Helene Olesen
Lene Petersen64-årige Kim Vestergaard er en af de danskere, der har klaget til Ankestyrelsen over, at de har fået afslag på at komme tidligere på pension.
64-årige Kim Vestergaard, der bor i Aalborg, besluttede sidste år, at han ville forsøge at søge om tidlig pension, også kendt som Arne-pension.
Så jagten på dokumentation gik ind.
Med et langt arbejdsliv – både på Aalborg Værft, en nu lukket maskinfabrik, forskellige værksteder og senest 33 år på Fibertex – var han sikker på, at der var “fuld plade”, og at han havde den fornødne anciennitet på arbejdsmarkedet.
Det ville betyde, at han kunne gå fra tre år før tid, som den tidlige pension maksimalt giver ret til.
Det kan man, hvis man kan dokumentere 44 år med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Huller i historikken
Men så kom problemerne. Der er nemlig huller i Kim Vestergaards arbejdshistorik i 1979 og 1983.
Derfor har Udbetaling Danmark kun godkendt to års Arne-pension til Kim Vestergaard.
Det har fået nordjyden til at klage til Udbetaling Danmark og siden Ankestyrelsen, som har stadfæstet afslaget fra Udbetaling Danmark.
Kim Vestergaard er langtfra den eneste, der har klaget over afslag på Arne-pension.
I alt 260 danskere har været igennem klagesystemet, viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Fagbladet 3F pr. 28. juni.
Ankestyrelsen oplyser, at de hyppigste klager drejer sig om manglende dokumentation.
Altså at borgere har svært ved eller slet ikke kan dokumentere arbejde, som typisk ligger mange år tilbage i tiden.
Vil have bagatelgrænse
En del borgere klager desuden over, at der ikke er en generel bagatelgrænse, for eksempel når de næsten har 42 års anciennitet i rygsækken og kun mangler få dage eller uger.
Kim Vestergaard kan heller ikke forstå, at der ikke er en bagatelgrænse.
- Jeg er ellers et roligt gemyt, men lamperne har godt nok blinket rødt i den her sag, fortæller han.
Det er blandt andet 34.170 kroner, som er tikket ind på kontoen i 1983, der spænder ben for, at Kim Vestergaard kan få den fulde Arne-pension.
Ankestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved afsenderen.
- Men hvem sætter i 1983 pludselig bare 34.170 kroner ind på ens konto, hvis ikke det er for noget arbejde? spørger Kim Vestergaard.
Får ikke sin sag genoptaget
Han fandt også nogle beviser på gennemførte svejsekurser frem fra de fjerneste gemmer. Kursusbeviserne er netop fra 1983.
Kim Vestergaard kan sagtens huske kurserne, og at han fik kursusgodtgørelse. Senere brugte han også færdighederne i et job som svejser på Aalborg Værft.
Men selvom han efterfølgende har sendt kursusbeviserne afsted til Ankestyrelsen, har han fået nej til at få sin sag genoptaget.
- Jeg forstår virkelig ikke, at de kan afvise de her beviser. Nu ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg gør, siger han.
Hvis Kim Vestergaard ikke får godkendt retten til det tredje år, har han også mulighed for at gå på efterløn.
Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension.
De nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at i alt 50.200 borgere har søgt i perioden 1. august 2021 til 31. maj 2022.
Ud af dem, som har fået behandlet deres ansøgning, har 37.700 borgere fået ret til tidlig pension. Heraf har cirka 18.800 fået det maksimale, altså tre år, mens 18.800 borgere har fået ret til to eller et år.
