Efter mange måneder med ydmygende og nedværdigende behandling under kummerlige forhold i Kurt Beiers slumlejr, sover chaufførerne nu i rent sengetøj på hotel og kan slappe af for første gang i meget lang tid.

- Jeg føler mig som et menneske igen efter en hård tid med mental tortur. Vi blev behandlet inhumant, fortæller den filippinske chauffør Boneo Jolito, der sammen med 25 andre chauffører blev reddet ud af Kurt Beiers slumlejr i Padborg for få dage siden.

Chaufførerne opholder sig nu et hemmeligt sted for at få fred til at komme til kræfter.

- Det var et chok at blive udsat for de forfærdeligt ringe forhold, da vi boede hos Kurt Beier i Padborg. Jeg troede jo, der var styr på tingene i Europa, og at alle levede et godt liv i Danmark, siger han.

Højere løn frister

42-årige Boneo Jolito stammer fra og bor i byen Makati, der er på størrelse med Flensborg.

Han har arbejdet som chauffør i hjemlandet i over 20 år, men en filippinsk løn på 400 euro om måneden rækker ikke til udgifterne. Han støtter sine pensionerede forældre økonomisk. De bor tæt på i byen Rizal.

Samtidig forsørger han sin kæreste, der er dagplejemor, og sine tre børn, Franze, Kristine og Jemimah på 25, 23 og 15 år, der studerer og går i skole. Derfor frister en højere løn i Europa.

Søn: jeg vil bare være hos min far

Boneo Jolito savner sin familie, der lige nu er samlet i familiens lille hus i Makita til Halloween-fest. Men han er nødt til at lyve lidt over for dem, når de via Facebook og nettet spørger, hvordan det går i Danmark.

- De spørger hele tiden, om jeg er okay. Jeg fortæller dem, at alt går fint. De ville blive alt for bekymrede, hvis de kendte sandheden. Jeg fortæller dem først, hvad der er sket, når det er overstået, siger han.

Hans søn kender dog til situationen, og han siger til Fagbladet 3F over telefonen fra Makati, at han er ked af det.

- Jeg er meget ked af det og vil bare gerne være sammen med min far lige nu. Jeg er meget bekymret for hans sikkerhed og håber problemerne bliver løst, så han kan blive behandlet anstændigt, siger Jemimah Jolito.

Bliver tosset af at bo i førerhus

Boneo Jolito håber, at det er slut med at bo to mand i et lastbilførerhus på nogle få kvadratmeter med 1,20 meter til loftet – med alt deres bagage.

- Det gjorde jeg et halvt år, og jeg så faktisk kun førerhuset i den periode. Man bliver helt tosset af det. Jeg skulle have fortsat med at bo i førerhuset, siger han og ryster på hovedet.

Frygter for helbredet

Også den manglende sygesikring, som chaufførerne var blevet lovet af Kurt Beier, har ramt ham.

- Jeg lider af for højt kolesterolindhold i blodet og blev tjekket hvert anden måned på Filippinerne. Jeg kan ikke gå til læge i Danmark, fordi vi ikke har en forsikring og er ikke blevet tjekket i et år nu. Jeg er bange for mit helbred, understreger han.

Boneo Jolito håber på at blive i Europa, men under bedre forhold.

- Det er svært at finde et job til en ordentlig løn på Filippinerne: Min familie er økonomisk afhængig af mig og kan ikke undvære pengene. De fleste af os vil gerne blive og arbejde, siger Boneo Jolito, der har seks søskende på Filippinerne.

Jeg er et menneske igen

Han smiler og pointerer, at situationen har været meget kaotisk de seneste uger, Men at han nu kan sove om natten.

- Jeg er tryg ved de danske myndigheder. Politi, Center Mod Menneskehandel, 3F og alle de andre. Vi mærker en stor vilje til at hjælpe os, uden at de forventer at få noget tilbage. Det er meget dejligt, at vi bliver taget alvorligt, siger han.

Han har et et stort håb om at blive hjulpet videre.

- Jeg føler, at døren til et bedre liv er blevet åbnet. Jeg fortryder ingenting. Jeg har det godt med, at vi er kommet væk. Jeg føler mig som et menneske igen, siger han.