Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Trods fine skåltaler mangler det nye jobcenter i lufthavnen stadig at åbne for de tidligere SAS-ansatte. De må derfor vente med at komme på kursus og få hjælp til jobsøgning. Det møder kritik fra 3F.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (nummer to fra venstre) ved den officielle åbning af jobcenteret i Københavns Lufthavn 30. juni.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De 416 3F’ere i SAS, som mistede jobbet for en måned siden, må stadig kigge langt efter kurser og hjælp til jobsøgning, cv-skrivning og kompetenceafklaring.

Jobcenteret i Københavns Lufthavn, som skulle hjælpe de fyrede videre i nyt job, er nemlig stadig ikke kommet op at køre. 

Det bliver mødt med stor undren:

- Folk står og tripper. Hvorfor skal det tage så lang tid. Det er et stort problem, lyder det fra Michael Friis, uddannelseskonsulent i 3F Kastrup.

Varslingsmidler skal aktiveres

Smilene var ellers store for en måned siden, 30. juni, da beskæftigelseminister Peter Hummelgaard (S) sammen med lokale borgmestre kunne indvie jobcenteret i lufthavnen.

Nu skulle de flere tusinde fyrede let kunne få hjælp til at komme videre i nyt job i et til lejligheden oprettet jobcenter med særligt fokus på lufthavnsarbejdernes fagligheder.

Centeret skal finansieres med 56 millioner kroner fra de såkaldte varslingsmidler. Det er penge, som bliver aktiveret, når der er store fyringsrunder.

I alt 11 firmaer fra lufthavnen har søgt om de midler. Sodexo, Aviator og flere andre har fået penge inden for den seneste uge. Men det største firma, SAS, mangler fortsat.

Bare en flot facade

Og det har altså alvorlige konsekvenser for de fyrede fra SAS Ground Handling.

- Det er for sløjt, at man søsætter så stort og flot et projekt, men så ender det ud i ingenting. Det er jo bare en flot facade og intet andet, fortæller Kim Marcus Lund, der er tidligere bagageportør i SAS Ground Handling.

Han havde faktisk fået tilbudt et job som skraldemand kort tid efter sin fyring, men før, renovationsfirmaet kunne fastansætte ham, var han nødt til at få et EU-kvalifikationsbevis til lastbil.

Men da der ikke var et jobcenter, som kunne dække kurset og hans løn under det, blev han nødt til at gøre brug af sine egne selvopsparede uddannelsesdage.

Videre i nyt job

De manglende penge betyder blandt andet, at man får en mindre del af ens løn refunderet, når man er på kursus.

- De vil også gerne have vejledningssamtaler, øve sig i at skrive ansøgninger og alt det andet, så de kan komme videre i nyt job, siger Michael Friis.

Onsdag blev op mod 400 fyret hos cateringfirmaet Gate Gourmet.

- Tænk, hvis du også skal gå og vente over en måned på at kunne komme på jobcenteret. Det håber jeg virkelig ikke, siger Michael Friis.

Minister: Sagen bliver behandlet hurtigt

Pengene fra varslingsmidlerne administreres af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) under Beskæftigelsesministeriet. Det er altså den myndighed, som er flaskehals her.

Fagbladet 3F har fredag formiddag modtaget denne skriftlige kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Jeg kan godt forstå, at de i Tårnby er utålmodige efter at komme i gang med indsatsen. Sagen er blevet behandlet så hurtigt som muligt, og jeg har netop godkendt de nødvendige dispensationer, så de medarbejdere i SAS, der har mistet jobbet, nu kan få en ekstra hjælpende hånd til at komme i job. Det er jeg glad for.