Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Københavns Kommune finder langt flere tilfælde af social dumping i sine stikprøvekontroller, efter de har oprettet eget kontrolteam. Hos næsten halvdelen af de undersøgte i årets første kvartal var der ikke styr på løn- og arbejdsforhold.

Københavns Kommune har under Frank Jensen oprustet i kampen mod social dumping, og den nyoprettede kontrolenhed skal holde øje med, om den såkaldte arbejdsklausul overholdes.
Arkiv / Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau/Scanpix

Siden Københavns Kommune ved årsskiftet overtog opgaven med at holde opsyn med social dumping, er der skruet gevaldigt op for det opsøgende arbejde.

Kommunens kontrolteam kommer i langt højere grad ud på arbejdspladserne på uanmeldte besøg, end det eksterne firma, der før stod for kontrollen, og det har givet pote.

I årets tre første måneder registrerede kommunen således 37 procent flere tilfælde af social dumping, end det eksterne firma i gennemsnit gjorde på tre år.

Der viser en ny kvartalsrapport fra Københavns Kommune.

De positive takter glæder overborgmester Frank Jensen (S).

- Jeg er rigtig glad for, at kampen mod social dumping er vellykket. Det er en mere målrettet indsats, vi nu har fået. Vi er en stor kommune og køber opgaver for milliarder af kroner hos private leverandører. Vi kan ikke have, at der foregår underbetaling og snyd på vores byggepladser, i kantiner og inden for rengøringen. Og vi kan ikke stå og se på, at det er pressen, der afslører tilfælde af social dumping i Københavns Kommune, siger Frank Jensen til Fagbladet 3F.

Københavns Kommune har under Frank Jensen oprustet i kampen mod social dumping, og den nyoprettede kontrolenhed skal holde øje med, om den såkaldte arbejdsklausul overholdes.

Arbejdsklausulen har Københavns Kommune frivilligt forpligtet sig til i 2011, og det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for, at der ikke sker brud på overenskomsterne.

Ekspert: Klar forbedring

I perioden 2014-2017 var det firmaet Bureau Veritas, der stod for at kontrollere løndumping og regelfusk i kommunens kontrakter. Men efter en forskergruppe fra Aalborg Universitet evaluerede indsatsen og rettede kritik af effekten og metoderne i kontrolarbejdet, besluttede Københavns Kommune at oprette sit eget kontrolteam.

Det fremgår af den nye kvartalsrapport, at teamet har været meget bedre til at komme ud på byggepladser og andre arbejdspladser og udpege suspekte firmaer.

- Selvom tallene ikke er klart sammenlignelige, så er der stadig sket en klar forbedring. Det lader til, at Københavns Kommune har fundet den rigtige måde at håndtere det på, for de får fat i flere af de brodne kar.

- De fysiske besøg har helt klart en effekt, for nogle gange bliver man nødt til at tage ud i virkeligheden for at undersøge, om en virksomhed overholder reglerne, siger Jens Arnholtz, der er lektor ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet.

Langt flere uanmeldte besøg

Kontrolteamet har i årets første tre måneder gennemført 97 kontroller blandt leverandører på især kommunale byggepladser, køkkener og kantiner.

Heraf 44 uanmeldte kontrolbesøg og 53 såkaldte dokumentkontroller, hvor ansattes lønsedler og ansættelseskontrakter gås igennem.

I hele 43 procent af dokumentkontrollerne blev der konstateret brud på arbejdsklausulen.

Langt størstedelen af forgængerens kontrolarbejde blev lavet bag skrivebordet, og de fandt færre brud på arbejdsklausulen. Kun 24 procent af Bureau Veritas kontroller indebar et besøg på arbejdspladserne.

3F: Håber flere vil tage det til sig

Det er særligt på kommunens byggepladser, at det nye kontrolteam finder tilfælde af løndumping og snyd med reglerne.

Næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard, hilser det nye fokus med opsøgende kontroller velkomment.

- Det viser, at Københavns Kommune er gået den helt rigtige vej ved at tage kontrolfunktionen hjem. Det er langt mere målrettet at være på pladserne og have en dialog gennem folk, der kender kulturen på byggepladser og andre arbejdspladser frem for at lave arbejdet bag et skrivebord, som jeg har indtryk af, at man gjorde før, siger Palle Bisgaard.

- Det er en stor investering at lave sin egen kontrolgruppe, men Københavns Kommune har vist, at det godt kan betale sig, og vi håber, at andre kommuner vil bruge det som en inspiration, siger Palle Bisgaard.

København Kommunes kontrolteam har et økonomisk loft på fire millioner kroner årligt.