Sikkerheden på danske arbejdspladser er øget markant de seneste 20 år. For eksempel er risikoen for at dø i en arbejdsrelateret ulykke mere end halveret siden slut 90'erne. Det er en positiv udvikling, som ikke mindst kan tilskrives fagbevægelsens vedholdende krav om, at det skal være sikkert at gå på arbejde i Danmark.

Desværre har vi igennem de seneste år set en nedprioritering af arbejdsmiljøindsatsen fra politisk hånd. Arbejdstilsynets bevillinger er faldet markant, og regeringen lægger i sit finanslovsudspil for 2018 op til, at besparelserne på Arbejdstilsynets bevillinger skal fortsætte for fuld udblæsning de kommende år. For mig at se er dette at gamble med sikkerheden på de danske arbejdspladser.

Ikke ressourcer til undersøgelser

Arbejdstilsynet offentliggjorde sidste år en undersøgelse baseret på et omfattende datamateriale, som viser, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker på danske virksomheder reduceres signifikant, hvis arbejdsulykker følges op af en såkaldt ulykkesundersøgelse fra Arbejdstilsynet. Det er derfor bekymrende, at flere og flere virksomheder oplever, at Arbejdstilsynet ikke har ressourcer til at dukke op, når der sker en arbejdsulykke.

Fortsætter besparelser på Arbejdstilsynet, bør det derfor ikke komme som en overraskelse, hvis fremtiden byder på flere arbejdsulykker og mindre sikkerhed på de danske arbejdspladser.

At sikkerheden på danske arbejdspladser trænger til et grundigt eftersyn tydeliggøres, når vi orienterer os mod vores svenske naboer. Risikoen for at dø i en arbejdsulykke er 32 procent større i Danmark end i Sverige viser tal fra et forskningsprojekt finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Særlig slemt står det til, hvis du er bygningsarbejder, så er der nemlig tale om en forøget risiko på hele 39 procent. Den markante forskel i dødsulykker blandt to - på mange måder sammenlignelige - lande indikerer, at der i Danmark er et stort, uforløst forebyggelsespotentiale hvad angår alvorlige arbejdsulykker.

Initiativ kommer for sent

At vi i Danmark er ved at smide de seneste 20 års ulykkesforebyggelse ud med badevandet, er heldigvis også ved at gå op for beskæftigelsesministeren. Han har fornyelig lanceret et initiativ, som skal øge sikkerheden på landets byggepladser. Med det nye initiativ giver ministeren Arbejdstilsynet bemyndigelse til at gennemføre uanmeldte byggepladsbesøg, hvor tilsynet kan reagere i forhold til lovovertrædelser på alle de virksomheder, der er tilstede på byggepladsen, og ikke som tidligere kun på den ene virksomhed, der via diverse risikoindeks er udtaget til et tilsyn i Arbejdstilsynets administrative system.

Det eneste negative, der er at sige om beskæftigelsesministerens nye initiativ, er, at det kommer alt for sent! Initiativet åbner op for en langt mere effektiv udnyttelse af Arbejdstilsynets sparsomme ressourcer, hvilket umiddelbart er en gevinst for arbejdsmiljøet og det danske samfund som helhed. Med regeringens finanslovsudspil for 2018 i klar erindring, kan jeg imidlertid frygte, at ministerens nye initiativ kommer til at fungere som et plaster på det blødende sår, som de foreslåede besparelser på arbejdsmiljøområdet efterlader. Jeg håber, at min frygt bliver gjort til skamme, for en effektiv ulykkesforebyggelse kræver uomtvisteligt flere tilsynsressourcer og et styrket Arbejdstilsyn.

Når Folketingets partier i disse dage forhandler næste års finanslov på plads, har jeg store forhåbninger om, at øgede bevillinger til Arbejdstilsynet står højt på prioriteringslisten hos flere partier. Regeringen har fornyelig estimeret, at et dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund op imod 80 milliarder kroner om året. Det kan derfor være svært at forstå, at selv samme regering overhovedet overvejer at spare på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøet skal prioriteres på finansloven nu – vi har simpelthen ikke råd til at lade være!