Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der var vold i luften fra morgenstunden, da to grupper af murere endte i økse-slagsmål på byggeplads, fortæller vidner, ofre og tiltalte fra spektakulær retssag, som startede med et spark i hovedet med en sikkerhedssko og endte i et blodigt økse-angreb og flyvende knive.

Der var vidt forskellige forklaringer på, hvordan en fejde mellem to murersjak endte i økse-angreb og slagsmål, da sagen fra en byggeplads i Valby var for retten på Frederiksberg.
Martin Sylvest / Scanpix Ritzau

Det var selvforsvar, da en 31-årig pladsmand hakkede en økse i ryggen på en murer under et slagsmål på en byggeplads i Valby i sommer.

Sådan lød forklaringen fra manden selv under et retsmøde ved Frederiksberg Byret fredag formiddag.

- Jeg frygtede for mit liv, fortalte den 31-årige.

Her stod tre yngre byggefolk anklaget for vold “af særlig farlig karakter”, da en fejde mellem to grupper murere endte i et blodigt økseangreb, hvor knive og svensknøgler blev brugt som kasteskyts.

Alle tre tiltalte erklærede sig uskyldige i tiltalerne og fortalte om en dag, det var gået helt galt fra starten.

Blev sparket i hovedet og faldt ned fra stillads

Det var en tirsdag morgen i slutningen af august, da de to forskellige murersjak løb ind i hinanden.

Begge hold af murere var netop blevet ansat på byggepladsen og skulle arbejde på samme stillads.

Allerede da begge sjak ønskede at bruge den samme truck til at flytte mursten, begyndte truslerne at flyve imellem dem.

Ikke mange minutter senere kom dagens første voldsepisode.

LÆS OGSÅ: Brugte økse: To personer kørt på skadestuen efter slagsmål på byggeplads

En fejde om, hvem der skulle være på et stillads, endte med, at en murer, som blev kaldt “selemanden”, sparkede en af de tiltalte i hovedet med en sikkerhedssko.

Det bekræftede han selv under afhøringen.

- Det var det, der skete. Jeg sparkede ham i hovedet, sagde “selemanden” i retten.

Ifølge ham var han blevet truet af to af de ansatte fra det andet murersjak, som havde hobbyknive med og truede ham. Hvorfor vidste han ikke.

- Jeg havde aldrig set dem før, sagde han.

Den forklaring mødte ingen forståelse hos den 31-årige tiltalte, der fik sparket, som var så kraftigt, at han faldt ned fra 1. sals højde og besvimede.

- Jeg fik bare et spark i ansigtet, fordi jeg gik den forkerte vej på deres stillads, sagde han.

Sparket i hovedet var første gnist. Herfra eksploderede det.

Video af økse-angreb afspillet i retten

Episoden fra stilladset var så voldsom, at murerne i det ene sjak valgte at gå imod udgangen for at forlade pladsen. 

- Det her er jeg ikke blevet ansat til, som et vidne fortalte.

Den 31-årige, der var blevet sparket i hovedet, var også trukket mod udgangen af pladsen. Men var ifølge sit eget udsagn så bange for “selemanden”, at han valgte at finde en økse frem at forsvare sig med.

- Det var tilfældigt, at det var det våben. Jeg tog bare et eller andet, fortalte han.

Han gemte den i græsset tæt ved en varevogn. En anden kollega valgte at skjule en isolationskniv i bukserne.

LÆS OGSÅ: Økse-slagsmål på byggeplads: Det var, som om de gik efter at dræbe

Forklaringerne fra vidner og involverede herfra er vidt forskellige. Begge grupper fortæller, hvordan de følte sig truet. Hvordan stemningen var ond, at der blev råbt dødstrusler og at der var vold i luften.

Sikkert er det, at de to grupper af murere endte i et voldsomt slagsmål.

Det blev udpenslet af video-overvågning fra kameraer på pladsen.

Her kunne man tydeligt se, at slagsmålet var kort, men intenst. Og at begge parter tilsyneladende brugte våben.

“Jeg hakkede ikke med kraft”

Selve slagsmålet opstod, da “selemanden” og hans kollega opsøgte og konfronterede den 31-årige og to af hans kollegaer tæt ved udgangen af byggepladsen.

Det var den 31-årige, der først reagerede. Han slog ud efter “selemanden”, som dukkede sig – og herfra gik det stærkt, kunne man se af overvågningsvideoen.

Både “selemanden” og hans 49-årige kollega gik til modværge og angreb en af de andre murere med spark og slag.

I mellemtiden sprang den 31-årige om bag en varevogn og trak øksen frem, som han havde skjult i græsset. 

Uden at tøve hakkede han den i ryggen på den 49-årige murer.

Ifølge sit eget udsagn for at redde sin kollega fra de to overfaldsmænd.

- Jeg følte, at enten skulle jeg redde situationen, eller også skete der noget meget slemt. Det var et spørgsmål om liv og død, fortalte den 31-årige.

Han nægtede, at angrebet var for at skade sine modstandere alvorligt. 

- Jeg slår med den, selvfølgelig. Men det var mere for at sige “gå væk”. Sådan en økse går jo lige igennem, hvis det er. Men jeg slår ikke med kraft, fortalte han under retsmødet.

LÆS OGSÅ: Håndværkere risikerer flere år bag tremmer for økseslagsmål

Herfra bølgede slagsmålet frem og tilbage i kort tid. 

Begge murersjak brugte, hvad de havde på sig til at slås.

Isolationskniven blev brugt som kastevåben. Det samme gjorde en svensknøgle, sikkerhedshjelm, sten og grus.

Til sidst fortrak økse-manden og hans to kollegaer, og slagsmålet var ovre.

Kort efter kom politiet til stedet – og den 49-årige blev kørt på hospitalet med et syv centimeter langt snitsår i ryggen.

Flere involverede har domme bag sig

Under retsmødet blev det tydeligt, at flere af de involverede har erfaring med at være på kant med loven.

Da anklageren ville vide, hvorfor den 31-årige ikke bare “gik væk” fra den farlige situation, faldt svaret prompte:

- Du har tydeligvis aldrig været i et slagsmål før. Vi ved, hvordan slagsmål fungerer, fortalte den tiltalte.

Han kan i værste fald se frem til en straf på op til ni års fængsel, da han har en voldsdom fra tidligere, som kan udvide strafferammen for hans øksehug.

Også en af de forudrettede har tilsyneladende en længere fængselsdom bag sig. Og heller ikke her var der snak om at trække sig fra den voldelige konfrontation.

- Nej, det kan man sgu da ikke. På sådan en slagmark, hvis du bakker tilbage, er du på røven. Så det er bare at gå lige frem imod dem. Koste hvad det vil, forklarede “selemanden”.

Ramt af angst og PTSD efter økse-slagsmål

Selvom sagen ikke nåede at blive afgjort under dagens retsmøde, står det klart, at økse-slagsmålet har ramt flere af de involverede hårdt.

Den 49-årige mand, der blev ramt af øksen, er stadig medtaget.

Han kan ikke bruge sin arm så godt som tidligere, fortalte han. Og ifølge mandens psykolog lider han af angst og PTSD – såkaldt posttraumatisk stressforstyrrelse – en reaktion, man ofte ser hos tidligere soldater og politifolk, der har oplevet store mængder af voldsomme episoder i deres liv.

Under afhøringen kunne han stadig ikke huske noget efter øksen ramte hans ryg.

- Jeg følte, at jeg havde det koldt i kroppen. Så kan jeg ikke huske mere, sagde han.

Udenfor retsbygningen fortalte en af de tiltalte, der spillede en mindre rolle i angrebet, at han har måttet lukke sit murerfirma efter sagen, fordi han også har været ramt af psykiske problemer.

Samtidig har den 31-årige mand, der slog øksen i ryggen på en kollega, siddet varetægtsfængslet siden september sidste år.

Han blev dog løsladt efter dagens retsmøde, som trak så meget ud, at sagens afgørelse blev udsat – indtil videre til en foreløbig ny retsdag den 23. marts kl. 13.00.