Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ankestyrelsen trækker afgørelse om erhvervsevnetab ud igen og igen for tidligere murer Jens Gülstorff. Han er hårdt presset på psyke og økonomi og tror ikke længere på et ord af Ankestyrelsens løfter.

Tidligere murer Jens Gülstorff prøver at holde humøret oppe, men Ankestyrelsen gør det svært.
Privat

Han har ventet og ventet, og nu er afgørelsen blevet udskudt igen.

- Jeg tror ikke længere på noget som helst, der kommer ud af munden på medarbejderne i Ankestyrelsen, siger tidligere murer Jens Gülstorff, der bor i København.

Han ødelagde sit ene knæ i en arbejdsulykke i 2014 og måtte opgive murerjobbet. Han er en presset mand. Knæet gør stadig ondt, og økonomien halter.

Det gør den, fordi han stadig venter på en afgørelse fra Ankestyrelsen om, hvor stort hans tab af erhvervsevne er efter ulykken. Det har stor betydning for erstatningens størrelse.

- Hvordan kan det vare så længe at træffe en simpel afgørelse om erhvervsevnetab? Myndighederne har alle papirer i sagen, siger han.

Ulykken skete i 2014, og der har været årelange mellemspil fra Ankestyrelsens side, som har spændt Jens Gülstorffs tålmodighed til bristepunktet.

Ankestyrelsen tabte sag i byretten

Ankestyrelsen afviste i 2019 ganske enkelt, at han overhovedet havde lidt et erhvervsevnetab efter ulykken.

Den strid endte i byretten i Glostrup, der afsagde dom 17. november 2022. Ankestyrelsen tabte, og retten gav Jens Gülstorff fuldt medhold: Han har lidt et erhvervsevnetab.

Om igen, ny afgørelse om erhvervsevnetabet, lød rettens besked til Ankestyrelsen. Det er den afgørelse, 3F’eren venter på nu.

-  I marts i år fik jeg brev fra Ankestyrelsen om, at sagen var i gang. For et par måneder siden ringede jeg, fordi jeg ikke hørte noget. Jeg fik telefonisk lovning på en afgørelse i starten af juni, og der er vi jo forbi nu. Intet er sket – jeg har ikke hørt noget, siger han.

Han ringede derfor til Ankestyrelsen igen. Denne gang lød beskeden, at der vil falde en afgørelse inden 1. august, eller i værste fald 1. september.

– Jeg havde jo sat næsen op efter en afgørelse inden sommer, men de udsætter igen og igen. Jeg bliver trukket rundt i manegen, og det rammer mig hårdt. Jeg tror ikke på Ankestyrelsen længere, siger Jens Gülstorff, der kun kan krydse fingre for, at det seneste løfte holder.

3F: Ødelæggende ventetid

Forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl pointerer, at en arbejdsskadesag, som efter ni år stadig er under behandling, er helt uacceptabelt.

- Det har kæmpe og ødelæggende konsekvenser for den skadelidtes liv,  siger Lene Krabbe Dahl, der fortsætter:

- For mig at se skulle Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, efter at ankestyrelsen tabte sagen i november 2022, hurtigst muligt have truffet en afgørelse om erhvervsevnetab, så medlemmet kan komme videre med sit liv,

Fagbladet 3F har spurgt Ankestyrelsen, hvordan kan det være, at det tager så lang tid at træffe en afgørelse om erhvervsevnetab, og hvornår Jens Gülstorff kan forvente svar?

Det korte svar fra Ankestyrelsen er, at de ikke kommenterer på personsager.