Helene Olesen
Asger WesthTEMA
Slidt ned
Over halvdelen af 3F’erne i alderen 40-59 år har smerter i løbet af en arbejdsdag. Det er alarmerende, og gør det svært at tale om en ens pensionsalder for alle, siger eksperter.
Der er op til 30 år til, at de kan gå på pension, men allerede i dag har mange 3F’ere store problemer med smerter i ryggen, skuldrene, benene, nakken og andre steder på kroppen.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F blandt 1.510 beskæftigede medlemmer i alderen 40-59 år.
Over syv ud af ti har smerter i kroppen i løbet af en arbejdsdag, og ud af disse svarer lige så mange, at de har smerter hver dag eller næsten hver dag.
- Det er alarmerende, siger professor og overlæge Johan Hviid Andersen, der er forskningsansvarlig for arbejdsmedicin på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Gødstrup.
Nogle jobs slider mere
3F’ernes smerter forsvinder ikke, når det bliver fyraften.
Undersøgelsen viser, at knap syv ud af ti hver dag eller næsten hver dag også har ondt i kroppen, når de kommer hjem fra arbejde. Og godt fire ud af ti svarer, at de har svært ved at passe deres arbejde og har været sygemeldt med smerter inden for det seneste år.
Tallene overrasker ikke professor Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense. For svarene flugter meget godt med resultater fra andre undersøgelser.
- Nogle jobs slider væsentligt mere på kroppen end andre. Og det er stærkt medvirkende til, hvor længe man kan arbejde med det. Job, der er baseret på maksimal, fysisk performance, er sværest at klare sig i i lang tid. Man kan oftere blive i længere tid, hvis ens arbejde baserer sig på erfaring, netværk og overblik, siger Kaare Christensen.
På den måde bliver det svært at fastlægge en ens pensionsalder for alle.
- Men også fordi vores helbred bliver mere og mere forskelligt med alderen, mener han.
Behov for handling
Efter Johan Hviid Andersens mening er der behov for handling nu.
- Jeg gider ikke længere høre alt det fis om, at det er folks egen skyld, at de har ondt eller bliver slidt ned, og at de bare kan træne og dyrke motion, siger Johan Hviid Andersen.
- Man er nødt til at tage hul på diskussionen om større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og indgå nogle politiske aftaler, der tager højde for, at der er forskel på, hvad vi kan holde til. Det er den eneste løsning, siger han.
Bliver kun hårdere med alderen
Døjer man med smerter på sit job i dag, er den dårlige nyhed, at arbejdet kun bliver hårdere med alderen.
- Vi er alle forskellige og sat forskelligt sammen fysiologisk, og med alderen mister vi alle muskelkraft. De fleste vil gerne blive ved med at arbejde, til at de kan gå på pension, og nogle kan holde til det. Men andre kan ikke, siger Johan Hviid Andersen.
- Derfor er vi nødt til at have en differentieret pensionsalder, siger han.
Kaare Christensen fremhæver dog også, at vi står med en helt ny befolkningssammensætning med mange flere ældre. Derfor er man nødt til at kræve, at de, der fysisk er i stand til det, stadig bidrager til samfundet i en alder over 60 år.
- Hvis vi siger, at kun de, der er mellem 25 og 60 år, skal passe butikken, bliver det godt nok ikke sjovt. Så ud fra en rimelighedsbetragtning må dem over 60 år, der kan, give et nap med, siger Kaare Christensen.
- Hvordan man sætter en grænse op for, hvad fysikken og psyken kan klare, er til gengæld en langt sværere diskussion, siger han.
Prioriterer slet ikke arbejdsmiljø
Johan Hviid Andersen mener også, at arbejdet bør fordeles anderledes. Så de yngre tager slæbet og de fysisk mest krævende opgaver, frem til for eksempel at de fylder 40 år. Og der bliver taget hensyn til de ældre i form af mindre fysisk krævende opgaver, skånejobs eller nedsat arbejdstid.
- Men arbejdsmiljøet er slet, slet ikke blevet prioriteret i diskussionen om den stigende pensionsalder. Selvom arbejdsmiljø og pensionsalder ifølge alle de undersøgelser, der kommer hele tiden, er to ting, der er nødt til at følges ad, siger han.
For professor Kaare Christensen handler det også om at få lavet et arbejdsmarked, så man ikke får så mange gener af det.
- Vi skal blive langt bedre til at tilpasse opgaverne i forhold til, hvad der sker med kroppen med årene, så flere kan bidrage i længere tid. I en forskerverden som min topper man måske i 50-årsalderen, hvor man har den tilstrækkelige erfaring, en god fysisk – og ingen små børn. Men sådan vil det måske ikke være for mureren, siger Kaare Christensen.
Han vurderer også, at en plan B senere i livet må blive en nødvendighed for nogle grupper.
- Har du arbejdet fysisk hårdt som håndværker, er én af udvejene i 40’erne måske at gå over i noget mere serviceminded, få lettere opgaver på lageret eller bruge den erfaring, der er bygget op. Man kan ikke nødvendigvis regne med at have ét job hele livet, siger Kaare Christensen.
