Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen har varslet et deleøkonomisk udspil til efteråret, og der er klar tale fra S og DF: Deleøkonomi skal foregå på ordentlige vilkår. App-baserede firmaer som Airbnb og UBRgo skal betale skat som alle andre.

Firmaer som Airbnb skal betale den skat, de har pligt til, og det skal alle andre app-baserede firmaer også.
FOTO: Polfoto

Firmaer som Airbnb skal betale den skat, de har pligt til, og det skal alle andre app-baserede firmaer også. Ligesom der skal sættes en stopper for et voksende sort marked i deleøkonomien, der koster staten dyrt i mistede indtægter.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti op til forhandlingerne om regeringens deleøkonomiske udspil, der er varslet til efteråret.

- Dansk Folkeparti ønsker automatisk indberetning til skat for Airbnb og alle andre app-baserede firmaer. Deleøkonomi er en fin ting, men udfordringen er, at det skal ske på ordentlige vilkår. Så der bliver betalt skat, og vi undgår unfair konkurrence og en sort økonomi, der skal bremses, før den vokser sig alt for stor, siger skatteordfører for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær.

Skattely er en udfordring

Han peger på, at app-baserede firmaer, der ofte er i udenlandsk skattely, og som ikke har et fast driftssted, er en udfordring:

- Men det må løses. Hvis ikke firmaerne kan pålægges at betale skat, må der findes andre løsninger, siger han og peger på, at regeringen er nødt til at blive sendt i byen:

- Det er ikke kun et dansk problem. Andre lande har samme problemer, og det er oplagt at tage deleøkonomi op i EU eller OECD-regi og få klarlagt, hvordan man håndterer app-baserede firmaer, der opererer hen over landegrænser.

S: Ingen særregler for app-firmaer

Socialdemokratiets bæredygtighedsordfører Lea Wermelin.
Socialdemokratiets Bæredygtighedsordfører Lea Wermelin FOTO: Pressefoto

Folketingsmedlem f0r S og formand for Folketingets Skatteudvalg Lea Wermelin pointerer, at regeringen må kigge grundigt på, hvordan man teknisk skruer loven sammen, så man sikrer, at alle betaler det, de skal, i skat.

- Der gælder ikke andre regler, fordi man er ny og kreativ med en eller anden smart app. Vores ønske er, at regeringen reelt tager fat i problemerne og ikke ser gennem fingre, fordi app-firmaer er nye og spændende. Deleøkonomi må ikke blive det nye sorte marked. Det accepterer vi ikke. Det stiller krav til, hvordan skattelovgivningen skal udformes, og det skal udspillet leve op til. Skattelovgivningen halter bagud i forhold til den teknologiske udvikling med app-baserede firmaer, siger Lea Wermelin.

Få styr på Skat og Happy Helper

Et eksempel på et deleøkonomisk problem er app-rengøringstjenesten Happy Helper, der tidligere på ugen meldte ud, at de gerne vil, men ikke kan indberette løn til Skat. App-firmaerne har ikke indberetningspligt, og Skats systemer er ikke i stand til at modtage indberetninger, hvilket Skat bekræfter er korrekt.

- Vi kan heller ikke leve med, at der er firmaer, der gerne vil, men ikke har mulighed for at indberette løn til Skat på grund af teknik i skattesystemet. Her skal skatteministeren ikke vente til efteråret, men bare sørge for at løse problemet her og nu, siger Lea Wermelin.

Louise Schack Elholm, Venstres skatteordfører og gruppenæstformand, oplyser, at regeringen er i fuld gang med at se på, hvad den kan gøre for at løse udfordringer og muligheder i forbindelse med den voksende deleøkonomi og platformsøkonomi. Herunder manglende skattebetaling og en sort økonomi.