Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Laura Feline Ebbesen er for nylig blevet udlært tækker, og så er hun den første kvinde i ti år, som kan bryste sig med den titel.

Laura Feline Ebbesen højt på strå og netop udlært som den første kvindelige tækker i ti år.
Arkiv / Tor Birk Trads

Hun har været enehøne i hanegården, imens hun tog sin uddannelse som tækker.

Aarhusianeren Laura Feline Ebbesen på 25 år har netop fået sit svendebrev og er nu udlært tækker fra Den jydske Haandværkerskole. Den første kvinde i ti år, som bliver udlært tækker.

Ud over sit svendebrev fik hun også en udmærkelse fra Dansk Byggeri blandt andet på grund af sit “nørderi med faget”.

- Jeg håber, at jeg med mit svendebrev kan være med til at inspirere andre unge, måske i særdeleshed kvinder, fordi der er så få i faget, siger Laura Feline Ebbesen.

Det var ret tilfældigt, at Laura Feline Ebbesen blev fascineret af tækkefaget. Det startede med en Youtube-video om tangtagene på Læsø, og så var hun hooked.

- Tækkerfaget er spændende, fordi det er en tradition i Danmark, som tager afsæt i de lokale materialer. Det er ret meningsfuldt, fordi det holder længe. Det er ikke bare produktion for produktions skyld, fortæller Laura Feline Ebbesen om sin fascination af håndværket.

Kvinde i mandefag

Da hun var på en studietur til Japan, blev det også tydeligt for hende, at hun var den eneste kvinde på sit hold. De mandlige medstuderende havde deres koner med, og i dagsprogrammet var der forslag til, “hvad damerne kunne lave” af aktiviteter.

- Det er altid gutterne, altid drengene, man bliver en sidebemærkning. Nogle gange er jeg lidt ligeglad, andre gange kan jeg godt tænke “hvad med mig”, siger hun.

Det er ikke bare at kaste med strå og håbe, at det lander, som det skal. Det kræver nøje tilrettelæggelse. Her er tagkonstruktionen til Laura Feline Ebbesens svendeprøve, før den står færdig.
Det er ikke bare at kaste med strå og håbe, at det lander, som det skal. Det kræver nøje tilrettelæggelse. Her er tagkonstruktionen til Laura Feline Ebbesens svendeprøve, før den står færdig. FOTO: Privatfoto: Laura Feline

Udover sit “nørderi med faget” fik hun også ros for at skabe opmærksomhed omkring tækkerfaget. Under sin uddannelse mødte hun blandt andet kommentarer om, hvorvidt det er et fag for kvinder.

- Hvis en arbejdsgiver betvivler, om det er et fag for kvinder, så håber jeg, at jeg kan være med til at åbne deres øjne, siger Laura Feline Ebbesen.

Laura Feline Ebbesen på toppen af sit færdige svendestykke i den praktiske del. Der var også en teoretisk opgave, som ligger forud for den praktiske del.
Laura Feline Ebbesen på toppen af sit færdige svendestykke i den praktiske del. Der var også en teoretisk opgave, som ligger forud for den praktiske del. FOTO: Privatfoto: Laura Feline

Kombinere hjerne og krop

I skolen var hun godt med i de boglige fag, men hun har det bedst med også at kunne bruge sin krop.

- Jeg har altid været god til at lære med min krop, og jeg har gjort det godt med de boglige fag i skolen, men jeg har manglet kombinationen af hjerne og krop, siger hun.

I dag føler hun sig godt til rette, når hun står på hustagene og placerer stråene, men før hun kom dertil, havde hun også overvejelser om, hvad hun ellers kunne være, når hun blev voksen.

- Hvis jeg ikke var blevet tækker, var jeg måske blevet ingeniør, men jeg havde ikke været lige så glad, som jeg er nu, siger Laura Feline Ebbesen.

Med bevis på både papir og en statuette af en tagkonstruktion kan Laura Feline Ebbesen kalde sig den første kvindelige tækker i ti år. Lommekniven fik hun sammen med sin udmærkelse fra Dansk Byggeri.
Med bevis på både papir og en statuette af en tagkonstruktion kan Laura Feline Ebbesen kalde sig den første kvindelige tækker i ti år. Lommekniven fik hun sammen med sin udmærkelse fra Dansk Byggeri. FOTO: Privatfoto: Laura Feline