Asger Havstein EriksenForhandlingerne om, hvordan jobcentrene kan spare 750 millioner kroner i 2023 er gået ind i slutfasen. Ifølge A4 Medier skal a-kasserne overtaget forsikrede arbejdsløse fra jobcentrene.
Forhandlingerne om besparelser på landets 94 jobcentre kører på højtryk og nærmer sig sin afslutning. Højt på dagsorden er, at a-kasserne skal have ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre til seks måneder af ledighedsperioden.
Det erfarer A4 Beskæftigelse fra kilder tæt på forhandlingerne.
Årsagen til besparelserne er, at jobcentrene årligt skal spare 1,1 milliarder for at finansiere Arne-pensionen. Det besluttede forligskredsen, som består af regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2020.
Den første delaftale om besparelserne på 344 millioner i 2022 blev besluttet i juni 2021. Det blev blandt andet aftalt at lempe på proceskravene for modtagere af uddannelseshjælpen. I 2023 skal der findes besparelser for 750 millioner.
A-kasser kender medlemmer
Det vil ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kunne spare staten for 253 millioner, hvis a-kasserne får ansvaret for de forsikrede ledige fra jobcentrene i de første seks måneders ledighed.
“A-kasserne har et ekstra gear, som jobcentrene aldrig får. A-kasserne kender deres medlemmer, allerede inden de bliver ledige, ligesom de også har et godt kontaktnet ude i virksomhederne,” sagde Ejner K. Holst, der er næstformand i FH, sidste sommer.
Der er ifølge A4 Beskæftigelses oplysninger ikke opnået enighed om, hvorvidt a-kasserne skal overtage ansvaret i tre eller seks måneder.
Siden januar 2020 har ni a-kasser haft ansvaret for deres ledige i de første tre måneders ledighed. En midtvejsevaluering fra maj i år viste, at fagforbundet 3F's a-kasse havde fået lidt flere i job end jobcentret. Der var ikke signifikante effekter for de andre a-kasser.
Grotesk salsadans
Landets jobcentre har ofte været i mediernes skudlinje med sager om borgere, der har følt sig særdeles dårligt behandlet.
Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan jobcentre vælter sig i groteske borgersager. En af de mest omtalte er sagen om “Salsa-Steen”, der var ved at gå helt ned på grund af Randers Kommune.
Salsa-Steen – den tidligere lastbilchauffør Steen Hendriksen – var i aktivering med hoppeboldeleg og salsadans i fem år, før han endelig kom videre i et fleksjob. Han kalder de fem år i aktivering for en parodi af værste skuffe, hvor salsadansen på et kvindehold var det mest groteske eksempel på nytteløs kommunal arbejdsprøvning.
Hvordan fremtiden tegner sig for landets jobcentre vil blive afsløret før sommerferien, hvor der ifølge A4 Beskæftigelses lander en aftale.
3F afventer udfaldet af forhandlingerne og vil først kommentere, når der ligger en aftale.
