Ingen modregning i folkepensionen er en langt billigere måde at få mere arbejdskraft på end ved at sænke topskatten, vurderer en ekspert.
Hidtil har lavere topskat været kendt som det billigste greb i politikernes værktøjskasse, når det kommer til at skaffe mere arbejdskraft ved at ændre i skattesystemet.
Men der findes et billigere værktøj, viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Jyllands-Posten onsdag.
Hvis danske folkepensionister slipper for modregning i folkepensionen, når de har arbejdsindtægt ved siden af, vil det ifølge ministeriet i første omgang koste knap 2,4 milliarder kroner, men efter skat, såkaldt tilbageløb og adfærd er prisen godt 600 millioner kroner.
Det gør ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen afskaffelse af modregning til et langt billigere instrument end lavere topskat.
- Der er en kæmpe selvfinansieringsgrad. Det er svært at finde noget, der kan måle sig med det - end ikke topskattelettelser, siger han.
Den indregnede adfærdseffekt svarer ifølge tænketanken Cepos til en selvfinansieringsgrad på 41 procent, mens selvfinansieringsgraden ved en højere topskattegrænse er 35 procent ifølge Skatteministeriet.
Selvfinansieringsgraden angiver, hvor stor en del af det umiddelbare provenutab der genvindes på grund af ændret adfærd hos skatteyderne.
Seniortænketanken pegede i efteråret på, at Sverige og Norge har afskaffet modregning for arbejdsindtægt i folkepensionen.
Både Ældre Sagen og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer regeringen til at lade folkepensionister arbejde uden modregning.
Også De Radikale og Seniortænketankens formand, tidligere LO-formand Harald Børsting, ønsker modregningen afskaffet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at folkepensionen er tiltænkt ældre, der er holdt op med at arbejde, og at der i de senere år er indført flere økonomiske gulerødder for pensionister i arbejde.
