveau. På vegne af alle ukrainere, der bor i Odense kommune, vil vi gerne takke alle arbejdere og beboere i kommunen, siger Pavlo Kornieiev.
I slutningen af marts stiftede ukrainere i Odense – heriblandt Oleksii Pidkopai – en forening, der samler og hjælper ukrainske krigsflygtninge i byen.
Og forleden modtog Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), et maleri lavet af ukrainske flygtninge fra foreningen.
“Som tak for byens opbakning til ukrainerne modtog jeg et maleri, som nogle af flygtningene har lavet. I min tale til ukrainerne kunne jeg fortælle, at Odense Kommune, byens erhvervsliv, foreninger og odenseanerne i den grad bakker ukrainerne op. Og at vi er klar til at hjælpe dem hele vejen igennem krigen, indtil de forhåbentligt snart kan vende hjem til et fredeligt hjemland igen,” skrev borgmesteren i et opslag 17. maj 2022 på sin Facebook-side.
Fagbladet 3F har fredag forgæves forsøgt at få kommentarer til sagen fra borgmester for Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel.
