Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Unge håndværkere fra hele verden skal dyste i 56 forskellige konkurrencer, når verdensmesterskaberne i Skills løber af stablen om et par dage. Kokkeelev Magnus Rosendahl er blandt deltagerne, der skal kæmpe om at blive verdens bedste inden for netop sit felt.

19-årige Magnus Rosendahl skal snart vise, at han er verdens bedste kokkeelev, når WorldSkills løber af stablen i Rusland 22.-27. august.
Claus Bech

Fire gryder på komfuret og en mørdej mellem hænderne. Alt er planlagt ned til mindste detalje, for der er ikke tid til fejltagelser, når man har 3,5 timer til at lave fire serveringer og præsentere dem for et hårdt dommerpanel.

Kokkeelev Magnus Rosendahl befinder sig i køkkenet på Kokke- og Tjenerskolen i Slagelse, hvor han træner op til WorldSkills. Om et par dage er køkkenet i Slagelse nemlig byttet ud med et køkken i den russiske by Kazan, der ligger omkring 700 kilometer fra Moskva, hvor den 19-årige kokke-elev skal kæmpe mod 45 andre unge talenter fra hele verden om den eftertragtede kokke-krone.

Fire dages intensiv konkurrence

Madlavning er bare én af mange discipliner, der skal dystes i, når konkurrencen skydes i gang. På fire dage vil der være konkurrencer inden for i alt 56 discipliner, hvor deltagere fra hele verden kæmper om at blive verdens bedste inden for netop deres felt.

Men det kræver en hel del træning, før man kan stille sig op øverst på podiet og få medaljen hængt om halsen. Af den grund har Magnus trænet op til flere gange om ugen de sidste tre måneder.

- En typisk træningsdag er cirka fra 8 om morgenen til omkring 15 eller 16 om eftermiddagen, siger Magnus Rosendahl.

I Rusland har Magnus fire dage til at bevise, at han er verdens bedste. På de fire dage skal han lave fire forskellige retter, som han har kunnet øve på hjemmefra ud fra en råvarerliste, han har fået tilsendt. Dog indgår der et hemmeligt hovedelement i hver ret, som han først får at vide, to dage inden konkurrencen begynder. 

- På tredjedagen skal jeg for eksempel lave en ret med et hemmeligt stykke fisk, så jeg har været nødt til at forberede mig på forskellige slags fisk, og så har jeg trænet saucen og de andre elementer hjemmefra, forklarer Magnus Rosendahl.

Magnus har arbejdet hårdnakket for at hive en medalje med hjem til Danmark, og han er da heller ikke i tvivl om, hvad det ville betyde for ham, hvis det lykkes: 

- Det er svært at forklare. Det ville være kæmpe stort. Der er nok ikke så mange ord at sætte for det, siger han.

En erfaren herre

På trods af sin unge alder er det langtfra første gang, Magnus Rosendahl deltager i en kokkekonkurrence. I 2018 blev han kåret til den bedste kokkeelev i Norden, og tilbage i april i år vandt han det danske mesterskab for kokkeelever.

Magnus Rosendahl
Magnus Rosendahl FOTO: Claus Bech

Magnus har været i lære hos Michelin-restauranten Kokkeriet i to år, og det var da også køkkenchef Morten Krogholm, der i sin tid opfordrede Magnus til at begynde at deltage i kokkekonkurrencer, så Magnus kunne fokusere på sit talent og udfordre sig selv. Det har bidraget til en stor udvikling hos det unge talent, mener Morten Krogholm.

- Magnus tænker anderledes. Han er meget mere rolig på arbejdet og har fået meget mere selvtillid, og så skal der mere til for at stresse ham, siger han.

For Morten Krogholm betyder det dog ikke så meget, om Magnus bliver verdensmester. For lige meget hvad er han blevet en kæmpe oplevelse rigere og har fået en masse erfaring med i bagagen.

- Han er glad, vi er glade. Han repræsenterer Kokkeriet, når han er ude. Så vi er meget stolte af at have en elev som Magnus, siger han.

Skabe interesse for erhvervsuddannelserne

På det danske hold stiller 14 håbefulde unge mennesker op med hvert deres talent. Seks af dem er 3F’ere, herunder Magnus Rosendahl.

Sammen med Magnus drager en autolakerer, en bager, en bygningsmaler, en bygningssnedker, en flisemurer, en industritekniker, en karosseritekniker, en konditor, en tjener, en landbrugsmaskinmekaniker, en murer, en møbelsnedker og en tømrer afsted mod Kazan i Rusland.

Det vækker stor glæde hos forbundssekretær i 3F og næstformand i SkillsDanmark, Søren Heisel, at så mange danske unge har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne i Rusland.

- Det betyder rigtig meget for os i 3F, at vi er ude og vise det allerbedste håndværk, og vi er ude at konkurrere mod alle de andre dygtige håndværkere i verden, siger han.

SkillsDanmark er den organisation, som står for at sende de danske unge lærlinge og elever afsted til WorldSkills. Derudover arbejder SkillsDanmark for at fremme interessen for erhvervsuddannelserne - både blandt unge og blandt virksomhederne.

- Vi håber jo også, at det kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse fra folkeskolen, når de hører og ser, hvor dygtig man kan blive til et håndværk. Men det kunne måske også få flere virksomheder til at gå i gang med lærlingearbejdet, så der kommer flere praktikpladser, uddyber Søren Heisel om betydningen af dansk deltagelse ved WorldSkills.