Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ankestyrelsen afviste erhvervsevnetab hos 3F'er, men tabte sagen i byretten. Ventetiden har været hård for den tidligere murer, der ødelagde knæet i 2014. Fejlafgørelser og ventetid går ud over retssikkerheden, mener 3F.

"Ankestyrelsens afgørelse lider af væsentlige faktuelle mangler", står der i dommen fra Byretten i Glostrup.

Tidligere murer Jens Gülstorff kunne for få måneder siden forlade retten i Glostrup med en vundet sag efter års ventetid. Modparten, Ankestyrelsen, forlod retten med en tabt sag og en usædvanlig skarp tilsidesættelse af deres afgørelse.

Jens Gülstorff fik ødelagt sit knæ i en arbejdsulykke i 2014 og måtte opgive murerjobbet. I dag smerter hans knæ, og økonomien er under hårdt pres.

Men erhvervsevnetab har han ikke noget af. Det afgjorde Ankestyrelsen tilbage i 2019. Men byretten fejede Ankestyrelsens argumenter af banen, og gav den tidligere murer fuldt medhold i sagen. 

- Det er længe at vente på en afgørelse, men jeg er superglad for medhold i byretten, der sagde “om igen” til Ankestyrelsen, siger Jens Gülstorff, der bor i Valby.

Dommen betyder, at han nu venter på en ny afgørelse.

- Det er noget, jeg spekulerer på dagligt. Jeg har smerter og er ramt mentalt og økonomisk af ventetiden, siger Jens Gülstorff, der ikke kan forestille sig andet, end at Ankestyrelsens nye afgørelse går hans vej – set i lyset af den klare byretsdom.

- Jeg håber det virkelig. Det er også svært at gå fra en god murerløn til meget lavere indkomst. Jeg har ikke noget økonomisk råderum til mine børn, siger han.

Ødelagde knæ på trappe

Det helt centrale spørgsmål i sagen er, hvor meget Jens Gülstorff kan arbejde efter arbejdsskaden – hvilket job kan han bestride?

Han fik anerkendt skaden i venstre knæ som arbejdsskade efter arbejdsulykken, hvor han faldt og ramte et trappetrin med knæet. Skaden var så alvorlig, at han ikke kunne vende tilbage til arbejdet som murer.

Han kan ikke længere udføre fysisk arbejde som før og har haft svært ved at finde arbejde og gik sygemeldt i over et år, før han fandt et markant lavere lønnet job. 

3F ville have anerkendt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent. Men Jens Gülstorff fik afslag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 24. november 2017.

3F ankede til Ankestyrelsen, der 21. marts 2019 kom til samme resultat: Han er ikke berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.

Men Byretten i Glostrup ser anderledes på konsekvenserne af det ødelagte knæ, og giver Jens Gülstorff medhold. Byretten kunne ikke tage stilling til erhvervsevnetabets størrelse, og derfor blev Ankestyrelsen pålagt at træffe en ny afgørelse.

Væsentlige mangler hos Ankestyrelsen

Retten lægger til grund, at selvom Jens Gülstorff ifølge Ankestyrelsens egne beregninger er gået godt 21 procent ned i løn efter ulykken, så tilsidesætter samme styrelse lønnedgangen.

Retten fandt ydermere, at Ankestyrelsens beregning af årslønnen før ulykken er fejlagtig, og at lønnedgangen efter ulykken er for lavt sat.

Det fremgår af retsreferatet, at Ankestyrelsen også mener, at Jens Gülstorff bare kan tage en boglig uddannelse eller arbejde som selvstændig. Det fejede byretten også til side, og afgørelsen lyder sådan her:

“Herefter ses der således ingen faktuel korrekt reel begrundelse for afslaget på erstatning for tab af erhvervsevne. Retten finder på denne baggrund, at sagsøger har tilvejebragt et sikkert grundlag
for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, da Ankestyrelsens afgørelse lider af væsentlige faktuelle mangler”.

3F: Ubegribelig fejlafgørelse

David Østervig, advokat i 3F’s Juridisk Sekretariat, der havde sagen, undrer sig over, at en offentlig myndighed kan tage så meget fejl.

- Både før og under retssagen bad vi Ankestyrelsen se på sagen igen, da det var en oplagt fejlvurdering. Men det ville de ikke. Jeg har aldrig fået så klar en dom før, og det er usædvanlig skarp tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse, siger David Østervig.

Forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl kalder det bekymrende i forhold til tiltroen til myndighederne, at Ankestyrelsen kan foretage en så klar fejlvurdering i en meget veloplyst sag. Med den konsekvens at ventetiden på en rigtig afgørelse bliver urimelig lang.

- Denne sag har trukket unødvendigt langt ud. Og det er helt urimeligt, at ventetiden særligt skyldes, at Ankestyrelsen ikke har lyttet til 3F, som flere gange har påpeget fejl i grundlaget for afgørelsen, siger hun og fortsætter:

- Jeg er rigtig glad for, at 3F har kunnet hjælpe vores medlem, en otte-årig kamp mod en myndighed klarer man næppe alene, og her er det godt med en rigtig fagforening i ryggen. Og så er det mit håb, at Ankestyrelsen fremadrettet ændrer praksis, så dette ikke sker igen, siger Lene Krabbe Dahl.

Ankestyrelsen ønsker ikke at kommentere den tabte sag.