Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er en god løn og masser prestigefyldte byggerier i horisonten, men det er svært at lokke de unge ind på struktøruddannelsen. Det er en skam, mener to unge struktører, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på et milliardbyggeri i Aarhus.

Fra toppen af Nicolinehus i Aarhus er der udsigt til mange nye prestigebyggerier, der skyder op omkring havnen.
Tor Birk Trads

Klaus Aakjær og Matias Laugesen fra Aarhus er en mangelvare i den danske byggebranche.

Som struktører – hvad der førhen var kendt som jord- og betonarbejder – er de med til at opføre veje og hospitaler, lave klimaløsninger og i det hele taget bygge fremtidens Danmark.

Branchen skriger på flere faglærte, men mange unge med håndværkerdrømme vælger i stedet de mere populære byggefag som murer eller tømrer.

- Det er en skam, for vi har et rigtig godt fællesskab, en god løn, og et alsidigt arbejde, hvor man kan være stolt af det færdige resultat, siger 29-årige Klaus Aakjær.

Han arbejder for byggekoncernen NCC, hvor han i september 2020 blev færdig som voksenlærling.

- Jeg har været super glad for at få uddannelsen, og det kunne da være fedt, hvis andre også fik øjnene op for struktørfaget, så vi får nogle flere kollegaer i fremtiden, siger Klaus Aakjær.

Klaus Aakjær.
Klaus Aakjær. FOTO: Tor Birk Trads

Prestigebyggerier

De sidste to år har han sammen med blandt andre Matias Laugesen på 26 år været en del af et stort sjak, som arbejder på det prestigefyldte bolig- og kontorbyggeri Nicolinehus ved Aarhus Havn.

Fra toppen af det 17 etager høje milliardbyggeri er der udsigt til en række andre eksklusive byggeprojekter, blandt andet Danmarks højeste boligbyggeri på 142 meter – Lighthouse – og byggerierne har alle det til fælles, at de kræver rutinerede struktører til at varetage betonarbejdet.  

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser dog, at det er svært at lokke de unge ind på erhvervsuddannelserne til anlægs- og bygningsstruktør.

Mens der i august i år var indskrevet 1.157 elever på de to struktøruddannelser landet over, var der syv gange så mange, 7.721, i gang på tømreruddannelsen.

Kræver godt håndværk

- Jeg tror, det handler meget om, at folk ikke helt ved, hvad vi laver, siger Matias Laugesen.

Han startede allerede på uddannelsen til bygningsstruktør som 17-årig.

Matias Laugesen.
Matias Laugesen. FOTO: Tor Birk Trads

- Min far var entreprenør, så jeg har kørt minigraver og andre maskiner, siden jeg var lille, og jeg ville gerne samme vej. Men jeg ville gerne have noget mere håndværk ind over, og på grundforløbet til struktør arbejder vi meget med træ og andre materialer. Arbejdet med at støbe beton kræver også et godt håndværk, og det er folk måske ikke klar over, siger Matias Laugesen.

Han var i lære hos en murermester i Vejle og været en del af forskellige NCC-projekter i de seneste fem år.

God løn

NCC arbejder på mange af de store prestigebyggerier, blandt andet hospitaler, boligbyggerier, skoler, hoteller og nye virksomhedsdomiciler, men der er også en anden grund til, at struktører som Matias Laugesen og Klaus Aakjær trives godt i branchen.

De kan nemlig opnå en rigtig god løn, når de arbejder på akkord.

- Lige nu går vi til omkring 275 kroner i timen, og det kan komme højere op, når vi nærmer os slutningen på projektet, siger Klaus Aakjær fra toppen af det færdige betonråhus til Nicolinehus.

Allerede som lærling kom han med i sjakkets akkordaftale, så hans lærlingeløn på 120-130 kroner i timen fik vokseværk og endte på et godt stykke over 200 kroner i timen.

- Det er en god løn som håndværker, og det er fedt, når man allerede som lærling kommer med i akkorden og får noget af det ansvar, der også hører med, siger Klaus Aakjær.

Nicolinehus er ét af flere store prestigebyggerier, der skyder op omkring Aarhus Havn for tiden.
Nicolinehus er ét af flere store prestigebyggerier, der skyder op omkring Aarhus Havn for tiden. FOTO: Aart Architects/Dimension Design

Sjakbajs: Send flere lærlinge

Den garvede sjakbajs Claus Hansen, der har haft de to unge struktører i sit sjak på Nicolinehus, kunne godt tænke sig at have flere lærlinge.

- Det er godt at have lærlinge med, og det giver en god energi at have nogle unge mennesker med i arbejdet. Jeg så gerne, at der altid var mindst ti procent lærlinge med i vores sjak, men problemet er, at der simpelthen ikke er lærlinge nok at få lige nu, siger han.

Sjakbajs Claus Hansen (mf.) sammen med Klaus Aakjær (tv.) og Matias Laugesen (th.).
Sjakbajs Claus Hansen (mf.) sammen med Klaus Aakjær (tv.) og Matias Laugesen (th.). FOTO: Tor Birk Trads

Claus Hansen har i alt haft omkring 60 betonarbejdere gennem sit sjak på Nicolinehus-byggeriet, heraf har der kun været fire lærlinge.

Lige nu er de sidste store kraner ved at blive pillet ned, og Claus Hansen forventer, at hans sjak er færdig på Nicolinehus omkring jul.