Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Haderslev Kommune kan være i strid med lovgivningen. Sådan lyder det nu fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor han i et brev til kommunen også slår fast, at det er a-kasserne, der afgør om en ledig skal have en sanktion.

Haderslev Kommune kan være i strid med lovgivningen, skriver beskæftigelsesministeren nu i et opsigtsvækkende brev. Det er især et krav om seks måneders praktik, før der kan tilkendes fleksjob og lignende, der vækker ministerens bekymring.
arkiv

Hvis en forsikret ledig skal have en sanktion eller vurderet sin rådighed, så er det a-kassen, der står for det.

Det slås nu fast af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et nyt brev til Haderslev kommune.

I brevet skruer ministeren bissen på over for kommunen, der i august vedtog at stramme kursen over for kommunens egne ledige og forsøger at lægge pres på a-kasserne for at få dem til at sanktionere flere ledige. Eller kort og godt: Tage pengene fra folk, som Fagbladet 3F omtalte tidligere på ugen.

Kommunens beslutninger fik sidst i oktober beskæftigelsesministeren til at bede om en redegørelse fra kommunen, da han var bekymret for, om kommunen ville lade økonomiske hensyn afgøre, om en borger kan få en bestemt ydelse eller ej. Redegørelsen kom 11. november, men ministeren er ikke tilfreds: “Redegørelsen giver dog ikke et tilstrækkeligt svar på alle de spørgsmål, som man må stille sig på baggrund af beskrivelserne i jeres indsatsplan”, hedder det nu i det nye brev fra ministeren.

I brevet nævner han, at der er en vis uoverensstemmelse mellem kommunens første redegørelse og de beslutninger, den har truffet. Ministeriet vurderer også, kommunens initiativer kan være i strid med lovgivningen, og kommer med en række “indskærpelser”.

Undrer sig

På a-kasseområdet undrer ministeren sig over, at kommunen vil opfordre a-kasserne til at sanktionere mere:

- Jeg vil gerne slå fast, at det er a-kassen, der foretager rådighedsvurdering af forsikrede ledige og træffer afgørelse om konsekvenser af for eksempel udeblivelser, lyder det fra Peter Hummelgaard.

Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, er tilfreds.

- Det er helt uhørt, at en kommune på den måde forsøgte at blande sig i a-kassernes administration af regler, som vi har ansvaret for. Vi kan ikke gøre andet end følge loven, uanset hvad en kommune må mene. Derfor er jeg tilfreds med, at Peter Hummelgaard nu har trukket en streg i sandet. Og jeg håber så sandelig, at kommunen har tænkt sig at rette sig efter det, fastslår hun.

Eva Obdrup er træt af kommunens mistænkeliggørelse:

- Når kommunen kan foreslå, at vi skal give vores ledige nogle flere sanktioner, så ligger der jo mellem linjerne, at vi ikke gør vores arbejde godt nok. Jeg vil holde mig for god til at skyde efter kommunerne på samme måde. Nu håber jeg, man vil erkende, at det var en fejl. Det er vigtigt for vores ledige, at a-kasser og jobcentre kan samarbejde på en ordentlig måde, siger hun.

Vil have færre tilkendelser

Indblandingen i a-kassernes praksis er kun én af de ting, ministeren er kritisk overfor. Særligt bekymrer han sig over, at kommunen vil indføre et krav om seks måneders “virksomhedsforløb”, hvor arbejdsevne med mere skal afklares, før man kan tilkendes ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

“Det vil være i strid med loven”, slår ministeriet fast: “Tilkendelse skal altid ske ud fra en individuel konkret vurdering”.

Desuden er det betænkeligt, at kommunen vil afvise flere nye sager, og at kommunen vil begrænse brugen af revalidering, lyder det.

Ministeren forlanger nu et hurtigt svar på, hvordan kommunen vil overholde loven.

Arbejdsmarkedschef i Haderslev Kommune Lotte Nielsen har tidligere sendt nogle skriftlige kommentarer til Fagbladet 3F, men har afvist at kommentere yderligere. Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommunens kommentar til ministerens henvendelse.