Topchef Kåre Schultz får 123 millioner for at skifte job. Når en direktør får så stor en sum for at skifte job, er det tegn på, at tingene er ved at løbe løbsk igen.
I sidste uge kunne Dagbladet Politiken i en note berette om, at medicinalfirmaet Lundbeck A/S havde mistet deres topchef Kåre Schultz til det israelske kopifirma Teva. Ligesom fodboldspilleren Neymar var Kåre Schultz blevet ”købt” for et astronomisk beløb.
Kåre Schultz kan stikke over 123 millioner kroner i lommen, og derudover har han udsigt til en grundløn på 12 millioner med mulighed for en præstationsbonus på 140-200 procent. At jobskifte har stor betydning for de involverede parter, hersker der ikke tvivl om. Lundbecks værdi faldt med over 11 milliarder på dagen, hvor ”transfer´en” blev offentliggjort – altså et tab, der svarer til prisen på en halv Storebæltsbro.
Er alt ok i finansverdenen?
Kåre Schultz er med sikkerhed en dygtig mand - men alligevel kunne man måske godt forvente, at journalister og politikere lige stopper op og undersøger, om alt er som det skal være i toppen af erhvervslivet. De fleste har finanskrisen i frisk erindring, og den blev netop udløst af, at direktører og finansfolk opførte sig fuldstændig økonomisk uansvarligt i jagten på personlig rigdom.
Når en direktør får så stor en sum for at skifte job, kunne man godt have mistanke om, at det er ved at gå bananas igen. Eftersom det også denne gang vil være den helt almindelige borger, der skal betale regningen for en ny finanskrise, er det selvfølgelig i offentlighedens interesse at holde øje med, at det hele ikke løber løbsk igen.
En helt, der kan fyre
Samtidig afføder Schultz´ kæmpe løn også andre væsentlige spørgsmål. For eksempel er det også relevant at få belyst, om forbrugerne betaler for meget for deres medicin, når medicinalvirksomheder har råd til sådanne cheflønninger? Måske skulle ”markedet” også lige have et sundhedstjek, for nogle vil nok mene, at det er et sygdomstegn, at virksomheden taber 11 milliarder på en dag, fordi de mister en enkelt direktør.
Disse spørgsmål gav avisen ikke svar på. Derimod kunne man et par dage efter i Politiken læse et helteportræt af Kåre Schultz. Blandt andet blev der stillet skarpt på hans spidskompetencer, som er, at Schultz er yders dygtig til at fyre! Allerede kort tid efter, han var blevet ansat i Lundbeck, fyrede han over 1.000 mennesker i virksomheden, hvilket svarer til hver sjette medarbejder.
Schultz i et politisk perspektiv
Trækkes historien om Kåre Schultz´ jobskifte ind på den politiske scene, fortæller den først og fremmest to ting. For det første er det efter hårdt arbejde lykkedes for de borgerlige politikere at gøre de rige til heltene og de fattige til skurkene. Det er de rige, der trods høje skatter og afgifter holder samfundet kørende, mens det er de fattige, der er dovne, krævende og en tung omkostning for samfundet.
At ingen journalist eller politiker løfter blikket, når de hører om de voldsomme bonusser, lønninger og besynderlige markedskræfter, fortæller noget om, hvor hårdt erhvervsledere i disse år er castet som helte. Havde en knalddygtig sygeplejerske eller sosu-assistent fået 10.000 kroner for at skifte job, ville der lyde et vredesbrøl fra Christiansborg, og alle implicerede havde fået spanking i medierne. Ikke engang et ord om den stigende økonomiske ulighed kommer der i kølvandet på offentliggørelsen af Kåre Schultz´ fantom-transfer.
Den anden politiske ting, der kan udledes, er at erhvervsminister Brian Mikkelsens(K) drøm om, at der bliver solgt flere Lamborghinier i Danmark, er tættere på at blive til virkelighed. Og det sker ikke på grund af regeringens ønske om nedsættelse af bilafgiften, men fordi Kåre nemt kan købe 30 Lamborghinier, når pengene ryger ind på hans konto.
