Susanne JunkerTheresa Lyngholms første graviditet var gået fint. Men anden gang ændrede en overmodig arbejdsdag alt. Nu efterspørger hun, at det blev en rettighed at gå fra otte uger før.
Første gang Theresa Lyngholm var gravid, var hun under uddannelse, og det gik fint.
- Og jeg er overhovedet ikke en pivskid, så jeg kørte bare på, da jeg blev gravid for anden gang, siger hun.
En varm sommerdag brugte hun hele arbejdsdagen på at klippe bøgehæk. Hun var gravid i 7. måned og begyndt at bruge joggingbukser med plads til maven i stedet for sine normale arbejdsbukser. Hun tænkte over ikke at læne den elektriske hækkeklipper mod maven, så vibrationerne ville runge ind på den. I stedet stod hun hele dagen med strakt arm og klippede hæk:
- Det skulle jeg ikke have gjort. Dagen efter kunne jeg mærke, at den var helt gal.
Det gjorde ondt, når hun bukkede sig ned, det gjorde ondt, når hun lavede vrid i kroppen. Alt gjorde ondt.
Både hendes formand og daglige leder er kvinder med børn, så det var ikke svært at lave en aftale om en “skånetjans” på kontoret. Alligevel endte Theresa Lyngholm med at få en sygemelding halvanden uge før, hun kunne gå på graviditetsorlov. Inden da havde hun taget ferie for at gå fra, fordi smerterne tog til:
- Jeg kunne godt tænke mig, at det blev en rettighed at gå fra otte uger før, så man ikke føler, at man skal undskylde for sig selv og føle sig pylret, fordi man er nødt til at blive sygemeldt, siger den 27-årige mor til to.
Og hun er ikke alene. Flere gravide kvinder fortæller til Fagbladet 3F, at de bliver ødelagt af smerter på grund af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.
Byggebranchen vil ellers gerne have flere kvindelige tømrere og murere. Men bliver de gravide, forventes de at stille på byggepladsen med store maver og til en massiv lønnedgang under barslen.
