Den nye ret til tidligere pension, som blev forhandlet på plads natten til lørdag, kommer til at koste 3,5 milliarder kroner årligt, og en tredjedel af finansieringen – 1,1 milliarder – skal findes hos landets jobcentre.

Det fremgår af den aftale, som den socialdemokratiske regering blev enig med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om.

Besparelserne på jobcentrene bliver i aftaleteksten præsenteret som en "nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", og der peges på, at jobcentrene er ramt af for meget bureaukrati.

Partierne vil dog vente til næste år med at beslutte, hvor i jobcentersystemet pengene helt konkret skal findes.

LÆS OGSÅ: Her er aftalen om ret til tidlig pension

3F: Må ikke gå ud over kortuddannedes muligheder

Hos 3F, landets største fagforbund, advarer forbundssekretær Søren Heisel mod “snuptagsløsninger”, der kan gøre det sværere for ledige at få opkvalificering til et nyt job.

- Jeg bliver nødt til at understrege, at det for 3F er helt afgørende, at en sådan omlægning af beskæftigelsesindsatsen ikke kommer til at gå ud over især kortuddannedes muligheder for at deltage i opkvalificering i deres ledighedsperiode. Færre regler og mindre bureaukrati vil vi til hver en tid støtte, men jeg vil gerne advare mod snuptagsløsninger, hvor de ledige får mindsket deres mulighed for at deltage i beskæftigelsesfremmende uddannelse, siger Søren Heisel.

Forbundssekretæren peger også på, at der allerede nu kører et forsøg, hvor landets a-kasser har overtaget opgaver fra jobcentrene.

Det er kontakten og en række opgaver i borgerens tre første måneders ledighed, det såkaldte kontaktforløb, som a-kasserne har fået ansvaret for.

- Det fører jo alt andet lige til en betydelig mindre opgave i jobcentrene, og man kan jo godt diskutere, om den ordning skal udvides, siger Søren Heisel.

KL: Besparelser skal højne kvaliteten

Det er Kommunernes Landsforening (KL), der driver jobcentrene. Her er formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), villig til at diskutere besparelser, der på samme tid kan forbedre kvaliteten i jobcentrene.

- Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger han til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Over 7.000 3F-medlemmer kan få Arne-pension om godt et år

Thomas Kastrup-Larsen mener, at jobcentrene i dag bruger for meget tid på at lave indberetninger til staten i stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte borger.

Jobcentre og banker kommer til at betale

I 2019 blev der brugt næsten 13 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, som dækker udgifter til aktiveringstilbud og driften af de kommunale jobcentre.

Der er tale om en gradvis beskæring af midlerne til jobcentrene, så der er i 2022 og 2023 skæres henholdsvis 300 og 750 millioner kroner, og fra 2024 får jobcentrene 1,1 milliard kroner mindre end i dag.

Ud over jobcentrene er det især den finansielle sektor, som kommer til at betale til den såkaldte Arne-pension gennem et såkaldt samfundsbidrag.

Den nye ret til tidligere pension er især målrettet 3F’ere og andre faglærte og ufaglærte, som har tilbragt mange år på arbejdsmarkedet med nedslidende arbejde.

Aftalen forventes at træde i kraft i det nye år, 2021, og de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022. 

Fagbladet 3F arbejder på at få en kommentar til besparelserne på jobcentrene fra Beskæftigelsesministeriet.