Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Stod bag løndumping for millioner og prøvede at slippe ved at forfalske underskrifter - også på metroen har italienere snydt med falske underskrifter og lønsedler.

Billede af en af de forfalskede underskrifter. Det er ifølge en skriftekspert næsten umuligt at efterligne en anden persons underskrift.
David Rebouh

Italienske bagmænd har haft så svært ved at bevise deres uskyld i en sag om systematisk underbetaling på et milliardbyggeri i Kastrup, at de begyndte at forfalske deres ansattes underskrifter.

Med mere end 200 falske underskrifter prøvede italienerne at overbevise både fagforeningen 3F og retten om, at deres udenlandske medarbejdere havde fået en højere løn, end de i virkeligheden fik.

Det fremgår af en voldgiftskendelse, hvor to italienske byggeselskaber i juli blev dømt til at betale 7,6 millioner kroner for underbetaling og brud på overenskomsten.

LÆS OGSÅ: Håndværkere snydt på rigmands prestigebyggeri

- Der er tale om underskrifter på forskellige dokumenter, der skulle forestille at være skrevet af den samme, men man kan se, at de er skrevet af forskellige mennesker, og underskrifterne afviger helt og aldeles, siger skriftekspert Per F. Andersen, der har gransket de mange underskrifter og udarbejdet en erklæring til den fagretslige sag.

Milliardbyggeri

Fagbladet 3F kunne tirsdag fortælle, at en kæmpe byggeplads på Amager Strandvej ud til Øresund, hvor en af verdens rigeste mænd er ved at opføre et nyt hovedsæde til sin medicinalvirksomhed Ferring, har været plaget af systematisk underbetaling af udenlandske bygningsarbejdere.

Ferring ejes af den svenske multimilliardær Frederik Paulsen og er ved at bygge nyt hovedsæde i Kastrup.
Ferring ejes af den svenske multimilliardær Frederik Paulsen og er ved at bygge nyt hovedsæde i Kastrup. FOTO: Fosters + Partners

Den lokale fagforening 3F Kastrup begyndte at besøge byggepladsen i 2018 og fik kontakt til nogle af de udenlandske arbejdere, primært italienere og italiensk bosatte rumænere og albanere.

- Vi opdagede hurtigt, at der var nogle mistænkelige forhold, når vi spurgte ind til løn og arbejdstider, og at der var store uoverensstemmelser mellem de reelle lønudbetalinger, og hvad de italienske firmaer oplyste os, siger faglig sekretær Lars Brogaard fra 3F Kastrup.

På et fællesmøde i februar 2019 med deltagelse af blandt andre Dansk Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening og 3F blev de to italienske entreprenørselskaber Edilmaf og B.C.I. Service bedt om at fremvise bankkvitteringer som bevis for, at deres medarbejdere havde fået den løn, der fremgik af deres lønsedler.

Hav af falske erklæringer

I stedet sendte cheferne for de italienske selskaber et hav af lønsedler og maskinskrevne erklæringer udstyret med, hvad der skulle forestille at være deres ansattes underskrifter.

I de mere end 200 erklæringer forsikrer medarbejderne, at de har fået den løn, der fremgår af deres lønsedler, og medarbejderne frasiger sig endvidere lønkrav mod deres arbejdsgiver.

Men med hjælp fra skriftekspert Per F. Andersen, der granskede de mange underskrifter under lup, kunne det hurtigt konstateres, at italienerne havde forfalsket deres medarbejderes underskrifter.

LÆS OGSÅ: Minister: Italienske virksomheder skal følge vores afgørelser

Flere af de udenlandske bygningsarbejdere kunne da også fortælle 3F, at de ikke har skrevet under på nogen erklæring, og at de under arbejdet på Ferrings milliardbyggeri har modtaget helt andre lønsedler, end dem der blev fremlagt af deres italienske arbejdsgivere.

Edilmaf og B.C.I. Service blev af voldgiftsretten dømt for systematisk løndumping af i alt 123 arbejdere, som er blevet underbetalt og snydt for overtidsbetaling, feriepenge og pension.

Falske lønsedler på metroen

Det er ikke første gang, at store udenlandske byggeentreprenører bliver taget i at forfalske underskrifter og lønsedler.

På metrobyggeriet i København er især italienske entreprenører blevet taget i snyd, underbetaling og falske underskrifter, og er blevet idømt et stort tocifret millionbeløb i bøder og erstatning.

Skriftekspert Per F. Andersen har hjulpet 3F med at afsløre forfalskede underskrifter i to sager fra metroen. 

- Det var italienske firmaer, som brugte udenlandsk arbejdskraft, og som efter min vurdering på forskellige måder havde manipuleret med underskrifterne, så de fik en økonomisk fordel ud af det, siger Per F. Andersen.

Umuligt at efterligne

Han understreger, at det er tæt på umuligt at slippe afsted med at forfalske en andens underskrift.

- Et almindeligt menneske kan ikke bare lige efterligne et andet menneskes underskrift, heller ikke selv om de øver sig. Det bliver langsomt og derfor også mere usikkert og rystet, og det kan man se, siger han.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Edilmaf og B.C.I. Service.