Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Efter 23 år hos LEGO blev Lene Gier fyret sammen med 380 kolleger. Hendes job skulle nu klares af ungarere. Legetøjs-giganten fik på samme tidspunkt over 30 millioner kroner i offentlig støtte.

Han hopper op og ned, som stod han på varme kul, direktøren for LEGO.

Pludselig begynder han at synge:

“Everything is awesome. Everything is cool, when you’re part of a team”.

Den samlede verdenspresse er vidner til et øjebliks vanvid fra direktør Jørgen Vig Knudstorp, som bryder ud i kendingsmelodien fra den nye LEGO-film.

LEGO’s direktør synger og danser for verdenspressen:

LEGO’s direktør synger og danser for verdenspressen. LEGO har lige haft sit bedste år til dato. Et par måneder senere fyrer LEGO 380 ansatte i Danmark
LEGO’s direktør synger og danser for verdenspressen. LEGO har lige haft sit bedste år til dato. Et par måneder senere fyrer LEGO 380 ansatte i Danmark

Det er tidligt forår 2015, og LEGO’s topchef har grund til at være glad. Virksomheden har lige præsenteret det bedste resultat i historien. Et overskud på syv milliarder kroner.

Fire måneder senere går Lene Gier for sidste gang ud ad døren hos LEGO.

Det er onsdag. Ingen sang eller noget, der er “awesome”. Bare en fyreseddel efter 23 års tro tjeneste.

- Jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år gammel. Og pludselig står jeg uden job, fortæller hun.

Ud ad døren med hende går 380 andre LEGO-ansatte.

Deres arbejdspladser er lukket ned. Flyttet til blandt andet Ungarn, hvor pakkeriet for fremtiden skal have hjemme.

LÆS OGSÅ: Fyrer i Danmark: Vestas og LEGO får millionstøtte til fabrikker i EU

For Lene Gier var det starten på de sværeste år i hendes liv:

- Jeg har søgt alle de job, jeg kunne. Men når man er 62 år, er der ikke særlig mange, der finder én interessant mere.

Fyrede 380 - åbnede i Ungarn

Fagbladet 3F kan fortælle, at LEGO ikke bare flyttede Lene Giers job til udlandet.

De modtog også EU-støtte til fabrikken i Ungarn kort tid før.  

- Det er ikke rart at tænke på. Det er det bestemt ikke, siger hun.

Over for Fagbladet 3F afviser LEGO, at der er sammenhæng mellem støtten og udflytningen.

LÆS OGSÅ: Danske EU-politikere: Støtte til udflytning af job skal stoppe

Uværdig afsked

I de seneste tre år har Lene Gier hutlet sig igennem korte vikariater. Det har givet penge nok til, at livet lige hang sammen.

Men utrygheden og følelsen af at være overflødig forsvandt aldrig.

Om kort tid bliver Lene Gier 65 år, og hun kan gå på pension.

- Det har jeg ventet på længe nu. Men jeg synes ikke, det er en værdig afsked, jeg har fået, siger hun.

Se Lene fortælle om sin tid og afsked med LEGO i videoen øverst i artiklen.