Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De voldsomme jordskælv i Tyrkiet givet store bekymringer, også for 3F'eren Nejla Dogan i Danmark.

Nejla Dogan har tidligere været tillidsrepræsentant og aktiv i en kampagne for at forbedre arbejdsforholdene for buschauffører.
Privat

Da buschaufføren og 3F’eren Nejla Dogan mandag morgen i radioen hørte om det gigantiske jordskælv i Tyrkiet, ringede hun straks til sine slægtninge, som bor i det ramte område.

Nejla Dogan kom til Danmark med sine forældre og søskende, da hun var to år, så hun er opvokset her. Men hun har stadig slægtninge i Tyrkiet. Blandt andet kusiner og onkler.

- Jeg ringede til dem for at høre, om der var sket dem noget. Men heldigvis var deres hus ikke styrtet sammen, og de var ikke kommet til skade, siger Nejla Dogan til Fagbladet 3F.

- Men de bor tæt på. Og de kan jo se, hvor dårligt det står til. Folk sover i deres biler for at holde varmen. De kan ikke få benzin, selvom de gerne vil væk fra området. Og de er især bange for, at der kommer flere jordskælv, fortæller Nejla Dogan, som bor lidt uden for København.

Det første store jordskælv, som var på 7,8 på Richter-skalaen ramte natten til mandag. Siden har der været flere efterskælv.

Onsdag morgen var antallet af døde i Tyrkiet og nabolandet Syrien opgjort til over 8.700.

Tænder for tv

Mandag havde Nejla Dogan en vagt bag rattet, men så snart hun kom hjem fra arbejde, tændte hun for sit tv for at holde sig opdateret om situationen.

- Det er frygteligt. Også fordi der er så koldt. Vinteren i Tyrkiet er virkelig kold. Jeg var der engang i april, og da var det stadig meget koldt, siger hun.

Nu følger hun tæt med i, hvordan nødhjælpsarbejdere kæmper for at få overlevende ud af ruinerne.

- Der er masser af hjælp til stede. Det er bare ikke nok. Jeg hørte en professor sige, at man kan overleve i højst 72 timer i ruinerne. Så det skal gå stærkt, hvis folk skal reddes ud i live. Problemet er, at det tager lang tid at grave hver enkelt ud, uden at endnu mere styrter sammen over dem, siger hun.

- Tyrkiet er i sorg. Vi er alle sammen i sorg i øjeblikket, konstaterer Nejla Dogan.

Børn sover i kulden

Nejla Dogan opfordrer til, at man hjælper de nødlidende i Tyrkiet, hvis man har mulighed for det.

- Man skal huske på, at folk sover ude i kulden. Små børn. De har rigtig meget brug for hjælp, siger hun.

Hendes egen voksne datter har kastet sig ind i arbejdet for at organisere hjælp til området. Selv har Nejla Dogan givet penge til en organisation, der yder støtte i de ramte områder.

- Hvad mener du, vi kan gøre herhjemmefra?

- Støtte de organisationer, som hjælper dernede. Det må være den rigtige måde at gøre det på, siger Nejla Dogan.

Nødhjælpsarbejdere fra flere EU-lande ankom tirsdag til Tyrkiet og Syrien for at tage del i redningsarbejdet.