I fagbevægelsen er Thomas Strømsholt kendt som den højtråbende stilladsformand, der ikke holder sig tilbage for at tale dunder mod arbejdsgiverne.

På byggepladser, hvor bagmænd lukrerer på underbetaling og billige udlændinge, stiller han sig på bagbenene og mobiliserer “stilladsen” for at få ordentlige forhold.

Efter en uventet overenskomstaftale med byggeriets arbejdsgivere i tirsdags fremhæver stilladsformanden netop et tiltag rettet mod de udenlandske bygningsarbejdere som en stor sejr.

- Det er helt vanvittigt godt, at vi har fået et boligtillæg til vores udenlandske kollegaer, så de også oplever, hvordan det er at arbejde på et organiseret arbejdsmarked, hvor man har råd til at betale sine regninger. Aftalen hjælper dem, men også de danske bygningsarbejdere, som får taget noget af trykket af konkurrencen fra billig udenlandsk arbejdskraft, siger Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.

“Får en hjælpende hånd”

Det nye boligtillæg i byggeriets overenskomst er blevet beskrevet som et markant nybrud, som skal fungere som et værn mod lønpres fra de lavestbetalte udlændinge i byggeriet.

Tillægget er på 25 kroner i timen og gives til udenlandske bygningsarbejdere, som ikke har bopæl i Danmark, når de begynder at arbejde på en dansk byggeplads.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer byggeriets nye boligtillæg

De er garanteret boligtillægget i de første fire måneder og kan maksimalt få det i 12 måneder.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik et stort løft af mindstelønnen til alle, men det er også utopisk i de her tider. Og jeg kan godt lide, at dem, der rent faktisk har mest brug for det, får en hjælpende hånd. Det er en solidarisk løsning, siger Thomas Strømsholt.

Ikke gratis

Det nye boligtillæg til de udenlandske kollegaer har ikke været gratis. Det skal blandt andet finansieres ved, at landets bygningsarbejdere får et løft på 1,8 procent på deres særlige lønopsparing, mens de ansatte i industrien får 2 procent. Altså en pris på 0,2 procent.

- Hvad tror du, dine medlemmer ude på stilladserne siger til det?

- Jeg blev sendt til forhandlingerne med et opdrag om, at vi var klar til at lægge vores egne behov til side for at få sikret vores udenlandske kollegaer. Så det tror jeg, de bakker op om. Der vil altid være nogle, der er uenige, men det skal der også være plads til, svarer Thomas Strømsholt.

“Drengene kommer til at tjene de penge, de skal”

Stilladsformanden har selv siddet med i det forhandlingsudvalg, der har lagt arm med arbejdsgiverne i DI Byggeri om en ny overenskomst, og han er “jævnt tilfreds” med resultatet.

- Vi får nogle flere rettigheder til vores tillidsrepræsentanter, som de virkelig har brug for, og vi får fine stigninger på lønnen. Jeg er jo ikke økonom, men jeg hæfter mig ved, at folk, der har forstand på det, mener, at vi får genoprettet vores realløn, siger han.

LÆS OGSÅ: Det har byggeriet fået hjem i ny overenskomst

Stilladsarbejdere arbejder typisk på akkord, hvor arbejdet aflønnes efter taksterne i de såkaldte prislister.

De stiger med 4 procent i 2023 og 3,9 procent i 2024, hvilket i byggekredse bliver beskrevet som et særdeles pænt løft.

- Drengene kommer til at tjene de penge, de skal, der er ikke nogen klager over økonomien, siger Thomas Strømsholt.

- Men man skal heller ikke tage fejl af, at arbejdsgiverne også har en interesse i akkordarbejde. De mangler jo arbejdskraft og får mere arbejde for pengene, fordi folk arbejder hårdere, uddyber han.

Bakker op om byggeoverenskomst

Selvom stilladsformanden ubetinget bakker op om byggeriets nye overenskomst, vil han endnu ikke lægge sig fast på, om det bliver et ja eller nej, når den samlede overenskomst engang i april skal til urafstemning blandt 600.000 privatansatte danskere.

- Vi ved jo ikke, hvad vi stemmer om, før der er et samlet forlig. Vi vil også være sikre på, at vores kollegaer i de andre fag har fået et ordentligt resultat. Det er sådan, vi plejer at gøre i stilladsen, siger han.