Gå til hovedindhold

Selvom der fortsat mangler tusinder af praktikpladser, er Dansk Erhverv godt tilfreds med indsatsen for at få de danske virksomheder til at tage nogle flere elever.

Uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen.
Dansk Erhverv

Siden regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter søsatte en ny model for at få landets virksomheder til at ansætte flere elever, har mere end 40.000 virksomheder - 41.639 helt præcist - fået en bøde, fordi de ikke i tilstrækkelig grad har levet op til den målsætning.

Under halvt så mange fik bonus for at tage nok elever.

Alt i mens er der ifølge Undervisningsministeriet omkring 8.500 unge mennesker, der står og mangler en praktikplads.

Situationen har fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at varsle nye og skrappere metoder for at få virksomhederne til at tage deres uddannelsesansvar alvorligt, og SF vil fordoble bøderne til virksomhederne.

Hos Dansk Erhverv, der varetager interesserne for en lang række af landets store arbejdsgivere, mener man imidlertid ikke, at der er grund til at tage nye metoder i brug.

- Det synes vi ikke umiddelbart, at der er brug for. Jeg synes, vi er kommet godt fra start og skal fortsætte det gode arbejde, siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

‘Vi har overpræsteret’

Den nye elev-model med bøder og bonus var en del af trepartsaftalen fra 2016 og trådte i kraft ved indgangen til 2018.

Dermed er modellen for ny til at ændre noget ved den, mener Claus Rosenkrands Olsen.

Uddannelseschefen hæfter sig ved, at virksomhederne samlet set har nået det fastsatte delmål på 2.100 ekstra praktikpladser i forhold til 2016.

- Vi har nået 3.000 ekstra praktikpladser, så vi har overopfyldt målet. Vi har overpræsteret, det er enormt positivt, siger han.

Mangler tusinder praktikpladser

- Men der er mere end dobbelt så mange virksomheder, der har fået en bøde, som der er virksomheder, der har fået bonus. Det kan ikke være godt nok?

- Jeg synes, det er bevægelsen, der er interessant. Men vi skal selvfølgelig ikke læne os tilbage og tro, at det hele kører på skinner. Vi skal blive ved med at arbejde for at skaffe flere praktikpladser.

- Der er stadig tusinder af unge mennesker, som ikke kan få en praktikplads, så hvorfor ikke gå ud at sige til jeres medlemsvirksomheder, at de skal tage sig sammen og gøre sig mere umage med at tage nogle flere lærlinge?

- Det gør vi også. Vi vil gerne have virksomhederne til at tage endnu flere elever, og vi er kommet godt fra start. Men man skal stadig huske på, at langt de fleste elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, er i virksomhedspraktik, samtidig med at antallet af elever i skolepraktik er faldende.

Ønsker ikke mere ambitiøst mål

Målet med trepartsaftalen er at få oprettet 8.000-10.000 ekstra praktikpladser i 2025.

- Kunne det ikke være, at målet ikke er ambitiøst nok, og at I skulle lave en målsætning om at få endnu flere i praktik?

- Nej, jeg synes, at et mål om at skaffe 2.100 praktikpladser det første år er et ganske ambitiøst mål. De mål, vi har sat, er ganske fornuftige.

- Vil I være med til at hæve bøderne for ikke at tage lærlinge nok?

- Det mener vi ikke, der er behov for. Vi gør vores medlemmer opmærksomme på, at der er brug for flere praktikpladser for at få uddannet nok faglært arbejdskraft, og det bliver vi ved med, siger Claus Rosenkrands Olsen.

Dansk Erhverv er blandt de organisationer, der står forrest og råber på mere udenlandsk arbejdskraft, men Claus Rosenkrands Olsen mener også, at Dansk Erhverv gør sig umage med at få deres medlemsvirksomheder til at se værdien i at tage flere lærlinge.

- Vi har brug for mere arbejdskraft inden for en række arbejdsområder, og der skal vi både se på at få uddannet flere og på mere udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Havde nok elever

Fagbladet 3F kunne tidligere på ugen fortælle, at de to statslige virksomheder PostNord og DSB har fået de største millionbøder for ikke tage nok lærlinge.

På top 10-listen over de største bøder er også en af Dansk Erhvervs medlemsorganisationer, nemlig Danske Diakonhjem, der blandt andet opfører og driver private plejehjem.

Her gør en særlig omstændighed sig dog gældende, da plejehjemmene rent faktisk tog sin andel af elever, men de blev fejlagtigt registreret under de kommuner, hvor plejehjemmene ligger.

Fejlen førte til en ændring af reglerne.