Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ansatte i byggeriet kan stadig blive bedt om at samles flere end 10 personer og arbejde i store grupper, selvom statsministeren forbød det i går aftes. De risikerer de ansattes helbred, siger næstformand i 3F Byggegruppen.

Ricki Dalhofs datter lider af cystisk fibrose og er særligt udsat, hvis hun bliver corona-smittet. Han er nervøs over, at de ansatte på store byggepladser går op og ned ad hinanden og konstant rører ved de samme ting.
Privatfoto

Selvom statsminister Mette Frederiksen i går indførte et forbud mod, at mere end 10 personer er samlet ét sted, så mener Dansk Byggeri ikke, at deres byggepladser hører under reglerne.

- Forbuddet mod at samles mere end 10 personer ved offentlige arrangementer og begivenheder trådte i kraft onsdag formiddag. Men arbejdet på landets byggepladser kan godt fortsætte. En byggeplads er ikke offentlig, derfor gælder reglen ikke her, siger afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling Louise Dahl Krath Jensen i en pressemeddelelse.

Dermed kan ansatte på landets byggepladser stadig blive bedt om at samles og arbejde i store hold, og det bekymrer Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe.

- Jeg bliver nervøs for vores medlemmer, når de får at vide af deres chefer, at de skal arbejde - ofte langt over 10 mand - på samme område, mens private borgere skal holde sig væk fra hinanden, siger han.

LÆS OGSÅ: Byggegigant får hård kritik: 80 mand fik samlet besked om coronasmitte

- Lige nu bliver vi nærmest oversvømmet med historier om ansatte, der bliver udsat for unødvendig smitte på byggepladserne derude, siger Palle Bisgaard.

Han henviser til historier om corona-smitte på Googles byggeri nær Fredericia og NCC’s byggehold, der blev stimlet sammen 80 mand for at få at vide, at der var corona-smitte på deres byggeplads i København. 

3F: Sætter de ansatte i umulig situation

Dansk Byggeri opfordrer sine medlemmer til at overholde 10-personers-reglen, hvor det kan lade sig gøre. 

Men ifølge Palle Bisgaard er dette naivt. Han påpeger, at man aldrig arbejder alene på en byggeplads. Især ikke på store byggerier.

- Det er sådan, når man bygger, at man skal mødes med forskellige faggrupper hele tiden for at koordinere og komme videre med byggeriet. Det kan ikke undgås. Så de ansatte vil møde mange forskellige på en dag, siger han.

LÆS OGSÅ: Bekræftet corona-smitte på Googles danske kæmpebyggeri

Derfor anser han det for risikabelt, når Dansk Byggeri anbefaler sine medlemmer, at det er okay at se bort fra kravene fra ministeren.

- Det sætter jo de ansatte i en umulig situation. Folk er jo beordret på arbejde. De bestemmer ikke selv over de forhold, de bliver udsat for, siger Palle Bisgaard.

En ny undersøgelse fra Storbritannien viser, at hver tredje smittetilfælde med coronavirus forekommer på en arbejdsplads eller skole.

Sjakbajs: Møder mindst 100 kollegaer hver dag

Rasmus Dam styrer et stort sjak på udvidelsen af Hvidovre Hospital, en stor offentlig byggeplads med mange forskellige faggrupper i gang samtidig.

- Vi er mindst 150 kollegaer på byggepladsen lige nu. Mit bud er, at jeg møder mindst 100 af dem hver dag, fordi vores veje krydses på den ene eller anden måde. Det kan ikke undgås, for vi bevæger os i samme små områder, siger han.

På byggepladsen er der indført en ny regel om, at personalet kun må spise 10 ad gangen i skurvognene. Men ifølge Rasmus Dam er der ingen håndsprit at få på pladsen.

- Det betyder, at de samme folk tager i de samme håndtag og rører ved de samme flader hele tiden. Det gælder også vores toiletter, siger han.

Bekymret for sin datter

En af de ansatte på byggepladsen, der er særligt bekymret for at gå på arbejde for tiden, er Ricki Dalhof Poulsen.

Han er far til en datter med cystisk fibrose, en sygdom, der blandt andet giver nedsat lungefunktion og øget hyppighed af lungeinfektioner.

- Hun er i risikogruppen og risikerer et langt værre forløb. Hun kan være en af dem, der kommer på intensiv afdeling og måske får yderligere kronisk skade på lungerne, hvis hun får corona. Så jeg er nervøs. Jeg er rigtig nervøs for, at jeg skal tage det med hjem, siger han.

Ricki Dalhof Poulsen undrer sig over flere ting på byggepladsen, som gør det nærmest umuligt for de ansatte ikke at udsætte hinanden for potentiel smitte med corona-virus.

- Selvom vi ikke må spise flere end 10 sammen nu, så har vi stadig skurvogne til toiletter og omklædning, hvor vi er 20 samlet ad gangen. Og hver morgen, når vi møder ind, går vi igennem den samme karrusel ind til byggepladsen. Vi rører konstant ved de samme ting, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny trepartsaftale for corona-krisen: Det betyder den for dig

I Ricki Dalhof Poulsens team er de delt op i mindre grupper. Men selv her bliver de udsat for konstante smittekilder.

- Vi bruger den samme iPad, fordi den har vores byggetegninger på den. Så står vi og rører ved den og står tæt sammen for at se på den. Og det gør vi skiftevis fra forskellige hold og faggrupper, siger han.

- Men der er ingen håndsprit på pladsen, så vi kan ikke rense den ned bagefter eller spritte vores hænder af, siger han.

Fagbladet 3F har siden i går aftes haft kontakt til Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan retningslinjerne om 10 personer skal forstås i forhold til byggepladser og andet erhverv og produktion.

Fagbladet 3F har også forsøgt at få svar på, hvilke regler og forbud, der sættes i værk fra regeringens side for at passe på de ansatte.

Men ingen af ministerierne eller styrelsen har svaret.