Dyrepasser i Ree Park Jens Jakob Uhrenholt er dybt taknemmelig for, at kollega hjalp ham væk fra aggressiv gepard.
Da de sylespidse tænder borede sig ind i låret på Jens Jakob Uhrenholt, skreg han, som han aldrig har skreget før.
Geparden bed igen og igen og rev og flåede med sine skarpe kløer. Først underbenet, så låret, på armen og på skulderen.
Og ligegyldigt hvor meget Jens Jakob Uhrenholt slog og skreg, blev geparden ved.
- På et tidspunkt havde dens kløer boret sig fast i min ryg, så jeg stod oprejst med geparden på ryggen, siger Jens Jakob Uhrenholt, der arbejder som dyrepasser i Ree Park.
Blev reddet af kollega
Jens Jakob Uhrenholt var ellers masser af gange før gået ind i gepardernes anlæg i Ree Park uden problemer.
Men 23. april gik det grueligt galt.
- Vi var lige gået ind på anlægget, da geparden pludselig nærmer sig med raske, beslutsomme skridt, siger han.
Jens Jakob Uhrenholt håbede, at geparden bare ville markere sit territorium. Det er almindeligt for geparder at lave et såkaldt “skinangreb”, hvor de lader som om, de vil gå til angreb, siger han.
Men geparden lod ikke som om. Heldigvis for Jens Jakob Uhrenholt var hans vakse kollega med ham inde i buret.
På et tidspunkt var dyrepasseren tvunget i knæ af geparden, men kollegaen hjalp ham hurtigt op at stå.
- Hvis den havde bidt sig fast i struben på mig, mens jeg sad på knæ, var det gået rigtigt, rigtigt galt, siger Jens Jakob Uhrenholt.
Med hjælp fra kollegaen fik Jens Jakob Uhrenholt bakset sig vej mod udgangen af anlægget. Her lykkedes det efter gentagende forsøg endelig at få geparden til at slippe for en kort stund, så de kunne smække lågen i.
- Jeg var aldrig sluppet væk alene. Jeg er meget taknemmelig for hendes (dyrepasserkollegaen, red.) hjælp, siger han.
Ændrer procedure
Efter det blodige overfald blev Jens Jakob Uhrenholt hentet af en ambulance og kørt på hospitalet, hvor han blev syet, fik morfindrop og antibiotika.
Trods de mange bide- og rivemærker slap han med en enkelt overnatning, før han blev udskrevet.
I dag er han tilbage på arbejde. Efter angrebet har Ree Park ændret procedure, så dyrepasserne ikke må færdes på anlægget, mens geparden er der. Og det er Jens Jakob Uhrenholt glad for.
- Jeg er ikke vred på geparden på nogen måde. Men det har skabt tryghed, at jeg ved, jeg ikke skal ind at gå med geparderne igen, siger han.
Omsorg og forståelse fra arbejdspladsen
Efter episoden fik Jens Jakob Uhrenholt at vide, at han skulle tage den tid, han havde brug for, før han mødte på arbejde igen.
Og han er meget taknemmelig for ledelsens og kollegaernes omsorg.
- Jeg har fået utroligt mange søde henvendelser, og det er jeg enormt glad for, siger han.
Det hele er blevet håndteret rigtigt godt, og det er rart at blive bekræftet i, at min kollega og jeg under hele hændelsen har overholdt alle daværende procedurer for omgang ved geparderne, siger han.
Før geparden kom til Ree Park i starten af marts, har den været vant til at leve side om side med andre hangeparder i et anlæg, der desuden husede hvide næsehorn.
Gepardens aggressive adfærd over for Jens Jakob Uhrenholt skyldes derfor formentlig en trang til at ville beskytte sig selv mod udefrakommende hanner af alle størrelser og former.
- Det kan jeg ikke bebrejde ham for, og jeg ser altså frem til at arbejde med ham fremover alligevel – med hegn imellem os, siger Jens Jakob Uhrenholt om geparden Antares.
