Der skal et nyt og forstærket fokus på børn, som vokser op i familier, hvor økonomien er så stram, at der hverken er råd til ferie, kontingent til fodboldklubben eller overskud til lektiehjælp.

Københavns Kommune iværksætter nu en bred analyse af fattige børnefamiliers vilkår, som skal munde ud i en konkret handlingsplan til august.

Ifølge socialborgmester Mia Nyegaard (R) lever i alt 7.210 børn i Københavns Kommune i dag i familier med fattigdom.

Det skriver Avisen.dk.

Mia Nygaard har taget initiativet til handlingsplanen, der netop er vedtaget i Borgerrepræsentationen.

- Vi skal have kigget på børnefattigdom med helt friske øjne og set på, hvad dælen vi gør ved det? Vi er for rigt et samfund til at have så mange børn, der lever i fattigdom, siger Mia Nyegaard til Avisen.dk.

Ingen officiel fattigdomsgrænse

Danmark har ikke længere nogen officiel fattigdomsgrænse, men Københavns Kommune er med udgangspunkt i kriterier fastlagt af Danmarks Statistik nået frem til, at der er 7.210 børn i fattige familier i hovedstaden.

Kriterierne handler blandt andet om familiernes indkomst, evne til at betale regninger til tiden og mulighed for at tage på ferie en uge om året.

København er den første kommune, som har valgt at udarbejde en egentlig handlingsplan med fokus med børnefattigdom.

Flere af kommunens forvaltninger skal bidrage til arbejdet, der vil have fokus på børnenes skolegang, lektiehjælp, fritid, ferier og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mia Nyegaard lægger vægt på, at forældrene bliver inddraget og kalder det 'afgørende,' at de er i job.

- Det er jo det, der reelt skal løfte en hel familie ud af fattigdom, siger borgmesteren og understreger ambitionen med indsatsen.

- Det enkelte barn skal gerne skulle kunne mærke det. Det er aldrig børnenes skyld, siger Mia Nyegaard.

Københavns Kommune vil følge op på børnenes trivsel med en årlige opgørelser over hvor mange børn, der lever i fattige familier.

Et fælles ansvar

I flere børneorganisationer er man positivt stemt over for Københavns Kommunes plan.

- Det er positivt, at der laves et grundigt stykke analysearbejde for at være klar over, hvor man sætter ind med bedst hjælp til børnene, så deres udvikling og trivsel sikres, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Mødrehjælpen med direktør Ninna Thomsen i spidsen kan også se potentialet i en sådan plan, men hun mener dog også, at der er behov for, at civilsamfundet bliver inddraget:

- Der er brug for et kommuneslip, hvor kommunen tør give slip og lave flere partnerskaber med civilsamfundet, siger Ninna Thomsen.

Hun mener, at det er et fælles ansvar, at alle fattige børn eksempelvis har en mentor eller én, der følger med til fritidsaktiviteter.

Mødrehjælpens direktør peger også på sårbare gravide som en gruppe, der kan bruge ekstra hjælp.

Hos Red Barnet mener seniorrådgiver Majbriit Borgmann også, at det er en god idé med en handlingsplan for hovedstadens udsatte børn:

- Jeg tænker, det er fuldstændig afgørende for børnene. Det kommer til at have en effekt for børn i Københavns Kommune, at man nu vil arbejde systematisk med problemet, siger hun.