Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Regeringen og de økonomiske vismænd vil have mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Det forstår den arbejdsløse rumæner Marius Negrean ikke.

Marius Negrean har forladt sit hjemland Rumænien for at få en ordentlig løn.
Joachim Rode

Mens beskæftigelsesministeren arbejder på endnu et udspil, der skal gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til landet, går rumænske Marius Negrean frustreret rundt på dagpenge.

- Der er masser af job, men de vil jo ikke ansætte os, siger han og kigger alvorligt frem for sig med brune, bekymrede øjne hos Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, hvor han er medlem. 

Her kommer han ofte og får hjælp til sin jobsøgning. Det har indtil videre været uden resultat.

- Danske arbejdsgivere vil enten have illegale folk, som de kan betale dårligt med kontanter, eller danskere, som de giver ordentlig løn.

Marius Negrean har siden 2014 arbejdet under de københavnske gader på den kommende metro, men nu hvor det er ved at være slut med armerings- og betonarbejdet, er der ikke mere arbejde til ham.

- Jeg er havnet i midten mellem de illegale og danskerne. Jeg kender vilkårene, og jeg har mine papirer i orden. Sådan en som mig er der ingen, der vil have, for mig kan man ikke længere udnytte.

Flere udlændinge på arbejdsmarkedet?

Marius Negrean har været på dagpenge siden januar.

Imens har han gået til danskundervisning, skimmet internettet for job og har delt sit CV ud på københavnske byggepladser.

I hjembyen Bukarest har han arbejdet som tømrer, han har bevis til at køre en gaffeltruck og efter at have arbejdet med armering i metroen i fire år, siger han selv på et glimrende engelsk, at han ved, hvad det vil sige at arbejde hårdt.

FOTO: Joachim Rode

Alligevel er han bekymret for sin fremtid på det danske arbejdsmarked. Særligt når han hører arbejdsgivere tale om, at der mangler udenlandsk arbejdskraft, og når de økonomiske vismænd anbefaler, at man henter yderligere udenlandsk arbejdskraft til landet.

- Hvis man ikke kan sikre ordentlige vilkår til os, som er her allerede, så forstår jeg ikke, hvorfor man vil have mere udenlandsk arbejdskraft, siger Marius Negrean. 

Så længe de er billige

Hos Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København oplever a-kasseleder Thomas Bentsen, at en stor del af de ledige medlemmer er udlændinge ligesom Marius Negrean.

- Jeg vil skyde på, at vi har 50 i øjeblikket, siger Thomas Bentsen.

- Man kan godt rumme udlændinge, så længe de er billige, men lige så snart de bosætter sig her, melder sig ind i fagforeningen og forlanger dansk løn, så bliver det et stort problem, at de ikke kan tale dansk, siger Thomas Bentsen, som heller ikke udelukkende ser positivt på det store politiske fokus på at få yderligere udenlandsk arbejdskraft til landet. 

- Jeg synes, at man har pligt til at hjælpe dem i gang, som er arbejdsløse nu, før man begynder at kigge ud af landet, siger han.

Dobbeltkonkurrence

For Marius Negrean virker konkurrencen på jobmarkedet uoverskuelig. 

Det undrer ikke forskeren fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Jens Arnholtz, at det kan være svært for udenlandsk arbejdskraft som Marius Negrean at blive en del af arbejdsmarkedet. 

- Meget forskning viser, at når først man er kommet hertil som “billig arbejdskraft”, kan man ende i en dobbelt konkurrencesituation. For enten skal man konkurrere med danskere, som taler sproget perfekt, har et stort netværk på arbejdspladserne og ikke møder fordomme på grund af herkomst. Eller også skal man konkurrere med nye udlændinge, som har nogle lavere forventninger til løn og arbejdsforhold, siger han. 

Underdirektør hos Dansk Industri Steen Nielsen er en af fortalerne for mere udenlandsk arbejdskraft. 

- Vi har ikke ret mange ledige tilbage i Danmark, så hvis vi gerne vil fortsætte med den fremgang, der er i antallet af job herhjemme, så kan det ikke lade sig gøre uden de udenlandske arbejdere. 

Han forstår dog godt Marius Negreans frustration, og han understreger, at der bør være fælles løn for alle - både danskere og rumænere. 

- Selvfølgelig skal alle arbejde på danske vilkår, siger Steen Nielsen og tilføjer, at han regner med, at en håndværker som Marius Negrean kommer i arbejde snart. 

- Hvis han har kvalifikationerne til det. Der er stor travlhed på arbejdsmarkedet, så de fleste ender med at blive ansat. 

Marius Negreans søn er seks år. Hver måned sender han penge hjem til ham i Bukarest, så han kan gå i en god børnehave.
Marius Negreans søn er seks år. Hver måned sender han penge hjem til ham i Bukarest, så han kan gå i en god børnehave. FOTO: Joachim Rode

For Marius Negrean er situationen alvorlig.

På grund af de høje leveomkostninger i Danmark er det begrænset, hvor meget han kan sende hjem til konen og den 6-årige søn hjemme i Bukarest, mens han er på dagpenge.

Hvis det ikke lykkes ham at finde et job i Danmark snart, er han parat til at drage videre til et andet europæisk land for at kunne sende penge hjem til familien.

Men han er skuffet over situationen. 

 - Det overrasker mig, at det er sådan i Danmark.