Gå til hovedindhold

Danskejet koncern optrådte i strid med menneskerettighederne, vurderer ekspert. ISS ville forbyde fagforbund at føre politiske kampagner som betingelse for en aftale. Kravet var en fejl og blev trukket tilbage, lyder det fra ISS.

ISS ønskede et forbud mod politiske kampagner skrevet ind i et forslag til en aftale med fagforbundet GMB.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ingen politiske kampagner mod ISS.

Det var betingelsen for, at den dansk-ejede servicekoncern ville anerkende fagforbundet GMB på Kingston Hospital i London, hvor ISS har kontrakt på kantine-arbejde, rengøring, portørservice og sikkerhed. Hvis fagforbundet overtrådte reglen, ville aftalen øjeblikkeligt blive ophævet.

Forbuddet mod politiske kampagner blev skrevet ind i et forslag til aftale, som ISS’s personaledirektør, Paul Cronin sendte til GMB 29. januar i år. Gennem flere måneder havde de to parter været i strid om arbejdsforholdene på Kingston Hospital. ISS-ansatte har flere gange demonstreret foran hospitalet, fordi de ikke automatisk er sikret løn under sygdom.

Blev taget op i Underhuset

Aftalen blev aldrig underskrevet, men ISS’ krav skabte alligevel røre og blev taget op i det britiske Underhus, hvor Labour-politikeren Steve Reed rejste sagen i parlamentets spørgetid.

- Der er ingen undskyldning for nogen organisation eller enkeltperson, der forsøger at stoppe en vælger, som vil tage en sag op med et medlem af parlamentet. Der har været tidligere tilfælde, hvor det er blevet kendt foragt for parlamentet, svarede David Lidington fra det konservative regeringsparti.

Ekspert: I strid med forsamlings- og ytringsfrihed

ISS’ forslag er på kant med menneskerettighederne, mener Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi på RUC.

- Kravet er i klar strid med de grundlæggende arbejder- og menneskerettigheder, såsom retten til at forsamle og ytre sig, der ligesom strejkeretten er en basal ret, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Han vurderer, at det er sjældent, at en virksomhed på den måde forsøger at lukke ned for kritik.

- Tavshedsklausuler for ansatte bliver brugt, når der er tale om konkurrencevilkår, men her handler det om noget så grundlæggende som ytringsfrihed. Jeg har aldrig set en formulering som denne her før, siger Jacob Dahl Rendtorff.

ISS: Imod vores principper

ISS afviser, at koncernen har ønsket at sætte en stopper for politisk debat eller kampagner.

- Det er en fundamental ret for enhver brite at kontakte deres parlamentsmedlem om ethvert emne. ISS ville, som stiftende medlem af FN’s retningslinjer for socialt ansvar, aldrig hindre den ret, siger Craig Smith, kommunikationschef i ISS i Storbritannien.

Forelagt den konkrete ordlyd i kontrakten, skriver Craig Smith:

- Det var et udkast til diskussion. Som med alle andre udkast ændrer tingene sig, og paragraffen blev fundet uacceptabel fra begge sider og trukket tilbage, siger Craig Smith, der forklarer, at det skete, efter at forslaget var gennemgået af ISS’ topledelse.

Det passer ikke, ifølge Helen O’Connor, faglig sekretær i GMB:

- Kravet om politisk censur blev aldrig trukket tilbage. Forslaget blev faxet og mailet til os fra ISS, som skrev, at de ville medbringe aftalen til underskrivning, siger Helen O’Connor. 

- Dagen efter på mødet var de derimod utilfredse med, at der var kritik af ISS fra politisk side. De smed to breve fra politikerne Steve Reed og Siobhan McDonagh på bordet og erklærede, at de ikke længere ville tilbyde GMB anerkendelse på grund af den politiske indblanding. Det er der vidner på, siger den faglige sekretær.

De to breve rejste kritik af arbejdsforholdene i ISS over for koncernens øverste chef i Storbritannien.

Læs Steve Reeds brev her: