Gå til hovedindhold

Ny rapport viser, at børn af faglærte og ufaglærte i højere grad vælger erhvervsuddannelsen fra. Karakterkrav med social slagside kan være årsag, mener professor. 3F vil styrke erhvervsuddannelserne i kommende trepartsaftale.

Andelen af unge med faglærte forældre, der starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er faldet fra cirka 40 procent i 2000 til 28 procent.

Børn af faglærte og ufaglærte forældre fravælger i højere grad end tidligere selv erhvervsuddannelserne. Det viser en ny rapport fra tænketanken DEA. Andelen af unge med faglærte forældre, der starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er faldet fra cirka 40 procent i 2000 til 28 procent. Andelen af unge med ufaglærte forældre er faldet med omkring 50 procent.

Cheføkonom i DEA, Kristian Thor Jakobsen, siger, at undersøgelsen bekræfter, at unge i højere grad søger mod de længere uddannelser.

- Vi ved, at unge i højere grad søger mod gymnasierne, og at der er en generel trend mod længere uddannelser. Vores tal viser, at det gør sig gældende, uanset hvilken forældrebaggrund de unge har, siger Kristian Thor Jakobsen.

Karakterkrav er årsagen

Ifølge Christian Helms Jørgensen, professor ved Institut for Teknologi for Mennesker & Teknologi på Roskilde Universitet, kan det store fald skyldes, at man med erhvervsskolereformen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsskolerne.

- Det er nærliggende at tro, at nedgangen skyldes karakterkravet. Vi ved, at børn af lavt uddannede forældre får lavere karakterer. Med karakterkravet blev op imod en femtedel, der indtil da kunne starte på en erhvervsuddannelse, afskåret fra at starte. Også selvom den gruppe faktisk indtil da havde vist sig godt at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse, siger Christian Helms Jørgensen.

Christian Helms Jørgensen påpeger dog, at mange elever på erhvervsskolerne ikke starter direkte efter folkeskolen, og at de derfor ikke er en del af statistikken i rapporten fra DEA.

- Mange af dem, der tager en gymnasial uddannelse, går den direkte vej fra grundskolen. Det gør de ikke nødvendigvis på erhvervsskolerne. Nogle tager en gymnasial uddannelse først, andre får noget erhvervserfaring, før de starter på en erhvervsuddannelse, siger han.

Karakterkrav har social slagside

Erhvervsskolereformen fra 2014, også kaldet EUD-reformen, som indførte karakterkravet på erhvervsskolerne, blev indgået af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Christian Helms Jørgensen mener, at indførelsen af karakterkravet bygger på en fejlagtig brug af statistik.

- Man brugte statistik, der viste, at desto lavere karakterer, elever fik, desto højere frafald. De konkluderede så, at de lave karakterer var årsagen til frafaldet. Men det er misvisende, det er misbrug af statistik. Frafaldet skyldes først og fremmest andre sociale belastninger som brudte familier, forældres lave uddannelsesbaggrund og deres indtægt. Man indførte kravet, selvom man vidste, det ville ramme socialt skævt, siger han.

Udover børn af lavtuddannede har karakterkravet også ramt børn af flygtninge og indvandrere.

- Vi ved specifikt, at indvandrere og flygtninge rammes af karakterkravet i dansk. Hvis man ikke har dansk som modersmål, kan for eksempel dansk retskrivning være rigtig svært. Reformen har altså både ramt socialt skævt og etnisk skævt uden at løse problemet med den faldende tilgang til erhvervsuddannelserne, siger han.

3F: Brug for mere respekt og flere praktikpladser

At så mange børn af faglærte og ufaglærte selv fravælger erhvervsuddannelserne, ærgrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel. Han mener, at det kan skyldes, at erhvervsuddannelserne ikke har et godt ry.

- Vi har længe råbt op om, at der er et problem. Vi bliver nødt til at løfte, hvad folk tænker om at have en erhvervsuddannelse. Det er de faglærte og ufaglærte, der holder landet oppe, det så vi under nedlukningen af landet, siger Søren Heisel.

Ifølge Søren Heisel er der behov for, at man allerede i folkeskolen lærer om de praksisnære fag. Og så tror han, at emner som manglende praktikpladser og social dumping kan skræmme forældre fra at anbefale erhvervsuddannelser til deres børn.

- Det er en kæmpe problematik, at vi ikke har nok praktikpladser. I skrivende stund mangler der 14.000 praktikpladser. Vi har også problemer med social dumping, hvor vi ser folk bo tæt uden bad og arbejde til en lav løn. Det ønsker man jo ikke for sine børn, siger han.

Søren Heisel vil derfor have styrket erhvervsuddannelserne i den kommende trepartsaftale.

- Der er brug for klausuler i regioner, stat og i kommuner, så der for eksempel skal være ti-femten procent lærlinge på offentlige byggerier, så der i stedet for at komme efterspørgsel på praktikpladser kommer efterspørgsel på elever, siger han.