Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tømrersvend Jesper Hjorhøy må tit kravle op ad trapperne, når han kommer hjem fra sit arbejde. Det er helt urealistisk, at han kan arbejde, til han er over 70 år, siger han.

Pensionssystemet trænger til et grundigt eftersyn, mener tømrersvend Jesper Hjorhøy, der er nedslidt i en alder af 42 år.
Kennet Havgaard

I over 20 år som ufaglært prøvede Jesper Hjorhøy kræfter med mange job og sled og slæbte blandt andet som flyttemand og bagageportør, før han sadlede om.  

I dag er han udlært tømrersvend med fast arbejde og et lige så fast indtag af smertestillende piller. En diskusprolaps og dårlig ryg gør det svært for ham at vride i kroppen, bære gipsplader flere etager op og ligge på knæ, når der skal laves tag på en bygning. 

- Jeg betaler prisen for at arbejde hver dag. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere slidt. Nogle dage kan jeg ikke gå og må kravle op ad trapperne, når jeg kommer hjem, siger Jesper Hjorhøy.

Rodet debat

I en alder af 42 år er hans krop godt brugt. Uden udsigt til bedring. Derfor er han godt og grundigt træt af den politiske debat om pensionsalder, hvor senest De Radikale har meldt ud, at danskerne kan se frem til at skulle arbejde, til de er over 70 år. For Jesper Hjorhøys vedkommende har han udsigt til at gå på folkepension om 30 år, når han bliver 72 år.

- Det holder jeg ikke til. Men jeg føler, at jeg skal malkes, indtil jeg ikke kan mere, siger han.

Der er i dag også mulighed for at søge seniorpension seks år før folkepensionsalderen. Det kræver som udgangspunkt, at man har en varig nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen og har en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til 25 års fuldtidsarbejde.

Jesper Hjorhøy synes dog, at pensionsdebatten er sort-hvid og præget af varm luft. 

- I valgkampen op til det seneste folketingsvalg var Arne-pension en dejlig varm kartoffel, som vi alle kunne sidde og bide i. Men hvor mange har reelt fået glæde af den? Der er mange, som har haft store problemer med at dokumentere, at de har arbejdet siden teenageårene og er berettiget til at få den. Det hele har været megarodet, siger han.

Stor risiko ved operation

Jesper Hjorhøy er indstillet til en operation, der kan stive nogle af leddene i hans ryg. Hans læge har dog advaret ham om, at der er 50 procents chance for, at operationen vil give ham komplikationer resten af livet. Så for Jesper Hjorhøy er det pest eller kolera.

- En operation vil formentligt mindske smerterne, men også gøre min ryg mindre mobil. Jeg vil i hvert fald ikke kunne fortsætte i mit job, hvis jeg bliver opereret, siger han.

(artiklen fortsætter under grafen)

KLIK HER OG SE, HVORNÅR DU KAN FORVENTE AT GÅ PÅ PENSION:

Jesper Hjorhøy mener, at politikerne i stedet for at beregne og sætte tal på pensionsalderen ud fra folks fødselsår bør lytte til eksperter og de praktiserende læger. Hvis en borger er nedslidt, skal fagfolkenes diagnoser vægtes højere, end hvor længe en person har været på arbejdsmarkedet, mener han.

- Jeg vil gerne arbejde og har ingen planer om bare at sidde på min flade derhjemme. Men jeg ved, at jeg ikke er i stand til at arbejde, indtil jeg er 72 år. Det er fuldstændig urealistisk, siger Jesper Hjorhøy.

- Tidligere var pensionsalderen 65 år og ens for alle. Nu hæver politikerne den igen og igen, men de bør se på den enkeltes situation. Der bør være en differentieret pensionsalder, siger han.

Må prioritere mellem ferie og opsparing

Jesper Hjorhøys kone arbejder i sundhedssektoren og lider af fibromyalgi, der er en kronisk smertesygdom.

- Så hun er også hård ramt på helbredet. Jeg er bekymret for, hvad vi skal leve af, når vi bliver ældre, siger han.

Det piner også Jesper Hjorhøy, at hans børn skal se deres far blive mere og mere nedslidt og påvirkes af de begrænsninger, som hans dårlige fysik medfører.

- Jeg vil gerne tage på ferie med mine børn, mens de er små. Men jeg skal hele tiden prioritere og tænke på økonomien, fordi jeg kommer til at forlade arbejdsmarkedet før tid. Det bliver hurtigt et surt liv, siger han.

Ikke værdigt

Jesper Hjorhøy har forståelse for, at pensionsalder handler om kroner og øre, og at samfundet skal fungere. Men han mener ikke, at det er holdbart, at folk, der i en alder af 50-55 år eller yngre er nedslidte, skal arbejde mange år endnu.

- Jeg oplever gang på gang kollegaer på byggepladser sige, at “nu går Peter på pension”. Et halvt år efter hører jeg, at “nu er Peter er død”. Fordi han var så slidt ned, at hans krop ikke kunne mere, da han endelig kunne slappe af, siger Jesper Hjorhøy.

- Det er ikke værdigt. Politikerne bør få det stoppet og ændre pensionssystemet, siger han.