Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sygemeldte Kim på 43 har sagt nej til rygoperation, fordi det ikke kan garanteres, at smerterne forsvinder. Men nu har kommunen i månedsvis parkeret hans sag på grund af et nej, som loven ifølge en eksperts og 3F's opfattelse giver ham ret til.

I månedsvis har kommunen syltet Kim Sommerfeldt Nedbos sag, fordi han sagde nej til en operation - et nej loven giver ham ret til at ytre.
Heidi Lundsgaard

Kim Sommerfeldt Nedbo rejser sig op hvert 5. minut, ellers bliver smerterne i ryg og knæ for store. Så sætter han sig ned igen, men uroen er der stadig.

Det er ikke for ingenting, at den 43-årige tidligere asfaltarbejder hver dag sluger morfinprodukter og anden stærk medicin såvel morgen som aften.

Det er knæet, der er værst. Siden et kraftigt fald på en landingsbane i Billund, hvor Kim Sommerfeldt Nedbo var i gang med at lægge asfalt, i maj 2017, har han været sygemeldt. Knæet havde i forvejen været igennem to operationer – faldet på landingsbanen smadrede det totalt.

- For to år siden lagde jeg asfalt i Norge, var sammen med kollegerne hver dag og kendte de allerbedste fiskesteder. Nu kan jeg ingenting og er afhængig af stærke piller. Jeg går konstant med en trepunktskinne på knæet - ellers forsvinder benet væk under mig, fortæller Kim Sommerfeldt Nedbo.

70 procent chance for noget godt

Lægerne har afvist at operere knæet. Flere lægeeksperter skriver, at hans tilstand er både kronisk og stationær. Der er ingen tiltag, der vil kunne genskabe et fuldt funktionsniveau, skriver egen læge.

To gange har lægerne på Rygcenter Syddanmark i Middelfart desuden afvist at gøre noget ved ryggen.

I september sidste år tilbyder de imidlertid en operation for spinalstenose i ryggen. Beskeden til Kim Sommerfeldt Nedbo lyder, at der er 70 procents chance for, at det vil gå godt.

- Jeg er bange for at ende i de sidste 30 procent, for hvad sker der med dém? Desuden er det jo primært mit knæ, der giver smerter.

Kim Sommerfeldt Nedbo rådfører sig derfor med sin egen læge og med smerteklinikken på Odense Universitetshospital. De oplyser ham også om, at man har ret til at afvise behandling. Han vælger derfor at sige nej til operationen.

Ekspert: Reglerne er ret enkle

Sygedagpengelovgivningen siger, at sygemeldte borgere har ret til at afvise lægebehandling, de er utrygge ved, uden at det skal have konsekvenser for deres forsørgelsesgrundlag.

Det må heller ikke få konsekvenser for, om de kan få bevilliget for eksempel fleksjob eller førtidspension.

Men Faaborg-Midtfyn Kommune tolker ikke nej’et på samme måde. De har derfor i månedsvis afvist at gå med til at afklare Kim Sommerfeldt Nedbos arbejdsevne, fordi han har sagt nej til rygoperationen.

Fagbladet 3F har forelagt sagen for lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, John Klausen.

Med forbehold for at han ikke kender de konkrete detaljer, vurderer John Klausen, at Faaborg-Midtfyn Kommune har misforstået loven.

- Reglerne er faktisk ret klare. Der burde ikke være nogen tvivl om, at der er en ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Kommunen skal i så fald behandle sagen, som om denne behandlingsmulighed ikke eksisterede, forklarer John Klausen.

Som følge af den operation, som Kim har sagt nej til, har Faaborg-Midtfyn Kommune anført, at “det betyder, at den helbredsmæssige tilstand ikke er at betragte som stationær.”

- Dette er en klar misforståelse af reglerne, forklarer John Klausen – og uddyber:

- Retten til at afvise lægebehandling betyder, at helbredstilstanden kan anses som stationær, og arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat uanset en behandlingsmulighed, der måske kan bedre tilstanden.  

Der, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune ser ud til at gå galt i byen, er i selve begrundelsen for deres nej til at afklare ham:

- Dét, kommunen skal gøre, er at se bort fra den behandlingsmulighed, som han har sagt nej til. I stedet bruger kommunen det som en begrundelse for ikke at afklare hans arbejdsevne. De to ting kan ikke kobles sammen på den måde, siger John Klausen. 

Markante konsekvenser for Kim

I 3F Odense Industri er faglig sekretær Søren Hansen rystet over Faaborg-Midtfyn Kommunes syltning af sagen. Han mener, at en afklaring af Kim Sommerfeldt Nedbo kunne være begyndt helt tilbage i 2017.

- Men eftersom kommunen ikke har villet sætte initiativer i gang for at finde ud af, hvad Kim kan og ikke kan på arbejdsmarkedet, er Kim nu på andet år fanget i et limboland, hvor intet sker. Det må siges at være ganske markante konsekvenser for Kim, siger Søren Hansen og fortsætter:

- Kim risikerer for eksempel ikke at få forlænget sine sygedagpenge, fordi der ikke sker en arbejdsmæssig afklaring af hans situation. Alene på grund af et nej, loven giver ham ret til, understreger Søren Hansen.

På Kim Sommerfeldt Nedbos vegne har Søren Hansen nu søgt om førtidspension. Det er der også kommet et afslag på – blandt andet med henvisning til, at Kim Sommerfeldt Nedbos arbejdsevne ikke er afklaret. En klage over dét afslag er nu på vej, oplyser Søren Hansen.

Ingen grundlag for afklaring

I Faaborg-Midtfyn Kommune fastholder chefen for Arbejdsmarked, Mette Gaarde-Fink, at kommunen har handlet korrekt:

- Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for afklaring af arbejdsevnen på nuværende tidspunkt, idet behandlingsmulighederne ikke er udtømte, siger hun i en skriftlige kommentar.

Hun henviser til afgørelser fra Ankestyrelsen. Kommunen har to gange været i dialog med Ankestyrelsen om fortolkningen af bestemmelsen om retten til at sige nej til behandling.

- Ankestyrelsen har i den forbindelse bekræftet over for Faaborg-Midtfyn Kommune, at principafgørelse 108-13 fortsat er gældende. Principafgørelsen fastslår, at der ved en afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt kan tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder som for eksempel operation. Dette medfølger, at man gerne i vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges efter § 27, stk. 1 nr. 2 i sygedagpengeloven, må lægge vægt på, at der fortsat er behandlingsmuligheder, skriver Mette Gaarde-Fink.

Det er Mette Gaarde-Finks opfattelse, at “vi anvender bestemmelserne i overensstemmelse med den måde, de er tiltænkt. I den forbindelse er det vigtigt for os at nævne, at vi på intet tidspunkt har anfægtet borgerens ret til og mulighed for at sige nej til behandling,” skriver chefen i en mail. Læs hele Faaborg-Midtfyns Kommunes skriftlige svar til Fagbladet 3F hér.

Tilbage på Fyn sidder Kim Sommerfeldt Nedbo og føler sig godt trådt under fode.

- Jeg har siddet og grædt foran min sagsbehandler, fordi jeg er så plaget af smerter og ikke har kunnet overskue min situation. Alligevel giver de mig nu bare fornemmelsen af, at jeg lyver. Jeg føler mig magtesløs, siger Kim Sommerfeldt Nedbo.